14. mar. 2012

Mellem slasket og strunk

Og så er der de der dage, hvor man ligesom befinder sig bagest i sig selv og aldrig får gjort andet end at mase næsen lidt flad mod ruden. Samtaler flyder forbi, og man hører sig selv snakke, men det er som om det er en anden, der snakker. Eller, man ønsker, man ikke var i netop den samtale og trækker sig helt tilbage mod kroppens indre mur:

Skal jeg ringe efter en taxa til dig?
– Nej, tak. Jeg kørte med en chauffør herud, der kedede sig ret meget. Der er ikke noget at lave for en taxachauffør her i Aalborg. Han gav mig sit nummer, så jeg ringer til ham. Han vil så gerne have en tur.
– Det kender jeg godt. (Undertrykt mandelatter)
–  HAHAHAHAHAHA (Jeg er her ikke, jeg er her ikke)

Hvor gammel er du?
– 41. Hvad med dig?
– 35
– Jeg ville have skudt dig til 40
– Ok (Tak for lort)
– Nej, men du kunne lige så snildt være 32 altså. Det er drønsvært at vurdere piger, synes jeg.

Ja. Herinde har vi så Jomfru Ane Gade. Har du været der?
– Nej. Kommer du der tit?
– Nej. Ikke længere. Engang kom jeg der hver weekend.
– Ja, nu kan man knap nok gå i byen uden at have tømmermænd i tre dage efter. (Min Gud, hvor er du gammel og slasket at høre på, hold din kæft.)

Andre dage er man helt fremme i fjæset på sig selv og har styr på tingene. Tjekker skoledrengens skema. Tjek. Turrygsæk. Tjek.

– Du skal i zoo og kigge på elefanter, nej hvor spændende hva? (Er det ikke tjekket, at jeg kiggede på dit skema og husker alt det her?)
– Wupsidupsi, du skal også huske biblobøgerne, står der. (Hvaaaa, er jeg ikke bare en af dem med styr på tingene?)
Overskudsagtig tur til skole. Mine skridt er lange og faste, fordi jeg er på FORKANT.
Oppe ved knagerne råber jeg truuut truuut og laver elefantfagter til to måbende børn. J kigger stramt ind i væggen. Jeg noterer mig, at jeg skal nedtone mig selv på skolens grund.
– Spørg lige, om I skal tage madpakkerne ud af tasken eller, om I skal på tur med det samme.
– Skal jeg putte madkassen i køleren?
– Nej, vi spiser her i klassen
– Nå, for søren, men hvornår skal I så i zoo? (Mine mundvige stivner)
– Det er først i morgen.

Lyden af turtasken, der ryger mod gulvet i et surt klask.

Tror jeg må finde mig en position midt mellem slasket gammelkælling og anstrengende strunk.

1 kommentar: