21. mar. 2012

Klipsiklapsi

En af mine yndlingsbeskæftigelser er at hænge min søn ud. Har han sagt den mindste lille dumme ting eller er han faldet igen, fortæller jeg det i højlydte vendinger. Som nu den anden dag, hvor han med halvlukkede øjne fortalte, at han havde givet sin kæreste Vigga en ring. Det foregik på fjerde sal på fritten, hvor de kunne være lidt alene. Den skal du have, sagde han til hende og gav hende den højtideligt. NEEEEEEEEEJ HVOR ER DEN FLOT, sagde hun og blev helt utrolig glad.
Jeg kunne se, at han løj.
Senere indrømmede han, at han  bare havde kastet den hen til hende i klatrestativet. I ti-frikvarteret. Med et stille og henkastet 'Hey, vil du ha' den her?.'

For at råde bod på alle de gange, jeg har grinet og gjort nar af den lille spasser, vil jeg nu fortælle noget af det pinligste, jeg i mit liv har været med til. Jeg fortæller det ganske sjældent til nogen, for jeg er stadig flov.

Jeg arbejdede en sommer i Kvickly i min hjemby sammen med min fantastiske Louise.
Hendes far havde skaffet os tjanser, fordi han var direktør i foretagendet.
Jeg satte ting på hylder, hun var i bageren.
I *pauserne* hang vi ud på lageret i vores Kvickly-tøj og spillede *smarte*.
En dag kom der en mand og spurgte os ud om alle mulige varer:
"Ved I hvad cryllesa rouxmavie er?"
"Ved I hvad le ma schnølle rient er?"
Nej svarede vi, og Louise valgte så klogeligt at holde sin kæft.
Men da han spurgte sådan lidt ej-ved-I-ikke-engang-det og småagressivt:
"Ved I hvad røklepyf de la krysefille er?" var det, at den gode gamle rapkæftede Maria trådte frem i sit Kvicklytøj og spurgte:
"Ved du måske hvad klipsiklapsi er?"
Bom.
Hvis jeg kunne vælge en sætning, bare én sætning, jeg måtte slette i mit liv, skulle det være den.

For næste dag lå der et brev i frokoststuen om, at denne storkunde, der lagde flere millioner om året i Kvickly, nu ville opsige sit samarbejde. På grund af en flabet medarbejder ude på lageret.

Jeg græd af skam og lå vågen hele natten. Jeg følte mig som en kriminel, da jeg sad på Louises fars kontor og gik til bekendelse.
Senere på ugen gik der rygter om, at storkunden var indvandrer og, at jeg havde sagt "Ved du hvad en krakkemut er?"
Senere endnu lavede Louise en mailadresse, der hed klipsiklapsi@hotmail.com

Så. Nu er det ude.
Er der andre, der vil slette sætninger her i Maskinrummet? De forsvinder for evigt.
(Lokkelokke, så min klipsiklapsi-fadæse ikke står så grim og alene. Som den på en måde fortjener.)

19 kommentarer:

  1. Karina3/21/2012

    Da jeg som 15-årig havde fået min første kæreste, og var på besøg hjemme, kom hans storebror og spiste med. Der blev talt fint over maden, og hvad der føles som laaangt inde i middagen skulle han sige noget med "Harddisk". Men fik kun sagt ha-ha-ha-ha... Jeg troede han lavede sjov, og ALT for kækt fløj ordene ud: "Hvae... Er der hak i pladen?". I det SEKUND kom jeg i tanker om at have fået at vide at han godt kunne stamme slemt nogen gange... Uijh, jeg kan den dag i dag stadig grave mig ned ved tanken om det... Dog kostede det ikke nogen millioner nogen steder ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Gulp. Den er ikke god. Og den minder mig desværre om noget, jeg sagde for nylig. Til en ikke så høj mand: der var overliggeren vist lige lidt for høj.
      Fik du mon spark på skinnebenet under bordet? Eller blev der bare HELT HELT stille?

      Slet
    2. Karina3/21/2012

      Aus, din var heller ikke god. Der blev aaalt for stille, og jeg blev knaldrød i hovedet - og det blev ALDRIG påtalt, nogensinde...

      Slet
  2. kattemor3/21/2012

    en veninde skulle ud at rejse jorden rundt i en alt for lille båd. Hele familien var dybt bekymrede, da vi stod og vinkede. Så var det, jeg kom til at sige: det minder næsten om Titanic (fordi vendinden og hendes kæreste stod i forstavnen og vinkede). Ret godt gået, hvis jeg selv skal sige det. Stik den!

    SvarSlet
  3. Godt du ikke også brølede: I'm the king of the wooooorld! Men det var virkelig godt gået. Håber de kom helskindet hjem! Ellers ville du hade dig selv for evigt!

    SvarSlet
  4. Annette3/21/2012

    Tillykke med graviditeten til flere som IKKE var gravide/havde fået foretaget abort/var blevet gravid med gifte mænd, hvor det skulle være en hemmelighed.... Skulle tro man blev klogere, men har sagt det flere gange på trods!

    SvarSlet
    Svar
    1. Av. Men også lidt sjovt. Eller nej ikke for dig. Men alligevel....ligesom når nogen spørger en, der har født, hvornår hun skal føde. Det er så ondt, at det er sjovt. Jeg er også blevet spurgt mange gange, om jeg var gravid. Af børn. Som var heldige ikke at få en ørefigen.

