25. feb. 2012

Jeg har født

Eller i hvert fald genoplevet fragmenter af en fødsel i dag:

Snarrådige mandfolk
Lige da jeg havde startet bilens tur til Amar, hvor jeg skulle møde løbelærerinden, kom J løbende i sit uldne undertøj. Mor. Op nu. Lille M bløder. Hun faldt ned fra køjesengen.
Senere, efter vi havde vurderet, at hun var ok og jeg løb rundt et sted på Amar, besluttede B, at han blev nødt til at tage på Hvidovre med lille M, der faldt i søvn akut i hans arme for første gang, siden hun var tre måneder. Med begge børn i anhængeren cyklede han i stiv modvind den lange vej til skadestuen.

Fysisk udholdenhed
De sidste fire km af den amarkanske halvmaraton, var jeg meget tæt på at råbe fødestuefraser som :  Jeg vil ha´min  mor, jeg vil hjem og jeg vil ikke mere. Mine ben skreg stop, og vi løb i stiv modvind i Amar Strandpark. For at ramme nøjagtig 21,1 km trak lærerinden mig rundt i sit kvarter, og jeg troede hele tiden, vi var der, men nej. Hun sagde, jeg godt måtte bande. Jeg råbte PIK. Det ville så nok ikke have været så passende på fødestuen.

Veer
Siden jeg kom hjem med rystende knæskaller har jeg haft så helt utrolig dårlig mave. Skideren på den der ve-måde. Ikke flere kommentarer til den sag.

Blodigt barn og forvreden krop
Mine fingre lignede sprængfarlige, tykke pølser, da jeg var færdig med at løbe. Men det var ingenting mod lille M's ansigt. Hendes næse hævede en halv gang og hendes overlæbe en hel, da hun landede med ansigtet først. Der var meget blod.

Post smerte-sammenklask
Nu har vi det alle godt, og jeg var endda så afslappet, at jeg lod ungerne male mig fuldstændig sort og lyserød i ansigt og på hænder og arme, mens B snorkede.

Jeg håber i morgen ligner noget andet end en fødsel.


17 kommentarer:

  1. Tillykke! Har du virkelig løbet 21,1 km.? Hvor er jeg bare misundelig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan løbe en halvmarathon sammen engang?

      Slet
    2. Jeg håber det. Men fysioterapeuten holder mig stadig i meget kort snor.

      Slet
  2. Man fristes jo næsten til at spørge om det blev en dreng eller en pige...... Men også kun næsten.

    SvarSlet
  3. DU har løbet enogfreakingtyve kilometer... Det er simpelthen så sejt!!! Og godt at lille M er ok!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også stolt af mig selv Men lille M's hævede næse skyggede lidt for det i første omgang!

      Slet
  4. Halvmarathon, det er da pisse-hamrende sejt! Prøv lige og tænk på det her, du har altså løbet 21,1 km. Enogtyve-komma-én-kilometer! Det er fanme langt!
    Det bliver nemmere anden, og især tredje gang ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det betyder vel så, at jeg bliver nødt til at løbe en mere inden det ægte Fuck

      Slet
    2. Jeg har faktisk også allerede lyst igen. Endnu en parallel til fødslen. Man glemmer smerten og kaster sig naivt ud i det igen!

      Slet
  5. Æv sikke en dag!! Stakkels lille purk, det lyder voldsomt.

    Rina
    http://tanke-univers.blogspot.com/

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis endte det hele godt!

      Slet
  6. Godt løbet!!
    21,1 på Amager?!
    Jeg var aldrig kommet igennem mit første halvmaraton, hvis ikke der havde været fest, banner, målstreg og medalje for enden af lidelserne.
    ...men nummer to var sjovt....
    God bedring med din lille udspringer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aah Gud, tænk hvis hun engang vil gå til udspring? Det kan mit ængstelige hjerte ikke bære.

      Jeg har tæske ondt i benene i dag, men det var en god måde at få taget min mødom på, der på Amar. For jeg løb med en, der løber en halvmaraton hver weekend, fordi hun træner til maraton. Hun havde endda tømmermænd. Så dramaet blev ligesom hevet ud af det.

      Slet
  7. Jeg er svært imponeret. Tror der er langt større risiko (ja!!) for at jeg føder igen, end for at jeg nogensinde løber 21 kilometer, på trods af kronisk, nærved jomfrunalsk singletilstand. Triste sandheder, man må leve med. Well done, Forrest!

    SvarSlet
  8. Ha - jeg ligner egentlig også Forrest lidt i hele min attitude. Tro mig. Det er ikke lige så slemt at løbe 21 km som at flække skræv og presse til hudormene danser!

    SvarSlet