19. feb. 2012

Lyd

Jeg hader gnaverlyde. Lyden af neglebid og den hurtige dikdikdik-lyd af tænder, der tager alt for små bidder. Flamingo- og vat-lyde gør heller ikke noget godt for mig. Men det værste er dog lyden af at andet menneske, der synker  væske tæt på mit øre. Særligt i telefonen.  Jeg bliver rasende hidsig, og jeg kan desværre ikke forklare hvorfor. Det er gløkgløk ængkch, der gør mig til en lydbitch.

Til gengæld kan jeg virkelig godt lide lyden af kuglepens-spidsen, når den rammer og slipper papiret. Den lette klikken rundt i hjørner og buer af bogstaver og tal.
Og tastaturets dabdabdabben. Det er bedst, hvis tasterne ikke yder for meget modstand, men heller ikke så lidt, at de slet ikke afgiver lyd.
Og hestehove mod asfalt.
Og selvfølgelig helt ny babygråd.
Men den mest velsignede lyd af dem alle, er den insisterende fløjten fra en solsort. Twuttifwuttihuiitpippip fløjtede den. På en iskold februar-mandag på vej ned af morgengrimme Istedgade.
Det var som om min sprukne hud helede, og min visne hjerne vågnede af sin grødgrå dvale og fik ønsker og drømme igen.

Tak lille, grimme kræ.



4 kommentarer:

  1. Solsortefløjt har garanteret en helende og varmende effekt på sarte, forfrosne sjæle..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har de. Jeg ønsker mig en i fødselsdagsgave.

      Slet
  2. Jeg kan blive hel dårlig/rasende af smasken. Både den virkelig tydelige smasken men også den lidt indadvendte smasken som mine kollegaer dyrker når de sidder foran deres computere og tænker

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ikke lækkert. Jeg har en kollega, der lister. Selvom det ikke larmer, er det også på sin egen måde virkelig raserifremkaldende.

      Slet