22. jan. 2012

Ting, der sidder fast

Da jeg skrev 3.g opgave var jeg så nervøs, at jeg bed min læbe i stykker. Ikke bare lidt. Der gik betændelse i den gennemtyggede, stakkels klump, og mine venner sagde, det så ud som om, jeg havde tygget på en Lange Jan og lagt den på min læbe. Jeg er ikke stolt af det, og jeg kan ikke rigtig forklare, hvorfor, jeg gjorde det. Bare at det lindrede min angst at se blodet dryppe ned på bordet foran mig. Måske som for at trække hjernens lidelser ud af hovedet og gøre mine problemer fysiske og håndgribelige. Og synlige. Fordi ingen rigtig forstod min angst.
Nu var det jo åbenlyst synd for mig. (Hvis man ser bort fra det tragikomiske)
Er det grunden til, at man gør det?
Jeg forstår det alligevel ikke helt.

Lille M arvede en dukke af en større pige, vi kender, forleden. Det regnede da vi cyklede hjem, og da vi kom indenfor, var det nærmest som om dukkens øjenvipper på det ene øje var rådne, så man kunne hive dem af i et tag. Jeg fik det dårligt af det. Den der umiskendelige følelse af ubehag i knæhaserne.
Jeg kan ikke udstå tanken om at fjerne noget fra kroppen, der sidder godt fast. Hive en negl af. Hårtotter. Tanken om tænder, der får stød og bliver slået løse. Lyden af det.

Og så fik det mig til at tænke på Sanne. En pige, jeg kendte, da jeg boede i Reykjavik.
Hun hev sine øjenvipper af som andre bider negle. Når hun var stresset og nervøs.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan hun kunne gøre det.
Handler det igen om at lave små skader på sin krop for at vise, at man ikke er hel indvendigt?
Er det små svage skrig efter hjælp?








19 kommentarer:

  1. Mmmm...Lange Jan!!

    Fra en neglebider: hvad nu hvis smerten ER formålet? Måske jeg (og Sanne) ikke mener vi fortjener, at livet kun gør godt. Jeg ved det ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske. Jeg burde spørge ham jeg bor sammen med Han bider også negle eller måske nærmere neglerødder Men det er et følsomt emne.... Det hjælper lidt at vide at det gør ondt :)

      Slet
  2. Jeg tænker også, at det er lidt ligesom de unge piger, der skærer i sig selv, så koncentrerer man smerten ét sted - jeg ved det ikke? Jeg kan også huske, at jeg havde en periode med at bide i læben, da jeg var ung. Skræmmende, smertfuldt og underligt tilfredsstillende på en gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg tænker også det er det noget med at flytte smerten og gøre den mere konkret Skal jeg være helt ærlig spiser jeg stadig små bider af mig selv - nu bare det indre af mine kinder - når jeg er nervøs eller bekymret Uden helt at kunne vurdere hvad jeg får ud af det .....

      Slet
  3. Aj, det er mega klammo! Og synd ... at du har siddet og bidt dig i tungen for at kunne holde ud at være sammen med dig selv og din rådne 3.års-opgave. Man gør det vel, fordi man kan og så ikke kan holde op igen. Det er derfor jeg bider mine neglerødder (jep, også vildt klammo). Jeg har ofte tænkt over, hvornår jeg gør det mest og hvorfor. Det bliver rigtig fælt, når jeg er ked af det. Så får de en ordentlig tur, og jeg føler mig så ækel, at jeg giver den fuld skrue for ligesom at sætte trumf på. Crazy stuff. Men det er ligesom mere accepteret at bide sine negle til bitte små møgstumper end at bide sin tunge til Lange Jans-klumper.
    Estrid

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også det, min kæreste gør. Og han går helt ind i sin egen boble. Det er noget meget mærkeligt noget. Jeg kan til gengæld god finde på at gå i trance over hudfrynser under fødderne. Det er så også ret vammelt. Vi er alle aber.

      Slet
  4. Anonym1/22/2012

    Hey, jeg tror jeg kender sanne....er hun mørkhåret og tynd?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er fra Holland og virkelig sød

      Slet
    2. Men også mørkhåret slank og høj og jeg har det lidt skidt med at skrive det om hende nu hvis du kender hende Nu må jeg bide mig i kinderne

      Slet
  5. Det hedder trikotillomani og er en psykisk sygdom, hvor man pga af angst, skyld eller skam tvangspræget plukker hår ud af hovedbunden, øjenbryn, øjenvipper eller lignende... Sådan fortalt i korte træk:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for ekspertviden ud i hårudtagning. Selvom jeg også har ubehag i albue-hasen nu.

      Slet
  6. Argh....mine knæhaser!!!! (men godt at vide, at andre får det på samme måde, når man skal se eller høre om klammo klammo ting...argh!!)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhh ja -den fornemmelse er den vamleste. Man får lyst til at løbe væk fra den.

      Slet
  7. Jeg æder bare mit hår?!? og som regel kun når jeg sidder og ser et eller andet kedeligt i tv... så sidder jeg og piller i håret... finder et der spalter i enden og så bider jeg spaltningen af... højst besynderligt og aldeles ækelt, men jeg gør det nærmest ubevidst...!

    Hvad er der så galt med mig... er det et levn fra da vi var aber og sad og pillede lus?!?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad? Æder du det? Hvad gør du af det, sluger du det? Ej, men Katrine. Vi må håbe, du faktisk ikke får lus en dag. Hapsenamnam.

      Slet
  8. ... Og jeg var hende, der hev hår ud af hovedbunden (et for et, sirligt nærmest), så snart comfort zonen er mere end to cm væk. Det startede til en naturfagseksamen for 13 (!) år siden, og er aldrig rigtigt gået over. Kan vi evt få noget gruppeterapi pr blog?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja - er der ikke nogen, der tilbyder det? Så vores hårbunde, kinder og negle ikke hænger i laser inden, der er gået et år.

      Slet
  9. nej jeg spiser det sådan set ikke... det er forkert at sige at jeg æder det... jeg "klipper" det bare med tænderne og piller hårstumpen ud af munden efterfølgende... det er skrækkeligt! og klamt... heldigvis stopper jeg når jeg kommer i tanke om jeg sidder og gør det :D
    hvorfor siger min mand egentlig ikke noget... hva!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske fordi, han så kan få lov til at sidde og pille lakrids mellem tæerne, uden du opdager det? Eller hive hår ud på sit ben. Eller rokke sine tænder løs. Vi er alle aber, Katrine. Specielt i sofaen. Og når du ikke sluger håret, så er det jo egentlig bare det samme som at trimme negle med tænderne. Tænk om man lavede et program, hvor et skjult kamera afslører folks meget private sofa-/kropsvaner. Se det kunne være interessant tv!

      Slet