2. jan. 2012

Kan man ændre sit ønske?

Jeg sked nytåret ind på en tønde i Sverige.

Dagen startede ellers så smukt.
Efter grå dage med æggedunst i stuerne pga. rådne maver.
Godt nok kastede lille M op i kaskader, men vejret var frostklart og alle gevækster spundet ind i rim. Vi gik en tur i solen og kulden, og det var så sprødt og fint.

Så var det proppen gik i også mit system, Brutus, og da M og vores to søde børn stod med kæmpe stjernekastere og hyggede sig, sad jeg på tønden. Og læste i et svensk sladderblad. Truuuuut! Godt nytååår!

Men så sendte vi en lanterne til himmels. Og ikke en hvilken som helst himmel. Den smukkeste stjernekuppel, jeg i mit liv har set. Der svævede den hvide lanterne op sammen med vores ønsker for det nye år og forsvandt mellem lysprikkerne. Det lignede en filmkulisse. J's ønske blev opfyldt med det samme, for han ønskede at se fire stjerner på stribe.

Jeg ønskede en form for action i 2012. Den var ganske vist specificeret, men jeg tror lanternen misforstod mig. Det tror jeg.

For da vi kørte hjem i går skreg lille M to tredjedele af vejen, fordi hun havde ondt i maven. Vi legede Peter og lorten. Hvert tiende minut sagde hun, at nu VAR der altså loooooooort. Det var der ikke. Indtil der var. Over det hele.
Jeg vandt tjansen at proppe hende op under armen og ind på et toilet på en tankstation. Steder, der i forvejen altid gør mig lidt småtrist. Der lå hun så på det kolde gulv og blev vasket godt ind i 2012. Lidt efter stod jeg og skyllede strømpebukser op i vasken. M kom og hjalp, og mens han gav den lille stakkel tøj på, og jeg måtte stå og pille lortestykker op af risten, råbte lille M: "Mor du lugter af ost og pølse."
Det var nok hele situationen, der gjorde det.
I hvert fald måtte jeg løbe ud og brække mig.
Resten af turen var lille M utrolig frisk på den vanvittige måde og sad og slog sig selv i hovedet, mens hun råbte hvesp, hvesp.
Jeg længtes hjem.
Og vi var lige ved at være der.
Men så var der en billist, der ikke kunne bestemme sig for, om han ville køre over for gult.
Vi satsede på, at han ville.
Det ville han ikke.
Det endte med et brag og et chok, der egentlig ikke har lagt sig helt endnu.
Ingen kom alvorligt til skade.
Kun direktørbilen, der nok aldrig bliver helt den samme igen.

Det var en rædselsfuld måde at starte året på, og det var ikke den type action, jeg mente, lanterne.

Men ok, hvis det er året, hvor jeg skal ruskes lidt, så er det også fint nok.
Bare, du ikke sætter nogens liv på spil, lanterne, så er jeg klar.

5 kommentarer:

  1. Jeg glemte hurtigt lorten og hæftede mig mest ved den smukke lanterne-seance - og gyset ved bilbraget. Pyh, godt I kom hele hjem.

    SvarSlet
  2. Ja, lorten blev ligesom skubbet i baggrunden so to speak. Jeg vælger også at hæfte mig mest ved lanterne-seancen. Det andet er så profant.
    Kram til dig.

    SvarSlet
  3. Det var ikke sjovt... Sikke noget lort... Godt alle er ok trods lort og ulykke!

    SvarSlet
  4. Det var edderfløjtemig skæg overlevering af lorteoplevelser! Hahahaha!

    SvarSlet
  5. Du godeste en utrolig slem start på det nye år! Men det gode er, at det trods alt KUN kan gå fremad nu

    SvarSlet