6. feb. 2012

Pølsemysteriet

Jeg var ude at gå i sneen i går. I en fodgængerovergang så jeg en dreng krænge en vidt åben mund ned over en nylavet fransk hotdog-pølse.
Fy for fissan, tænkte jeg.
Et splitsekund senere passerede jeg hotdoggens ophav, en ganske almindelig pøllevogn på Vesterbro Torv.
Og så var det, at den lune pølleduft overhalede den iskolde luft på vej ind i min næse. Og jeg kunne lide det, kunne jeg.
Der har vi  netop mysteriet. 

Hvordan kan pølser være så vamle og dog så uendeligt tiltrækkende?
Hvorfor bliver jeg så helt igennem glad, når jeg ser, der er pølser i kantinen, når jeg samtidig synes, de ser så ækle ud og egentlig heller ikke smager voldsomt godt? Når jeg føler mig tilsvinet indvendigt bagefter?
Endda de små slimede cocktailkarle på dåse kan få mit hjerte til at gibbe lidt. Men de smager jo af opløst finger og ligner det samme.

Putter de afhængighedsstof i de herrens pøller?
Og har jeg så netop løst pølsemysteriet?

Tillad mig at citere Allen Carr:
"Allen Maria, hvad enten du vil det eller ej, har du røget spist din sidste cigaret pølle"
- og i samme åndedrag højtideligt give mig selv hånden på, at pølserne aldrig, aldrig skal få magten over mit liv. Fra nu af vil jeg kigge misundeligt på andre, der spiser pølser og tænke - hvor er det synd. Godt, jeg slap ud af den fælde.
Hvad med de gode små og stærke fra slagteren?Heller ikke til fester, skal de lokke mig, de små svin.
Men hvad så med grillpølser om sommeren i haver?
Hvad med det der sprøde knæk og læberne der forskrækket trækker sig tilbage, når de møder den lidt for varme pølle, der kom på en papbakke et sommersted med karuseller?

Gad vide om man kan få pølseplaster?

20 kommentarer:

  1. Engang da jeg var barn, blev jeg tvunget til at spise pølser hver dag i 14 dage. Det kurrerede mig.
    Den dag i dag får jeg kvalme af lugten.

    Du kunne jo give det et forsøg?

    SvarSlet
  2. Det er jo ligesom, når forældre tvinger deres børn til at ryge. Min far fik som barn stukket en stor cigar i kæften. Jeg får faktisk kvalme bare ved tanken ved både det og pølser hver dag i en uge!.

    SvarSlet
  3. Min mor har været tarmrenser. Det har ikke ødelagt hendes forhold til pølser.

    Jeg tror vi skal have hotdogs i morgen. Med masser af løg og syltede agurker. Ååh!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg er flot. Det med din mor.
      Men det er ikke flot, at du skriver om saftige hottere til en, der er på afvænning. Fy!

      Slet
    2. ...og så kan jeg måske også endelig få prøvet de der ristede løg med baconsmag jeg faldt over i Netto for et par uger siden... det bliver en god aften i morgen. Jeg kan mærke det.

      Slet
    3. Baconsmag!?! Mums. Slik fra grisen.

      Slet
    4. Ja, mine tænder løber også i vand. Bacon kan man ikke få nok af. Jo og dog. Rundt om pøller er det altså ikke godt. Slap bacon, nej tak.

      Slet
    5. Det var røvgodt. Kunne næsten spises som slik.

      Men enig med slap bacon... det er altså ikke særlig lækkert. Der er i øvrigt billeder af min aftensmad på min blog. Hottere ser altså bare ikke særlig lækre ud. Det gør de ikke.

      Slet
    6. Anonym2/07/2012

      NEJ! Hvorfor gik jeg dog ind på din blooog!? Når man bor i udlandet, som hverken kan levere syltede agurker, remoulade eller ristede løg er det ikke skide smart at kickstarte hot-dogs-craving..! :,(

      Slet
    7. Ristede løg kan sendes (åh jo de kan), syltede agurker og remu kan laves selv - du har ingen undskyldning - igang! ;)
      (ved at feks klidmoster for ganske kort tid siden lavede sin egen remoulade...)

      Slet
  4. Anonym2/06/2012

    Pølseplaster...! He he he :-D

    Kh
    Lene K

    SvarSlet
    Svar
    1. Eller pølle på pille.

