1. maj 2012

Mother of skræscenarier

Igen har jeg fået klare beviser på, at jeg er moder til alle skrækscenarier. Og igen er det gået op for mig, at det ikke nødvendigvis er specielt rart for mine omgivelser.

Jeg sad f.eks og gokkede som en jætte-høne hele vejen til lufthavnen, da vi skulle hjem fra Berlin. Og der var ikke nogen kaffe til den dames morgenmad, for jeg vidste udmærket, at det ville give akut tyndskid. Flere gange måtte B skrue sin pædagogiske stemme på: Okay, Maria, se på det rationelt. Hvornår letter flyet? Ja, om mere end to timer, er der så grund til at gå i panik? Nej.
To minutter senere: GOKGOKGOKKEGOKKEGOK, vi når det aldrig, tænk, hvis vi får udskæld, fordi vi kommer for sent til sikkerhedstjek, det har jeg FAKTISK engang prøvet.
Og så sad vi der i Schönefeld, den kedeligste lufthavn in der ganzen Welt, og var ikke i nærheden af at komme for sent.

Og så i går.
Vi købte is og gik i Skydebanen, ungerne og mig.
Så ville lille M vise sin nye kat til søde Frida, men katten var VÆK!
Nej, nej, nej hun bliver jo helt ulykkelig, og kan man bare købe en ny, hun skal jo skrabes op fra asfalten, så ulykkelig bliver det stakkels lille pigebarn!
Men heldigvis handler jeg hurtigt. Zakzak! Fik søde Signe til at kigge efter børn og satte så i fuld spurt tværs over legepladsen. Flyt jer børn, vi mangler FAKTISK en tøjkat. DADADAAAA her kommer Maria Superhelt, der redder børn og katte i nød. Spurte, så hænderne flyver helt op over hovedet. Zakzak.
Ind i kiosken, mase frem i køen og forpustet spørge og vise størrelse med hænderne.
Ingen kat!
Ned på fritten, helt op på anden.
Ingen kat!
Tilbage på Skydebanen.
Lyne taske op.
Kat!

Resten af dagen var jeg helt svedig i håret.
Og totalt til grin.

4 kommentarer:

  1. Ha ha ha....hvad gør man ikke for sine børn:-) Også selvom man bliver til grin:-)

    TAK for dagens smil!

    Kh. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg vil løbe gennem ild og vand og børn for deres skyld. Til ingen verdens nytte, åbenbart!

      Slet
  2. Ha ha – katte er stadig onde. Også selvom de er lavet af plys.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sgu da det! Lille forpulede lortekat, jeg skulle aldrig have købt den! Føj. Hun bruger også en helt vildt irriterende stemme, når det er den, der 'snakker'! Satan bliver klemt ud gennem alle kattesprækker. Hvor var jeg dum at lade mig forføre af den vamle lille plyskat.

      Slet