15. apr. 2012

To timer og femten

Løbere den vej, stod der på et skilt med en pil, men det var ikke mig, det gjaldt, jeg var jo ikke ægte løber, men bare sådan med på sidelinjen. Og hvor er det egentlig sødt, på grænsen til det nuttede, at der er nogen, der har været rundt at sætte alle de skilte op, tænkte jeg og kørte videre på min cykel med bankende nervøst eksamenshjerte. Jeg så en dame med en cigaret og tænkte, at det jo egentlig ville være en mulighed at købe en pakke smøger og skjule mig i et hjørne og grine af alle de løbere, der halsede forbi. Men jeg gjorde det ikke.
Jeg kørte til Gunnar Nu Hansens Plads og stillede mig ned i bagtroppen. Og skruede op for min spilleliste, lavet som en lille gave til mig selv. Tak.

Jeg hægtede mig på en pige med kasket. Hun havde haft de samme mareridt om at blive væk og ikke kende ruten og blive den allersidste. Vi løb i takt de første fire km, så blev vi væk fra hinanden, og jeg hægtede mig på to damer med balloner i nakken.
Ved ottekilometersskiltet blev jeg modløs. Jeg spurgte mig selv, hvad jeg helst ville. Føde eller det her. Det blev det her. For jeg havde musik i ørerne og været var skønt, og jeg skulle nok klare det alt sammen.
Ved nikilometerskiltet bragede Smiths’ Girlfriend in a coma ind i hjernen på mig, næh tak, tænkte jeg. Do you really think she’ll pull through? Do you really think she’ll pull through?
Ved tikilometerskiltet var der en pige, der snakkede i telefon. Jeg fik kvalme ved tanken om at skulle sige mit eget navn. En anden rakte armen ud, inden hun skråede ind foran mig. Ved tolvkilometerskiltet stod der en dame og vrikkede let med en lille cirkelinedukke, mens hun hævede øjenbrynene som hilsen til alle løberne. Ved trettenkilometerskiltet så jeg en regnorm, der lå og vred sig. Jeg trådte ikke på den. Ved femtenkilometerskiltet vinkede en løber til mig, han var ca tre kilometer foran mig, og jeg overvejede at snyde og luske over i hans række.
Ved syttenkilometerskiltet overvejede jeg, om man kan punktere sin lunge ved løb.

Resten er en tåge.
Da jeg var færdig lignede jeg en slimet tomat med paryk.
Næste gang vil jeg ikke løbe i den flok, hvor de råber ’Husk nu, der er stadig løbere derude,’ mens man stolt passerer målstregen.

19 kommentarer:

  1. Jeg sender dig misundelse og ærefrygt. Vildt sejt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Men hvis jeg kan, kan alle! Mig, der elsker min sofa og ville ønske, jeg kunne få et chipsedrop. Når din krop falder i hak kan vi løbe en sammen?

      Slet
    2. Vi får se. Jeg er en meget langsom løber.

      Slet
  2. Kasper4/15/2012

    Faldt dit underliv ud? ;)

    Jeg synes kun at jeg kan nikke genkendende til de personer du beskriver. Bemærkede du så tilfældigvis Pelle Hvenegaard, som stod kort efter 19 km skiltet?

    Og tænk sig, at jeg overvejer at lave en spontantilmelding til Copenhagen Maraton og tage den med sønnike i babyjoggeren...

    ps. mit underliv blev på sin plads

    pps. fandme stærkt løbet alligevel

    ppps. præmien i dag måtte være kanelgiflerne ved mål :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kunne da godt lige have sagt hej :-)
      Jeg så INTET efter 19 km skiltet.
      Men jeg blev også lidt høj af løbet og overvejer powerade til september. En maraton får du mig ALDRIG ud på. Det er jo sygt!
      Mit underliv faldt ikke ud, men det føles som om mine ankler prøver at desertere i dag.
      Jeg nåede ikke en giffel, for jeg var den sidste i mål af en flok kolleger, og de ventede på mig. Med øl og kød. Jeg sprang øllen over.

      Slet
    2. Kasper4/16/2012

      Jeg vinkede og vinkede og vinkede og.... Men du så ikke noget - eller også var det fordi jeg har løbet og vinket til den forkerte...

      Maratonideen bliver ihvertfald ikke i år har jeg fundet ud af - for på datoen for afholdelsen er jeg på allerede bestilt ferie. Men hvis det så bliver næste år, så kan du også nå at træne dig op til det og deltage med (hvis du skulle ønske at selvpine dig selv)...

      Iøvrigt går jeg som en mand med bonelock i hofterne i dag...

      Slet
  3. Godt løbet!
    Og rigtig god beskrivelse af et halvmaraton :)
    Selvfølgelig er du med til Powerrade, og så på under to timer, ing?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det er mit mål! Måske

      Slet
  4. Karina4/16/2012

    Pissehamrende sejt gået! Jeg så også damen med dukken, det kan da kun gøre glad.

    Synes jeg mangler en beskrivelse af vanvidsoplevelser ved depoterne?

    Jeg gør det igen på søndag. Go for Powerade i september, det er en go ide!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har meldt mig til Powerade nu. Vanvid ved depoterne? Nede i mine rækker var vi ikke så mange til at slås, og jeg syntes, der var vand og kopper og det der klamme blå der lugtede af vitaminpiller overalt. Det er nok fordi du løb med de profi, der sloges om vandet eller hvad?

      Slet
    2. Karina4/16/2012

      Lad os bare sige at jeg var i den brede middelgruppe ;) Men jeg var ualmindeligt tilfreds med min tid på 2:01, personlig rekord! ;) Måske jeg bare var uheldigt omgivet af depot-vanvidsmennesker...

      Slet
  5. Kasper4/16/2012

    Og iøvrigt så bemærkede jeg også den gamle dame med dukken - og øjenbrynene (så fedt vi er flere der har set og bidt mærke i hende)... Det gjorde, at jeg løb de efterfølgende kilometer markant hurtigere af frygt for cirkeline skulle forfølge mig... ;)

    Og efter 1 time og 50 minutter kunne jeg sprinte de sidste 500 meter i mål :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Er du bange for Cirkeline? Så tjek hende her: http://maskinrummet.blogspot.com/2011/06/vanrgt.html

      Slet
  6. Du er for cool, altså!!
    Jeg løber 10 km på knap en time, så for mig lyder 2:15 ret astronomisk.
    Og så har du meldt dig til endnu et løb! Sejt.
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Vil du have astronomi? De bedste løb vist på lige over en time, føj for fissan da! Kram

      Slet
  7. jeg synes det er sejt at du skriver næste gang....

    SvarSlet
  8. Wow. Jeg ved simpelthen ikke hvordan I gør det? Jeg er fuld af respekt og forundring. Jeg er glad, hvis jeg overlever 5 km's løb!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan havde jeg det også for et halvt år siden. Så meldte jeg mig til det her løb og blev presset frem af mit angst-for-ydmygelse-gen.

      Slet
  9. Anonym4/16/2012

    Kæft, hvor er du sej. Jeg bøjer mig i støvet.

    Kh
    Lene K

    SvarSlet