      Slet
    2. Førs skal jeg lige slå fast, at en go' pølsevognsidrivende forstår, at når der bli'r sagt "godt mæ' agurkesalat", så taler vi om en ydert agressivt dimensioneret forekomst af ovennævnte ingrediens. Obskøne mængder og lidt til er minimumskravet her.

      For at komme forståelsen af det i indlægget beskrevne dilemma, må vi dykke ned i pølsens historie.

      Oprindeligt var pølsen et spørgsmål om konservering af de tiloversblevne rester fra slagtningen. Man havde observereret, at kød, der var blevet udsat for røg, var længere tid om at blive fordærvet end fersk kød. Salt var også et glimrende konserveringsmiddel. -og voila ! ! ! Pølsen var en realitet.

      Som barn blev man i de kolde måneder slæbt forbi disse herligt dunstende kødminareter hvor duften af alskens forbudte og derfor, per automatik, velsmagende nærings- og nydelsesmidler kælede for vore næsebor.

      Dybt i vore erindringers brønd ligger mindet om denne første himmerigsmundfuld, den aften, hvor alt hvad der var syndigt under solen, nu blot var genstand for vor frådende sinds forlystelse, mens vi mæskede os i ypperligt fordærv. En sand kaloriebombe uden skyggen af hverken aminosyrer, antioxidanter eller nogen form for vitaminer fremstod for vore sanseapparater og vi befandt os i en tilstand af sublim lykke, mens remouladen smeltede sammen med ketchup, ristede løg og syltede agurkeskiver med denne røde, kunsttarmsvøbte substans af fedt, suppeterning, hvedemel og røgaroma, som dannede selve kernen i den smags- og skørlevnsorgasme, vore unge og uskyldige smagsløg nu skulle paralyseres af.

      Da vi siden har erfaret de mere nøgterne kendsgerninger om pølsens herkomst og egenskab som en avanceret skraldespand for slagteribranchens overskud af værkstedsaffald, er der opstået denne konflikt i vores bevidsthed. Vi oplever således hver gang vi går forbi en pølsevogn, i tidsrummet mellem tyve minutter efter just indtaget måltid og det næste, denne indre kamp mellem vor barndoms lyksalighed og voksenlivets krakilske kullinariske moral-kodeks.
      til evig tid må vi vandre, sultne i denne have af forbuden frugt, evindeligt konfronteret af vore indre dæmoner der bare MÅ have afløb for en hunger, så dybt forankret i vores sjæl, at vi aldrig vil finde noget alternativ end at give efter for synden eller forsmægte foruden......
      ak ja.....

      Slet
    3. Det er jo ren pølsefilosofi. Jeg er imponeret.

      Slet
  5. Tror kuren ligger i at tage ud til en pøllefabrik og se hvordan de egentlig bliver lavet. Og bide i en med et lille stykke knogle i. Det kurerede mig fuldstændig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det der lille stykke knogle giver mig mareridt. Tror du har ret. Det ville af-pøllificere mig!

      Slet
  6. Dan Turèll kunne ikke fordrage pølser - bløde, slappe, fedtede og selvdøde i samgen, men elskede pølsevognen som kulturcenter. Men er man udelukket fra dét fællesskab, bare fordi man ikke kan få de hakkede hestemuler pryglet ned i sit lukullisk lallende luksus-legeme? Pøllefobien kom vist efter som barn at have gjort stop ved samtilige pølsevogne på ruten fra Vangede til indre Nørrebro. Skal vi gå sammen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det skal vi. I sneen. Og med uldvanter på, som vi lige kan fjerne de værste ketchuprester på kinderne med.

      Slet
  7. Og hvorfor er det at man konsekvent ryger i Ikeafælden og propper sig med de vamleste pølser og franske hotdogs, ikke fordi de er gode at all, men fordi man bare ikke kan administrere at de kun koster en 10'er??

    (Eller det er måske bare mig?)

    SvarSlet
  8. Anonym7/01/2014

    »Pølser har altid fascineret mig. Man kan vel nærmest sige, at der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op i dets egen tarm bagefter.
    Kunne De forestille Dem noget mere ydmygende end at blive proppet op i røven på Dem selv?«

    SvarSlet