15. feb. 2012

Min far

Jeg tilbad min far i mange år. Og hadede ham i nogle. Vi har en kompliceret fortid. Fordi han er kompliceret. Fordi jeg måske heller ikke er helt nem. Fordi der sidder en betændt klump af komplicerede følelser i klemme et sted mellem os.

Somme tider er den så nærværende, at vi lige så godt kan opgive at forstå, hvad den anden siger. Andre gange er den svævet langt op over vores hoveder, men vi ved godt, den er der.

Men det er som om, klumpen punkterer helt, når han får min mor til at sy sig et abekostume. Og lærer sig at spille fastelavnssangen på sin sprit nye concertina. Bare fordi hans to nevøer kommer på weekend.

9 kommentarer:

  1. Åh hvor det rammer mig lige midt i "jeg elsker min far" hjertet:-) Det er ikke altid nemt med komplicerede familie forhold...men som man siger; intet er så galt at et abe kostume ikke kan råde bod på det:-)
    Kh. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Aldrig starte en kommentar med ahhh med det unævnelige sidste bogstav i alfabetet, det kan blogger ikke lide (spasserblogger). Men tusind tak for kommentaren, som jeg heldigvis kan læse et andet sted. Jeg kender godt det der bløde punkt: "Jeg-elsker-min-far-hjertet"

      Slet
  2. Åh, jeg tror at fædres kærlighed til børnebørn, er til, at for at smelte vores, nogle gange, ret hårde far-rum i hjertet!

    Min far med mine nevøer på skødet, og med tåre på kind, er nogle af de bedste minder, jeg har om ham!

    Voksenmands abekostume lyder alletiders!

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld og beklager for det afstumpede. Du startede også din kommentar med Aaahh, kære Pille. Det mås man aabenbart ikke her. Men tak for den. Der er noget over den der bedstefarblidhed!

      Slet
    2. Hvad mon er afstumpet og skal undskyldes??? Det fangede jeg ikke?!

      Slet
    3. Nej, det er mig, der bliver kryptisk, når jeg bliver hidsig. Jeg undskyldte for den afstumpede kommentar. Jeg HADER at blogger æder dem. Røvhulsblogger. Den æder de kommentarer, der starter med Aahhh med bolle over a. Og det gør kommentarer engang imellem. KH

      Slet
    4. Gør den?. Det er dælme også flabet!

      Slet
  3. Margit2/16/2012

    Til info - som ikke har en skid med abekostumet at gøre (gad vide om blogger accepterer oe...) - hvis man markerer sætningen som blogger har ditchet så kan man se hvad der står....very strange.
    Og forresten mange tak for gode lorte historier. Græd af grin over dit "lones pøller" indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er meget meget mærkeligt, men tak for info! Og godt, du græd af grin. Det er mit absolutte største mål med livet. At få flest mennesker til at græde af grin. Det ser så sjovt ud. KH M

      Slet