19. apr. 2012

Landsby

Når jeg er ude i landet og interviewe, og de spørger mig, hvor jeg bor, kigger de på mig, som om jeg lever livet farligt ved at have børn på Vesterbro. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, spørger de, og jeg kan tydeligt se, at de tænker, godt det ikke er mig.
Men jeg har det som om, jeg bor i en landsby.
Enghave Plads, er vores lokale andedam. Den er godt nok fyldt med gravkøer og metrolarm, men folk hænger blomster op i gitterhegnet for at hygge om os andre. Nogen har syet hylstre i varme farver til de små piller ved fortovet. Og om morgenen, når vi passerer kæret, løfter vi armen og hilser på alle de andre landsbyboere.
Om eftermiddagen mødes vi på legepladsen Skydebanen og drikker kaffe og lader vores børn passe hinanden, mens vi snakker.
Vi låser ikke vores bil.
Jeg låser heller ikke min cykel.
Og i forgårs blev jeg overhalet af en cykelsmed på Istedgade, der mildt og rart rådede mig til lige at få lidt luft i baghjulet.
Jeg elsker min landsby.

20 kommentarer:

  1. I låser ikke jeres bil!?

    SvarSlet
    Svar
    1. hrhrm. Det kan man ikke. Noget med en centrallås, der går i selvsving, så batteriet bliver drænet og ens familie bliver nødt til at tage toget til fødselsdag, fordi en anden en havde glemt, at man ikke måtte låse op i førersiden. Smart bil, ikke? Jeg siger ikke, hvor den holder.

      Slet
  2. Eiiij, jeg vil også have landsby tilstande i mit hood på Amager!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du skal bare starte selv! Prøv at hils højlydt på alle og tag en høne under armen! Ej. Måske, du skal gøre et lidt hyggeligt med nogle lyserøde blomster? Jeg elsker de der hemmelige hyggefranser, der render rundt og pynter, så der er fint, når vi andre går forbi.

      Slet
  3. Hyggeligt! Jeg har også landsbyfølelsen her på Nørrebro, det er på landet hvor ingen kan høre dig skrige, at det først bliver rigtigt farligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. uhhh, jeg får nogle uhyggelige billeder af en helt nøgen mark og dumme fulge, der skriger på skovheksemåden. Du har ret. Der er så dejlig trygt i byen.

      Slet
  4. Christianshavn er også i den grad en landsby. Bevares vi får mange turister af alle kalibre. Men vi der bor her kender hinanden og hilser og smiler, så man kan blive helt træt i kæberne blot man skal ned til kiosken. Bare for at sætte trumf på, så går min søn i gymnasiet med en hel del af dem han har gået i vuggestue med og for at det ikke skal være løwn, så har flere af dem ligget inde i maverne på mødrene samtidigt, mens vi palavrede på legepladsen.

    Elsker mit hood og bliver skræmt fra vid og sans, når jeg kommer helt derud, hvor man kan høre kragerne vende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder idyllisk, og det er også det der sammenhold, jeg virkelig synes pynter på en travl hverdag med afsted afsted og hvem henter hvem. Men jeg kan godt nok også savne skov og vand og elsker at komme væk. For os er den perfekte kombi Vesterbro og så vores gamle røde sommerhus i Sverige, hvor vi kan høre fårene bræge på den anden side af vejen og susen i trætoppe og helt klare stjernehimler. Det ville jeg visne uden. Men jeg ville også visne i et storbyliv uden den her fine landsbystemning.

      Slet
    2. Åh, ja! Skovsverige i den lille røde hytte. Elsker det. Det er en superkompi. I år kunne vi så ikke leje hytten, da vi gerne ville. Er lidt ked af det. Det kommer til at mangle mit liv. Lejer I ud?

      Slet
    3. Åh, ja! Skovsverige i den lille røde hytte. Elsker det. Det er en superkompi. I år kunne vi så ikke leje hytten, da vi gerne ville. Er lidt ked af det. Det kommer til at mangle mit liv. Lejer I ud?

      Slet
    4. Nej desværre Vi deler det med hele min kærestes familie, så der er altid booket godt op. Håber I finder er andet!

