19. jun. 2012

Ballet

Det var på Ulkebøl Skole.
Man skulle op af en let snoet og ru trappe for at komme derop. Til Tove. Sundhedsplejersken. Hun havde mange rynker og en stemme så ru som trappen. Men hun var sød. Jeg kunne godt lide at være til sundhedsplejerske og få ros for uomtvistelige ting. At jeg kunne høre f.eks. Eller at jeg var vokset siden sidst.
Måske var jeg ni år, da hun sagde det.
Hun kiggede på min krop og sagde: ”Du er en rigtig lille balletspirrevip”
Balletspirrevip.
Det var ligesom at blive ramt af 15 varme, bølgende solstråler på en gang, og jeg gemte sætningen som en lille diamant.
Jeg begyndte også at plage om at gå til ballet.
Det kunne man ikke i Sønderborg.
Det blev jazzballet. Jeg husker afdansningsballet, hvor jeg i mine tykke, glinsende blå gamacher skulle lade som om, jeg savede brænde.
Så begyndte jeg at danse derhjemme. Pirouetter og lange spring over gulv med strakt ben og vrist.
Min søster trillede rundt på gulvet i latterkramper.
Hun troede, det var for sjov.
Hun ved stadig ikke, at jeg faktisk syntes, det var flot danset, at jeg så mig selv som et naturtalent. At det sårede mig, at hun grinede.
Hvorfor kunne hun ikke se det, Tove kunne?
Min mor ringede for nylig og sagde, at nu kan man danse ballet i Sønderborg, og det ville hun sådan ønske, at jeg havde fået lov til.
Hun skulle have set min strakte ballerinaskobeklædte vrist på fortovet i morges, da jeg holdt for rødt. 

6 kommentarer:

  1. Hahaha ;-) Men også lidt vemodigt! Men med en sådan vrist er dørene aldrig helt lukkede.

    SvarSlet
    Svar
    1. HAHAHA Nej, men så ville vristen nok være det eneste, der blev lukket ind af den dør, Amrit. Jeg er jo mere klodset end de fleste og heller ikke - undskyld Tove - nogen spirrevip længere. Men jeg ville ønske......

      Slet
    2. Åh. Du havde været en drøm af en balletspirrevip. Nogle ting kan man bare ikke i udkantsdanmark. Men godt, at du stadig holder vristen strakt. Og hvor pissesødt, at din mor huskede dengang.

      Slet
    3. Ja, hun er sød. Min mor. Jeg viser dig min vrist næste gang, vi ses. Skal jeg også danse for dig?

      Slet
  2. Jeg synes, du er kær. Dine indlæg har mange forskellige udtryk. Dette er kært. Jeg kan lide det. Strækker lige mine vriste til ære for dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er faktisk ret rart at blive kaldt kær, selvom man er 36. Tak. Det gemmer jeg også som en lille diamant.

      Slet