10. maj 2012

VIP

Der er nogle mennesker, der kan se meget vigtige ud.
Som om, de løfter hele verden eller en kongres med 5.000 mennesker, selvom de måske kun styrer en idrætstime med 0.b.
Hjemmeværnsmænd er yderst konkurrencedygtige i den disciplin. Med selvlysende vest og store armbevægelser dirigerer de hele verden og mig ind på en parkeringsplads.
Og nu har jeg set, hvor fundamentet til dette engagement bliver lagt.
Skolepatruljen.
Jeg kom cyklende, men måtte bremse hårdt op, fordi jeg blev spærret vejen af en af de gul-vestede.
Da jeg fik lov til at passere gaden, trak han i et hurtigt ryk ind på fortovet, og med en næsten usynlig håndbevægelse, akkompagneret af små formelle nik, styrede han bilerne gennem morgentrafikken.
Kom, kom, ja tjep tjep, kom, sagde hånden og nikket.
Og jeg måtte le.
Jeg måtte slå en skoggerlatter op.
Og måske var der nogen, der hørte det og tænkte. Aha.
Det er sådan, det starter.
Almindelig kvinde på vej til almindeligt arbejde, griner helt alene og ud i luften,  og *fnep* (knipsemedfingre-lyd), den hysteriske latter er første skridt på stigen nedaf nedaf  og *fnep*, så har hun mistet job, familie og hygiejne og er en af dem, der går og råber skældsord på gaden.
Og sådan sluttes cirklerne.

6 kommentarer:

  1. Så skulle du prøve at møde en finne der har fået til opgave at styre trafikken når der løbes marathon i Helsinki - HA, du ville blive indlagt på stedet!!!

    SvarSlet
  2. Det ville jeg gerne se? Er der vest? Store armbeveægelser? Vigtig mine? Knive? Ej, okay, den sidste var for tyk.

    SvarSlet
  3. Åh jeg fik et helt forkert billede i mit hoved, da jeg ved en fejl læste 0.b som i det der tampon noget....! Ha ha ha.
    Derudover tror jeg du har ret mht. fødekæden for rekruttering af myndige trafikdirigerende hjemmeværnsfolk! Bestemt interessant!
    /Liv

    SvarSlet
  4. Åh nej, de små fuckers ob. Dem ville hjemmeværnsmænd nok have det ret stramt med!

    SvarSlet
  5. Færgepersonale. De er for sindsyge udi den der diciplin, når de dirigerer biler på plads...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt! Det er altid en del af underholdningen ud over om man går i stå på vej op af slisken, mens de vinker og vinker og man bliver helt stresset.

      Slet