11. mar. 2012

Skavankernes holdeplads

Kender I de der små fysiske irritationsmomenter, der kan fylde utrolig meget i ens oplevelse af dagen?
Samtidig er der ikke noget mere opslidende end at lægge øre til andres ynkeligheder i mere end fire minutter ad gangen.
Det er et paradoks, jeg gerne vil råde bod på i dagens anledning.
Jeg har skavank-søndag, og udnævner hermed Maskinrummet til skavankernes holdeplads.
Vil du af med noget galde og ynk? Så smid det her.
Jeg skal nok lytte, ynke og feje op efter dig.

Her kommer min portion skavankopkast:
Det er simpelthen så fandens pisselorte irriterende, at jeg når jeg har spændinger i nakken også bliver svimmel. Måske er det selvforskyldt, fordi jeg ikke laver de der øvelser, men det mangedobler jo bare selvleden, nå jeg sidder der i et hjørne af køkkenet og mugger, mens de andre hygger sig med puslespil og krydderurter.
Jeg er også voldsomt træt af, at jeg altid har propper i ørerne. HVA? er blevet min signatur.
Sidst og mindst har jeg det ret stramt med den kliklyd, der kommer fra mit knæ hver gang, jeg tager et skridt. Den giver mig kuldegysninger og får mit knæ til at fremstå som en lille emsig og rytmisk marcherende soldat. Gå væk.

Så er det din tur!

11 kommentarer:

  1. Uh, min liste kunne blive lang:

    Jeg er træt af, at migræne og spændingshovedpine pludselig skal fylde minimum 1 dag i ugen - efter 24 år af mit liv helt uden den skavank. Mit forbrug af ipren stiger støt, og det passer mig absolut ikke!

    Jeg synes, det er elendigt, at mine håndled skal dunke af smerte, blot fordi jeg ælter en bolledej. Og at jeg ikke kan åbne vin eller marmeladeglas af selv samme årsag. Derfor bliver det især problematisk at sende min kæreste væk i 3 måneder fra i nat, fordi jeg enten skal klynke over at mangle ham som åbnings-værktøj eller fordi, jeg bliver nødt til at købe sådan nogle gigt-hjælpemidler, selv om jeg slet ikke har gigt (endnu da..)

    Der er mange flere skavanker, men det her er simpelthen for deprimerende at dvæle ved...

    SvarSlet
  2. For satan du har ret Det hjælper ikke at opliste Synes nu godt dine skavanker lyder som nogle små kællinger Stik dem en flad fra mig!

    SvarSlet
  3. Anonym3/11/2012

    Må man ikke godt bare melde sin krop generelt i skavank efter at have løbet Spartas 15 km løb i dag? For med en søn på 5 måneder er der ikke noget som hedder sidde ned og slappe af restne af dagen...

    SvarSlet
    Svar
    1. Shit du er sej. Faldt dit underliv ikke ud? Tissede du ikke lidt i bukserne? Jeg bøjer mig i støvet. Jeg kunne ikke engang løbe tre skridt uden at råbe TENA, sidst jeg havde en på fem måneder.

      Slet
  4. jeg vil gerne pive klynke over at min nakke knaser pga. alle de lede spændinger der sidder der. Kunne også lave øvelse og svømme endnu mere. Men nej nej, det er da bedre at sidde her foran comp'en i akavet stilling, fordi jeg er doven.

    Jeg er også træt af mit overstrækkede knæ der værker.

    Jeg gad også godt , at jeg ikke havde lidt tinutus og dermed ikke særlig god hørelse på det ene øre.

    Og at min ældgamle arbejdsskade altid driller en smule i min ene arm, det kan da også altid mega klynke over.

    Arrrhhh det var rart med lidt klynk. Tak.

    SvarSlet
  5. Nåååååh, det lyder træls. Nakkespændinger er lede. Mest fordi det tydeligvis er fordi, man ikke passer på sig selv, og så får man spændinger i nakken over det. Jeg synes, du skal droppe alt, hvad der lugter af pligt i dag og kun være rigtig sød ved dig selv. Jeg tror en omgang sauna ville hjælpe. Og lidt frisk frugt. En tur i biffen vil jeg også gerne ordinere. Du printer bare det her svar ud, det virker som recept og lægeerklæring på alle landets arbejdspladser og wellnesssteder.

    SvarSlet
  6. Anonym3/13/2012

    Først - jeg er ked af at skrive anonymt, men skal liiige få lavet mig en konto jeg kan bruge som psynonym...

    Dernæst må jeg erkendte, at jeg er af hankøn (så mit underliv faldt ikke ud efter løbet). Men tilgengæld havde jeg en søn, som, da hans far kom hjem med ømme stænger, ikke lod sig imponere så let - men tilgengæld grinede helt hysterisk, da jeg lod ham sidde på maven af mig imens jeg lavede et falskt grin... :)

    SvarSlet
  7. Det er lidt pinligt for mig, at jeg straks tog dig for at være en kvinde.....tror ikke jeg regner med at have så mange mandlige læsere. Alligevel lidt godt at høre, at du havde lidt mavesmerter, selvom du ikke er en kvinde :-)
    Og ps - du må gerne være anonym. Det er jeg jo også nærmest selv med et navn som Maria!

    SvarSlet
  8. Anonym3/14/2012

    Jeg ved godt det bestemt heller ikke lyder maskulint at sige: Hey dreng, jeg følger sq med på et par blogs, som bliver skrevet af kvinder - om at være kvinder.

    Men det er saftsuseme en god guide at læse de her guides til at forstå "jer" ;) Så tak for god læsning - som man kan man bestemt få noget ud af det :)

    Og ja, jeg var sq lidt øm i stængerne efter 15 km på lidt over en time...

    SvarSlet
  9. Anonym3/14/2012

    ps. Min kæreste grinede til gengæld afsindig meget, da jeg først læste min oprindelige kommentar op for derefter at læse din reaktion op (med at tabe underlivet) - det gav et stort smil på en solskindsfyldt onsdag ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså nu læser min kæreste jo også med her og flere af mine hankønsvenner, og jeg tror da de synes, der er nogle ganske alment menneskelige ting også, som ikke kun er skrevet ud fra kvindeperspektivet. Så det er ikke sådan, at her skal være sådan en kvindset stemning og mænd forbudt. Du er virkelig hjertelig velkommen! Jeg kunne også godt ønske mig flere mandeblogs, det udvider faktisk ens perspektiv på det modsatte køn at læse hverdagstanker om dit og dat. Så der har du jo et kæmpe tag-selv-bord for dig!
      15 på lidt over en time - det er sgu godt løbet!

      Slet