9. mar. 2012

Tarvelig transport

Da vi var børn, elskede min søster og jeg, når vi fik ny bil. Duften af spritny. Den der helt blanke overflade og alle de hemmelige rum og lommer, man kunne indrette og gøre til sit eget. Min søster satte sig en gang ud og lavede lektier i vores bil, fordi hun elskede den.

Nu er det mig, der er den voksne, og vi har altid kun haft tarvelig transport. Vores første bil havde M's far købt af en, der hedder Smiley og bagefter rullemalet. Den næste bestod af 80 pct. gaffatape og 20 pct. kosteskaft.

Den tredje var bare grim.

Den fjerde er direktørbilen, og hun stinker efterhånden af losseplads. Man kan kun låse og låse op på passagerdøren, den ene forlygte stammer fra en Golf, og så er vi vamle.
Der ligger altid toiletpapir og gammelt slik ud over det hele. Og hø.

Vi vasker heller aldrig køleskab.

Hvorfor bliver vi aldrig lige så voksne som vores forældre?

Der må være sket en fejl et sted.

9 kommentarer:

  1. Det tænker jeg også tit på.... hm... måske springer sådan noget en generation over??

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Eller også synes vores børn, vi er helt vildt ordentlige.

      Slet
  2. Vi har lige købt ny latterlig Mazda fordi den kødfarvede Toyota er farlig, FARLIG!!, at køre i. Og jeg synes sgu det er lidt utrygt med ny bil-altså ny bil fra 1998 mind you. Fordi den er voksen og sølvfarvet og vi har alvorligt aftalt at nu skal vi altså passe på bilen. Jamen

    SvarSlet
    Svar
    1. 1998? Det er jo en vårunge. Jeg ville slet ikke føle mig hjemme. Ville til gengæld gerne have en kødfarvet bil, det lyder sejt. Sølvfarvet er totalt voksent. Findes der måske sølvfarvet lego?

      Slet
  3. Jamen så ikke mere. Ved ikke hvor det jamen kommer fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et flagrende jamen passer ganske godt til emnet, synes jeg. Et kødfarvet jamen.

      Slet
  4. Anonym3/09/2012

    Hvor er det dog et hamrende interessant spørgsmål du der stiller. Jeg tænker tit det samme. Er pissebarnlig og uansvarlig. Og rodet. Og slet ikke voksen i en alder af snart 35. Suk.

    Mette (men stor Bruce-fan....)

    SvarSlet
    Svar
    1. Brucefan? For alvor? Ja - men jeg må jo indrømme, at jeg har en svaghed for jer. Mere end for Bruce.
      Jeg er heller ikke voksen. Jeg fniser på upassende tidspunkter og synes slet ikke jeg hører til i samme gruppe som andre forældre.

      Slet
  5. det lyder bekendt... mine biler er faktisk en stor losseplads! fyldt med papir og køkkenrulle og aviser og hø??!! og slikpapir... engang lå der vist også et æble i flere år under passagersædet...

    SvarSlet