17. maj 2012

Jeg holder øje med dig

Jeg er ikke meget for pelsdyr. Nogle lidt større hunde kan gå an. Men rottehunde, hunde med tøj, katte, marsvin, alt det der kryb med tykke pelsede kroppe, fy for fissan.
Til gengæld har jeg altid haft en vis fascination for insekter. Mere på tegninger og billeder end i live, bevares, men jeg synes, de er smukke, og jeg har brugt mangen en stund i min barndom på at tegne knælere og biller af fra min fars dyreleksikon.
Jeg har heller aldrig været bange for edderkopper. Jeg snupser dem og kyler dem ud og har faktisk dårlig samvittighed, hvis jeg kommer til at drukne en.
Det er slut nu.
Jeg skælver stadig efter aftenens godnatlæsning for min dyreglade søn:




30 cm! Det må jo sige DAPDAPDAP, når den tripper over gulv!

Mit navn er John. Jeg ligger på lur og holder øje med dig. Også når du sover! 

8 kommentarer:

  1. Anonym5/17/2012

    Fååååårk det gad jeg så ikke vide.... Hader alt kryb.

    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Undskyld. Det gør jeg også nu.

      Slet
  2. Jeg er så glad for at du ikke viser knæler facts. De er det klammeste nogensinde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, deres navn gør det heller ikke bedre. Måske man bare skal forestille sig, at det er riddere, der knæler?

      Slet
  3. Er du gal, det siger da ikke 'dap dap dap' men snarere 'gonk gonk gonk', når den kommer gående. Adr!! Minder mig om en tur i en kaktus-nationalpark i Arizona. Vi blev advaret om, at der var set pumaer i området. Det værste vi mødte, var en gående hånd, der krydsede vejen foran bilen. Føj!!

    SvarSlet
  4. Problemet med insekter er, at man ikke kan tale dem til rette. Til gengæld har man lidt på fornemmelsen, at man altid lige vil kunne tale et par alvorsord med en hund, tiger eller elg.

    Jeg vil hermed gerne stille forslag om at bytte alt kryb i byerne ud med alle pattedyr udenfor byerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke en aftale, jeg kan gå med til!

      Slet