7. maj 2012

Hvis jeg var et jernrør


Hvis jeg var et jernrør, ville jeg være af den gennemhullede type. Der ville ikke gå mere end et par centimeter i min kraftige, grå hud, før man ville støde på endnu et flosset hul. De andre jernrør ville også have huller, men kun få og små.
Vi ville gå side om side på landevejen en solskinsdag, men snart ville jeg sakke bagud. For der ville ryge grus, frø, vindmodstand og lyde fra de andre jernrør ind gennem mine huller, og det ville sænke mig og gøre mig tungere, og jeg ville tænke over alt det luft og lys og skidt, der trængte ind i beholderen, der var mig, mens de andre målrettet susede frem mod maskiner og huse og hvad, de ellers kunne gøre nytte i.
Når vi nåede floden, ville de flyde oven på og en og en lægge en strategi for at nå over på den anden side.
Men hullede jernrør har det ikke så godt, når de først har brudt vandskorpen og synker og omsider forstår, at de er helt alene.

6 kommentarer:

  1. Maria, du har været for meget til frygtelig konfirmation!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. Du drømmer slet ikke om det. Slap dog for kirke, fordi lille M *desværre* sov i klapvognen på det herrens tidspunkt.

      Slet
  2. Men du er ikke noget jernrør.
    Og jeg tror altså heller ikke at du ér helt alene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle gange, når jeg lige er ved at falde i søvn får jeg den slags billeder. Og så bliver de nødt til at komme ud på en eller anden måde, for at jeg ikke faktisk bliver et helt ensomt jernrør :-)

      Slet
  3. Du er vel maskinmester? Er det ikke bare at skifte røret med et nyt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det gjorde jeg også sidst på dagen i går. Det hjalp!

      Slet