      Slet
  5. Michael4/20/2012

    Tror man skal bo der for at kunne lided et :-) Hader KBH og alt hvad byen står for. På den gode måde, kan bare ikke alle de mennesker og cyklister og larm og jag..Nææ, så hellere herude på landet hvor vi låser dørene for de polske hjemmerøvere..
    Nyder stilheden og den årlige handletur til KBH fylder bægeret på cirka 30 sekunder og får mig til at længes efter landet...sådan er vi jo så forskellige. Vores unger studerer og bor i KBH og kigger åndsvagt på os når vi siger de skal passe på derinde....Det er nok noget helt andet når man bor der og kender "the hood>"

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du nok ret i. Jeg er egentlig rigtig glad for skov og vand og stilhed, og det kan jeg virkelige savne, så det er ikke fordi jeg med mit indlæg vil sige, at Vesterbro er den sande lykke. For alle. Det er bare så rart at kunne bekræfte sig selv i, at man - trods alt - har valgt det rette sted at bo. Selvom mange - inklusiv mine forældre - ikke rigtig forstår det.
      Min far lagde engang beskyttende armen ind foran mig og sagde, at jeg skulle passe på den her tredelte fodgængerovergang. Jeg var 25 og havde boet i kvarteret i flere år. Det er da sødt!

      Slet
  6. jeg tror der er mere landsby over Vesterbro end der er over en landsby...

    hvis altså landsby er sådan noget der...

    her ude på bøheren drikker vi mest bare bajer med naboerne, snakker lidt om vejret og om hvornår kornet kommer op og låner hinandens bobcat... og arbejder SORT selvfølgelig! ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym4/21/2012

      Og så er det ikke mindst en landsby med uhyre homogene indbyggere - og det synes jeg efterhånden er ret klaustrofobisk. Hvornår er der sidst set et reelt integrationsinitiativ mellem 'hipster'-v.broeren og den lokale muslim? Jeg ser bare adskilte institutioner og en ny version af de pæne dele af Østerbro. Pointen: det er altid let med fællesskab mellem os der ligner hinanden - ìg ja, jeg bor her også. Det er der, hvor landsbyerne og fx Amager rykker. Der er spredning i typerne. Men hyggeligt har vi veluddannede det, når vi hilsner på hinanden på Skydebanen, mens vi drikker god kaffe og læser Informeren.

      Slet
    2. Anonym4/21/2012

      Glemte helt at skrive, hvor helt og holdent god din blog er. Skarpt sprog, god humor og så tilpas skævt, at det sætter gange i både latter og tanker.

      Slet
  7. Du har fuldstændig ret, på den måde er det et lidt kulisseagtigt fællesskab, der ikke har så meget med den virkelige verden at gøre. I min egen folkeskoleklasse kunne Allan komme og sige, at han havde sovet på dørmåtten, fordi hans mor ikke ville have ham ind i lejligheden samme dag som Bo havde fået den sidste nye vandtætte walkmann. Jeg har altid sagt, at mine børn skal i folkeskole, fordi jeg selv sætte pris på det sociale indblik jeg fik ved at gå i klasse med så forskellige børn. Men helt ærligt, så er det spænd utrolig stramt i J's klasse. Alle er cand.mager, læger, folkeskolelærere etc. Og det giver også mig klaustrofobi og brækspasmer, når vi kan stå og gnatte rundt i detaljer og små ting, der er blevet sagt i skolegården og få at vide direkte fra fritidshjemmet, at det ikke er børnene, men forældrene, der er problemet. Så ja - det er et lidt glat fællesskab, det er det. Men jeg elsker alligevel min landsby. Også det faktum, at alle grønthandlere hilser på mig og, at Mustafa nede fra den tyrkiske klub stadig spørger til mine børn og mit liv fire år efter, jeg interviede ham.
    PS: Det kan da være, vi har drukket kaffe på skydebanen så, uden at vide det? Eller stenet i sandkassen. Informeren orker jeg dog ikke.
    PPS: Tak for din ros af min blog. Det gør mig rigtig glad at få den slags ord foræret!

    SvarSlet
  8. Katrine: Det lyder sgu da vildt hyggeligt. Det der med en bajer og en sludder for en sladder. Det er måske lidt barnligt, men jeg bliver altid så glad når der er nogen, der vil låne noget af mig. Eller som siger - bare kom og lån. Det er der ikke så meget af i vores andelsforening. Desværre. Vi hilser lige og lige på hinanden. Til gengæld, når vi er på bøhlandet i Sverige - der får vi det. Bøheren kan sgu noget der, som jeg godt kan savne.

    SvarSlet
  9. Jeg elsker også vores landsby.
    Nårjow og så tænker jeg om vi mon har hilst, eller hængt på skydebanen?
    Hmmm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan jo være, men jeg tror, jeg ville kunne kende dig fra bloggen, så jeg lover at hilse! Du kan kende mig på en arisk søn, der hænger højt oppe i ting, han ikke skal hænge i eller ligger nede på jorden og græder, fordi han er skvattet. Og en mere sydlandsk udseende datter, der enten gynger eller ligger nede på jorden og skriger, fordi hun ikke vil med hjem.

      Slet