11. maj 2012

SMAK

- er lyden af den lussing, jeg bliver nødt til at give mig selv for at drømme noget så kedeligt som, at B's søster skriver en sms til mig, fordi hun har glemt en hue her hos os. Eller at jeg finder et pudebetræk på et loppemarked, men så - pludselig! -  finder jeg ud af, at lille M allerede har sådan et i forvejen. (uhhhhhhh!)
Jeg ser jeg Game of Thrones, og jeg har lige lukket øjnene og kastet lidt op indvendigt, fordi en yndig ungmø åd et helt hestehjerte. Jeg har også set en hest blive hugget midt over.
Der er blod, sex og intriger. Dværge, incest og dødsensfarlige væsener. Nætter, der varer i år.
Jeg krydser fingre for, at det smitter bare lidt af på mine drømme.
En hue og et pudebetræk?
SMAK!

7 kommentarer:

  1. tankepusheren.dk5/11/2012

    Dværge, incest og dødsensfarlige væsener? - Det lyder da okay..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kunne blive et brag af en karnevalesk drøm, hvis bare en snas af Game of Thrones sneg sig ind. Det er bare desværre ikke tilfældet. Endnu en nat med husmoderdrømme. Øv.

      Slet
  2. Jeg har samme misundelse....min veninde (ven?) drømmer konstant om sex, bl.a. som et dyr!

    I den seneste drøm jeg kan huske, var jeg blevet dømt til døden. Og det var det. Kan intet huske om hvordan og hvorfor.


    Men måske din hjerne har byttet rundt på vågne tanker og drømme...måske din hjerne ser drager i børnehaven og blod i supermarkedet? At dømme efter dit maskinrum, tror jeg godt, det kunne være sandt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du var da i det mindste dødsdømt, det er da action! Og det er nok en rigtig betragtning, at jeg skaber action nok i hverdagen og har hjertebanken mange gange dagligt pga. ting,jeg bilder mig ind. Så det er for at lulle mig selv til ro, at jeg drømmer så usigeligt kedelige ting!

      Slet
  3. Min søn drømmer at hans moster og jeg ser på mens han bliver halvt spist af en drage. Det er alligevel lidt vel meget action for min smag, og lidt for meget Freud til højrebenet, så jeg foretrækker slet ikke at kunne huske mine drømme. Ignorance is bliss.

    SvarSlet
  4. Ja, det lyder voldsomt. Men helt ærligt. Hvis mit mareridt bare handlede om, at jeg blev spist af en drage. Men nej. Hvis jeg har mareridt handler det om, at jeg bliver forladt af min kæreste. Det har jeg så drømt ca. 523 gange. Hvor spændende!

    SvarSlet