24. maj 2012

Lyserød lodtrækning

Jeg har aldrig ejet noget lyserødt, og det er bestemt ikke min yndlingsfarve. Jeg køber det meste af mine børns tøj i Føtex og H&M, fordi jeg ikke gider spytte fem hundrede kroner efter en trøje, de kan passe i fire måneder.
Men lille M har gjort mig blødsøden.
Hun lægger mærke til andres tøj og sko på gaden og råber: Den kan jeg godt li'! Den er meget meget hysserød!
B var ved at besvime, da jeg første gang kom hjem med en lyserød kjole til hende. Det var jeg egentlig også selv.
I går gik hun og og jeg forbi en vintage-butik med børnetøj, hvor der er originale 50'er- og 60'er-kjoler. Lille M var møgbeskidt og havde en is i hånden, men jeg måtte der ind. Og jeg fandt den fineste lille lyserøde kjole, som hun lige skulle prøve, og hun smed alt tøjet og stod i strutmave og ble, men ville ikke høre tale om at få den på.
Jeg købte den alligevel.
Bagefter gik vi på apoteket, hvor hun legede klodser med kleenexpakker, sked, så det stank i hele butikken og sang LALALALA irriterende højt.
Ikke særlig lyserødt, og hun kunne heller ikke passe kjolen, da vi kom hjem.
Nu kan jeg jo så gå ned og bytte den til noget andet.
Men jeg er blevet så forelsket i den, at jeg ikke bare vil aflevere den tilbage. (My præssssssios)
Jeg bliver nødt til at give den til en, der også bliver lidt forelsket i den.
Gør du det? (Hun bliver tre om nogle uger, og den er nok mere til en på halvanden eller to.)
Du kan vinde den!
Bare skriv dit navn i en kommentar, så trækker jeg lod på tirsdag.
(Det er her, jeg krydser fingre for, at der er nogen, der kan lide dig, lille hysserøde. Ellers bliver det lidt små- pinligt med den helt store lodtrækning og tadaaaa.)



26 kommentarer:

  1. altså jeg har en 2-årig knægt der elsker både lyderød og kjoler!! (Og neglelak, men ssshhh...)

    Og han har veninder, der ditto elsker det hele. Er sikker på vi kunne finde en aftager her. Men mest af alt ærgrer jeg mig over, den ikke er str. 5 år. For min datter ville ÆÆÆÆLSKE den!

    (Og hvor ligger den biks? Lyder som et heaven for mig!)

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK! EN kommentar! Man kan også få kjoler til femårige i biksen: http://vintagekidscph.blogspot.com/ - den ligger på Enghave Plads, Vesterbro, København.
      Hun syr også selv, det er en virkelig fin lille butik.

      Slet
    2. Thank you! Så ted jet, hvor der skal shoppes... wuhuu....

      Slet
    3. jøsses. Tænk hvis jeg ku' ramme tasterne....

      Slet
  2. Hvor er den fin! Og den vil garanteret passe rigtig godt til LilleLille næste sommer, når hun er 1½.

    SvarSlet
  3. Jeg satser på at få en, som kan passe den. Den er virkelig fin. Glædelig fredag / Bianca

    SvarSlet
  4. Årh hvor er den bare skøn min lille Sif på 1½ vil være så lækker i denne. Jeg håber håber håber (også selvom Erik på 3 vil blive meget misundelig på den fine kjole, men så må han jo finde en af hans udklædnings...)

    Christina

    SvarSlet
  5. En lyserød på vej?? Efter at have set kjolen, kan man kun håbe, det er sådan det falder ud ...

    SvarSlet
  6. Ej den er da også bare for sød. Jeg har både gudbarn, barnebarn og andre små pige veninder i alle aldre, så jeg er klar til noget lodtrækning.

    SvarSlet
  7. hvorfor kan jeg ikke passe den?

    SvarSlet
  8. Den er jeg også HELT syg med....mon jeg kan skrue min 31-årige krop ned i den? Hmmmmm tænke tænke tænke....ØØØØØØØØØØØØØØØØØØV nej det kan jeg nok ikke, men det kender jeg heldigvis en som kan, og som ville få julelys i øjnene, hvis kjolen kom her hjem. Så jeg vil gerne have et lod i den her konkurrence.

    SvarSlet
  9. Ih, den er fin! Smid gerne mit navn med i puljen. Min bedste venindes lille datter vil se bedårende ud i det stykke kluns.

    SvarSlet
  10. Er selv hysserødshader, men kan godt se, at det sniger ind på mig alligevel. Anna vil være fin i den kjole. Kan godt forstå, at du forelskede dig i den. Vi vil gerne deltage med et lod.

    SvarSlet
  11. Alberte har virkelig sjældent kjole på fordi det er møgbesværligt i en kørestol og på arm og sådan, men hvis det er en sød kjole og vi skal noget særligt, hvor brune fløjlsbukser ikke helt passer, så putter jeg hende gerne i en kjole et par timer. Og den her kjole er sød og alberte er to år, men meget lille (str 80-86), så hvis du tror den kan passe hende, smider jeg et lod i!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er en helt masse kommafejl i ovenstående, og det beklager jeg, og giver varmen skylden.

      Slet
  12. Eeej hvor er den bare fin i hysserød:-) Jeg eeeelsker hysserød men har ingen selv jeg kan proppe i det! MEN jeg kender en sød lille fis af en skøn pige, som jeg ville elske at forkæle med en hysserød kjole!

    PS. SJovt, da jeg læste indlægget sad jeg og tænkte på om det mon var Barbara´s butik du havde været i...hende "kender jeg" nemlig..altså her gennem blogland:-)

    PPS. Hvornår er der nu pludseligt lavet regler om at man ikke må skide og synge på apoteket???????

    SvarSlet
  13. Jeg er sikker på, at jeg kender én, der vil blive verdens lykkeligste pige (for en stund) i lige netop dén kjole!

    SvarSlet
  14. Jeg er sikker på at min kæreste vil hade mig for at smide vores kommende datter i sådan en sag. Men nu hvor han har forbudt mig at lave et prinsesseværelse, må jeg jo gå All-in på tøjet. Så helle for at vinde!

    SvarSlet
  15. Anonym5/25/2012

    Uhh den vil min lille Bjørk på 18 mdr. Elske!
    VH. Hendes mor MetteN

    SvarSlet
  16. Årh, mit lille nips af en et-årig ville være lige til at spise i den dér! Og hendes ikke så lille storesøsternips af en to-et-halvt-årig ville blive edderspændt over at hun ikke kan klemme sig ned i den - hæ!

    SvarSlet
  17. Åhr! Den er fiin! Og garanteret være et hit for Victoria på 1 år - ja, 2 til august - og jeg garanterer at hun fylder 13 inden jul med den fart, der helst skal være over feltet, hvis man spør hende selv..

    SvarSlet
  18. nå! men jeg har kun drenge!

    SvarSlet
  19. Anonym5/26/2012

    Jeg er godtnok 41 men hvis man syr den lidt om og lægger lidt til tror jeg sagtens den kan passe. Knuz, preben

    SvarSlet
  20. Har en "lånedatter", som ville se skøn ud i den der. Lige i tide til hendes fødselsdag.

    SvarSlet
  21. Anonym5/26/2012

    Den er meget fin. We want it.
    -Jo.

    SvarSlet
  22. Åhja. Den taler til min hemmeligste, lyserødeste side...

    SvarSlet