      Slet
  5. Jeg har engang i arbejdssammenhæng, besøgt en lidt ældre dame. På væggen hang et billede af en pige jeg havde gået i klasse med og så talte vi lidt om hende, før jeg sagde en af de mest malplacerede sætninger nogensinde: Nåmen hun må så være dit barnebarn? .......
    Selvfølgelig var hun pigens MOR og jeg kunne have gravet mig ned af skam over at have antydet (eller sagt ret så direkte) at den her flinke dame så gammel ud (det gjorde hun).

    SvarSlet
    Svar
    1. Yirk. Så er det, man bare har lyst til at spæne.
      Men hun må jo også lære at tage konsekvensen af at se gammel ud. Eller, det var hendes egen skyld. Nej, den holder ikke. Grinede hun bare en lille smule? Det er værst, når de ikke gør det.

      Slet
  6. Ikke at jeg kom til at træde nogen over tæerne, men kvik lød jeg ikke i den old-time i gymnasiet, hvor vores lærer med stor entusiasme fortalte om krukker. Hr. lærer fortæller meget malende om, at hvis krukken er lang og tynd malede man vandrette striber på den, og hvis den var lille og tyk malede man lodrette striber. Det modvirker nemlig effekten.
    Der fór en lille ligegyldgiheds-djævel i mig, for jeg syntes simpelthen ikke det passede på det billede, som vi kiggede på. Hr. lærer forstod det som, at jeg ikke fattede princippet, så han sagde med et stort suk: "Cecilie, hvis nu du var lang og tynd og skulle til fest, ville du så tage en lodretsribet ELLER en vandretstribet kjole på?"

    Jeg var allerede begyndt på i zoome ind i mig selv igen, og svarede overbevisende: "næh, det ville nok ikke være så smart..." (Men jeg gik selvfølgelig heller ikke rigtigt i kjoler dengang).

    Og så var der dengang jeg arbejdede i kassen i Brugsen og simpelthen ikke kunne høre, hvad den søde unge pige bad om. Jeg spurgte, "HVAD? HVAD? Undskyld HVAD?" virkelig mange gange, indtil hun ganske højt måtte sige: "En graviditetstest"!!! Sorry...

    SvarSlet
  7. HAHAHAHA hvor pinligt for hende med testen. Ens værste mareridt, når man står der. Oldlærere er tit lidt spøjse, er der ikke? Sådan lidt spidse i tonen. Jo, det er de alle.

    SvarSlet
  8. Er det kvickly i sønderborg? Den der nu vist nok er lukket? ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep Den er revet ned nu fordi de skal bygge et storcenter der hedder Dadadaaaaa; Borgen

      Slet
  9. Anonym3/23/2012

    Jeg skal finde min censor til dagens engelsk eksamen og går smilende hen til gruppen af gæster, der drikke kaffe på gym sapers lærerbærelse. Spotter en der ligner den Søren, der skal med mig - velforberedt, som man er har man jo tjekket mandens på nettet. Jeg rækker hånden frem og siger højt 'Du må være Søren'. Det var HUN, så ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. HAHAHAHAHAHAHAHAHA! For satan, det er pinligt!

      Jeg var engang i tidernes morgen telefonsælger, og så sagde jeg til en: Må jeg tale med din kone?
      Det var så konen.
      Hun havde en virkelig dyb stemme!

      Slet
  10. Jeg vil da gerne slette en jeg lavede så sent som i dag.

    Jeg er rimelig højgravid og leder efter en plads i toget. På en vinduesplads sidder en anden gravid pige og ser venlig ud. Jeg sætter mig sgu der tænker jeg. Smiler til pigen. Peger på min runde mave og siger: "nå du er også...?

    Og så sagde hun:"...nej..."

    og jeg kiggede ned i jorden, skrabede lidt med skosnuderne og sagde "undskyld" og "nej hvor pinligt" og overvejede at finde en anden plads. Men der var ikke flere.

    Aj men altså Lise!

    Den slags er kun tilnærmelsesvis OK når det kommer fra min gamle halvdemente mormor der tager min småtykke kusine på maven og siger "næh skal jeg være oldemor?!"

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor frygteligt. Jeg tror jeg ville have tyet til 'akut handicappet.' Altså fake en defekt, så medlidenheden bliver vendt om, og det ender med at være dig, der er offeret.

      Slet
  11. Anonym3/25/2012

    jeg vil gerne slette en sætning : man skulle tro de var indavlet på den her (danske) ø.
    De stirrede sært og fulgte efter familien. Min lille datter (hoppende glad) spurgte: hvad betyder indavlet. Mig: det betyder sådan lidt sur og tvær.... (.....!!..)
    5 dage senere på sejlertogt købes morgenbrød hos sur bagerkone: butikken stuvende fuld. Lille glade datter: hold da op mor, man sku tro at hende bagerdamen var indavlet!
    Hilsen fra Jeanette - nu så meget klogere

    SvarSlet
    Svar
    1. Yirk, den er ikke god. Men jeg sletter den godt og grundigt i maskineriet. I får familierabat :-)

      Slet