2. maj 2012

Lektion

Kære unge ven, der har søgt på sætningen: bitches må forstå jeg glad når jeg hidsig og er havnet i Maskinrummet. Lad mig give dig et par gode råd med på vejen:

Jeg tror ikke, jeg kun taler for mig selv, når jeg siger, at piger ikke bryder sig om at blive kaldt bitch. Det har en lidt negativ klang over sig, forstår du. Man kan faktisk godt blive lidt hidsig, hvis man bliver kaldt det. Og når piger eller kvinder bliver hidsige, så er de ikke glade. Er du virkelig for alvor det? Glad, når du er hidsig?
Jeg tænker, at hvis jeg var din såkaldte bitch, og du hidsede dig op og smed med ting og måske slog mig, ikke? Så ville jeg ikke umiddelbart tolke det, som om du var glad. Kan du ikke logre lidt med røven imens, som et hint? Eller lige hviske - det er bare for sjov - inden du skaber dig videre?

I øvrigt skal du lige huske at skrive korrekt, ellers forstår dine veninder slet, slet ikke, hvad du mener: Her er den rigtige version af din sætning: Bitches må forstå, at jeg er glad, når jeg er hidsig.
Den synes jeg, du skal skrive et par gange, for lige at få den ind i hånden.
Og prøv så lige at se på den - den er tåbeligt paradoksal, ikke?
Der er vist nogen, du skylder en undskyldning.

2 kommentarer:

  1. ha ha ha, Love it!! (men hey, jeg er også skolelærer.)

    SvarSlet
  2. Sådan! Her er også en dansklærer, der nikker anerkendende til dig :)

    SvarSlet