22. apr. 2012

ZIGZAG

Jeg havde f.eks aldrig troet, jeg skulle bede om opskriften. Virkelig sidde og nyde sushi og vin og den første kage i mit liv, der ikke har givet mig kagetristesse, og kan jeg ikke lige få opskriften. Som om jeg nogensinde får den bagt. Jeg er elendig til at bage kage og siger værsgo og spis på den flove måde, når vi har fødselsdagsgæster. Men jeg bad om opskriften. Eller voksenMaria bad om opskriften. Sekundet efter grinede vi på den der måde, hvor man er ligeglad med, at snottet står og munden er krænget vidt åben, fordi man alligevel har kendt hinanden siden '92 og egentlig bare griner af en sætnings perfekte timing og tonefald, og det gør mig tryg. Fordi voksenMaria ikke helt har fået overtaget endnu. Bevares, hun er også virkelig god at have. Da jeg ikke kendte hende endnu var jeg i Tyrkiet og besøge den ene fra '92 sammen med den anden. B havde bedt mig købe en særlig deo, men jeg købte den forkerte i lufthavnen og brugte de første dage på at snakke om, hvor træls det var, og den var dyr og forkert, og hvor var jeg dum.  Den der øretæveindbydende, følsomme detaljedvælen, for helvede den savner jeg ikke. VoksenMaria kan sidde og spise sin aftensmad og end ikke lade sig mærke med, at sidemanden kaster op ud over bordet. Bare tørre op og tygge videre. Det klæder hende.

Og voksenMaria skulle måske have været mere årvågen i nat, da teenageMaria parkerede sin cykel op af en kiosks vindue, mens hun med stor hånlatter hev det stykke papir ned, der var hængt op med tape, og hvor der stod: Parker ikke din cykel op af mit vindue. Da VoksenMaria fandt det sammenkrøllede stykke papir i jakkelommen her til morgen, blev hun ikke sur, men meget skuffet og temmelig flov. 
Men helt ærligt. UDEN på vinduet? HAHAHAHAHA. 
Og dér fik teenageMaria så smadret den landsbystemning, voksenMaria så yndigt beskrev i sidste indlæg. 
Der er ingen påmfritter til den dame i dag. Det bliver løbetur og løvstikke.

Opdatering: Kioskmanden tog revanche og satte nye sedler op. Inde fra. Jeg fandt min cykel vredt hensmidt i en bunke. Turde ikke kigge ham i øjnene, da jeg var nede og hente chips til mine tømmermænd. 1-0 til kioskmanden.

3 kommentarer:

  1. Hahaha, jeg kender tror min voksenPille til tider er så flov over teenagePille at man ikke skulle tro de boede i samme krop. Men heldigvis hygger de sig for det meste sammen.

    Og de griner begge højlydt af det med den krøllede seddel i lommen!
    RebelMaria, du er for vild!

    SvarSlet
  2. Jeg er stadig flov og parkerer hver dag min cykel LANGT fra hans vindue med hidsige røde sedler!

    SvarSlet
  3. Anonym4/28/2012

    meget mere minus-tristesse-kage til teenage-maria! jeg bager gerne for dig <3
    meeen, kender følelsen... var til MUS samtale igår, hvor jeg var meget vred og tenderende til usaglig... pist væk var taktikeren, det kølige overblik og situationsfornemmelsen - flot, voksen C er meget lille idag...

    SvarSlet