2. feb. 2012

Forbedringsliste

Jeg skal simpelthen holde op med:

At ringe til nogen i arbejds-regi og så:  - Blabla ja, og så tænkte jeg, at vi kunne lave en artikel og så HAHHAHHA, ja og så wuhuuu  kender du det?
For at blive afbrudt med ordene : - Det er ikke mig, du skal have fat på.

Morale: Fat dig i korthed, analysér, afslut. 

Lige at trække den lidt for langt , når jeg snakker med andre forældre i J's klasse. Man behøver ikke ALTID hæfte en afsluttende sætning på, der gør stemningen utrolig akavet. F.eks: -  Jaja, de er blevet så store, og i morgen kommer de hjem med kondomer fra kiosken. HAHAHAHA.!
Det er bare ikke alle, der synes, jeg er sjov. Det må jeg indse.

Morale: Almindelig harmløs small talk er en nødvendig disciplin at mestre. Om man vil det eller ej.

At bruge vold over for mine børn, når de har snot og bussemænd i næsen. Det nytter simpelthen ikke noget at lægge så mange kræfter i næsepudsningen, at de græder. Og bløder en lillebittebittesmule.

Morale: Børn er klamme. Lev med det. 

At reagere som en to-årig, når jeg har lavet en lillebitte fejl på arbejdet. Det får mig jo ikke ligefrem til at se mindre åndssvag ud.

Morale: Lad være med at lave fejl.  Det er menneskeligt at fejle. Grow up.

6 kommentarer:

  1. Skønt indlæg! Men come on, hvorfor skulle du dog stoppe med det!?
    Livet ville simpelthen blive SÅ kedeligt, hvis alle bevægede sig inden for "normalsfæren" og ingen turde vise en lille flig af sig selv!

    SvarSlet
  2. Hvad skete der lige dér i den kommentar!? Ville skrive noget med, at livet simpelthen ville blive for kedeligt, hvis alle bevægede sig indenfor "normalsfæren" uden at vise noget af sig selv.
    Det blev så "slugt", lige da jeg sendte det afsted. Prøver igen :-)

    SvarSlet
  3. Det har du ret i - det er skam heller ikke mit mål at være komplet normal hele tiden. Trust me.

    SvarSlet
  4. Anonym2/03/2012

    Flere mødre som dig i klasserne!! Om ikke andet kunne du og jeg grine af hinandens afsluttende kommentarer!

    SvarSlet
  5. Åh der fik du mig lige til at grine højt. Og genkende mig selv. Som heller ikke er helt normal i visse situationer selv om intentionerne er der.....

    SvarSlet
  6. Sjovt kommentarfelt herinde. Men understreger da absolut hvad jeg ville sige. Næsten. Altså at du fik mig til at grine højt og genkende mig selv. Og at jeg....

    SvarSlet