9. jan. 2012

Værsgo at lege emne-jukebox


Alt det her bloggeri startede faktisk med, at M og jeg ville lave en blog sammen. Jeg oprettede den også, men det var kun mig, der for alvor var dedikeret. M skrev aldrig. Og jeg der ellers syntes, det var drønromantisk, at vi skulle lave noget sammen. Så ville vi tage nogle emner og skrive vores forskellige syn på det . Det kunne have været sjovt. Jeg nåede nærmest kun til at tegne det utrolig flotte billede dernede. 
For kom det lange hyl nogensinde i sving? Nej. 

Så jeg lavede min egen blog. Ævbæv. 
Men jeg synes ærlig talt, det er på tide, at han også bidrager lidt. Synes I ikke?
Han siger, at hvis han skal skrive noget, vil han gerne have et emne. 
Skal han skrive om noget vammelt? Om sit liv som far? Om at leve sammen med en hyæne? Om sin yndlingsfarve? Om sin hobby? Om de bedste serier, vi har set? Om dengang han så mig og dånede af kærlighed? Ej, det er sgu for blødsødent. I kan helt sikkert finde på noget bedre end mig!
Vær søde at gøre det lidt svært. Han skal riste.




10 kommentarer:

  1. Bare I ikke også skal til at fortælle jeres lååååvestory ;-)

    Jeg vil gerne høre lidt om hvor god han er til at lave mad!

    SvarSlet
  2. Det skal vi ikke!!! Den er alt for kulørt. Eller det ville den nok blive, fordi jeg ville komme til at lyve lidt for at gøre den mere ekstrem, end den er.

    Okay, det er noteret. Det med maden. Det ville han sikkert elske.

    SvarSlet
  3. Jeg vil gerne vide, hvordan det er at bo sammen med én som dig! :D

    SvarSlet
  4. Noget om musik...all time top 10 bands, albums, sange, remixes, covers, etc.

    Noget om religion: tror han på noget?

    Noget om samfund: synes han vi er nogle forkælede møgunger, der forbruger for meget? Skal folk holde deres mund og tage sig sammen ("and get a job!"? Er politik ligegyldigt? Hvad bør fokusområderne i samfundet være de næste 10 år? Det danske? Det globale?

    Noget om ham! Vi (jeg) kender ham jo ikke, så: hvad gør ham glad? Hvad får ham til at grine? Græde? Hvad bringer hans pis i kog? ...

    SvarSlet
  5. Hvordan er det at læse (så meget, alligevel) om sig selv og sin frue og sine kids på en blog?

    SvarSlet
  6. - Hvad ville han lave hvis han var kvinde for en dag? Ok, den er hørt før, og man kan måske allerede nu forudsige noget med et kvindeligt omklædningsrum, svømmehaller, etc. Men alligevel..
    - Og så er det altid sjovt at høre mænds mening om kvinder. De skal jo stå model til det meste (mændende altså), og sommetider tager de det forbløffende pænt.
    - Eller noget om, hvorfor der ikke er flere klassiske gentlemen her i landet? Er det fordi vi ikke gi'r dem lov? Er han en gentlemand?

    SvarSlet
  7. - Hvad ville han lave hvis han var kvinde for en dag? Ok, den er hørt før, og man kan måske allerede nu forudsige noget med et kvindeligt omklædningsrum, svømmehaller, etc. Men alligevel..
    - Og så er det altid sjovt at høre mænds mening om kvinder. De skal jo stå model til det meste (mændende altså), og sommetider tager de det forbløffende pænt.
    - Eller noget om, hvorfor der ikke er flere klassiske gentlemen her i landet? Er det fordi vi ikke gi'r dem lov? Er han en gentlemand?

    SvarSlet
  8. - Hvad ville han lave hvis han var kvinde for en dag? Ok, den er hørt før, og man kan måske allerede nu forudsige noget med et kvindeligt omklædningsrum, svømmehaller, etc. Men alligevel..
    - Og så er det altid sjovt at høre mænds mening om kvinder. De skal jo stå model til det meste (mændende altså), og sommetider tager de det forbløffende pænt.
    - Eller noget om, hvorfor der ikke er flere klassiske gentlemen her i landet? Er det fordi vi ikke gi'r dem lov? Er han en gentlemand?

    SvarSlet
  9. Ups! Undskyld jeg spammer! Det var ikke meningen at det skulle ud tre gange!..

    SvarSlet
  10. Det gør ikke noget, Lotte - her må man gerne rode! Og fylde.
    Jeg har sagt til M, at han skal lave et mix, hvor han kommer omkring alle jeres forslag. Så det kommer nok om et halvt års tid :-)

    SvarSlet