10/06/2012

Kulturella

Min farfar var organist. Min far spillede engang klaver og altfløjte, og selvom han nu er gået over til accordian, gerne med irske toner, er han en meget dannet mand, når det gælder klassisk musik.
Kan du høre, hvad det her er? Hva’ Maria?
Næ.
Det er da BACH!
Nå.
Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide at høre klassisk musik. Jeg behøver bare ikke vide alt muligt om det.
Jeg lærte engang mig selv at spille Bethovens niende symfoni på et 10 cm langt miniorgel fra BR. Jeg har også spillet blokfløjte, men gik mest op i at spille med næsen. Senere blev det til ukulele. Dernæst guitar. Men det var så kedeligt, at jeg faldt i søvn. Min musikkarriere stoppede således i 4.klasse, og det har jeg sådan set ikke fortrudt, selvom mine forældre sagde, at jeg ville.

Anderledes gik det med min søster. Hun spillede klaver og sang i musical og bands. Hun hørte også mere efter, når farmand snakkede om sine gamle plader.
Og i lørdags var vi i DR’s koncertsal og høre Brahms Requiem.
Det var min fødselsdagsgave, og det var virkelig smukt.
Selvom vi startede med at få grineflip med tårer, fordi vi forestillede os, at vi klædte os ud som brune ninjaer og klatrede rundt i koncertsalen og tog dronningens pladser, ej det er ikke sjovt, og hold da op, hvor skulle vi også være stille.
Så gik det i gang, og det var virkelige medrivende, og min søster måtte fnise, fordi jeg sad og rokkede som var det heavy metal.
Alligevel kunne jeg ikke slukke mine tanker, og jeg ved ikke, om det er pga. min gamle trodsighed over for klassisk-musik-lektioner.
De kværnede derud af:
Gad vide, om der egentlig findes mænd, der spiller harpe. HAHA det ligner vildt meget et askebæger det der oppe på harpen. Hvorfor har obo’erne sådan nogle handicap-nakkestøtter? HAHAHAHAH han ser sjov ud ham den actionman-agtige type med kæmpe brede skuldre og karseklippet hår, og så spiller han på sin lillebitte blokfløjte hahahaha. Hvis jeg skulle spille på et instrument? Hmmmmm. Måske cello. Måske harpe. Hold kæft, hvor er han nuttet, dirigenten.
Men i de minutter, hvor de stod stille, var det næsten som at være i et dejligt varmt karbad.

Lige efter koncerten snakkede vi helt vildt meget, og det bedste ved det hele var, at jeg havde min søster for mig selv en hel dag, hvor vi gik København tynd. Og åd lækker mad og drak kolde øl.
Og dagen efter var det ikke Brahms Requiems strofer, jeg havde på hjernen, men Otto Brandenburgs udgave af: ’Dorthe fik en dukkke, dukken var så bleg, Dorthe gav den levertran……DUKKEN løb sin vej…….
Så kunne jeg kende mig selv og mit kulturelle niveau igen!

5 kommentarer:

  1. Et styks public service announcement:

    Gad vide, om der egentlig findes mænd, der spiller harpe.
    - Gør der, jeg har set det.

    Hvorfor har obo’erne sådan nogle handicap-nakkestøtter?

    Spiller selv sax, og har klarinett stående, så regner med at det er det samme. Den hjælper med at holde instrumentet stabilt, og samtidigt får man ikke helt så ondt i armene af at holde instrumentet oppe :)

    Wuuup over and out

    Og forresten, har selv alle mulige behov for ikke at høre klassisk musik, da min mor spillede den non-stop for mig, da jeg var barn, men nu, efter at have givet slip på mine aversioner, er jeg faktisk blevet utroligt glad for det (i små mængder)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for servicemeddelelser. Har stadig utrolig svært ved at se en mandlig harpespiller for mig!

      Slet
  2. Mænd spiller ikke harpe, de spiller pauker og den slags. Me thinks

    SvarSlet
    Svar
    1. Ronja siger, de gør. OG de spiller åbenbart også lillebitte blokfløjte.

      Slet
  3. Er vild med sammenligningen med det varme karbad... Jeg kan virkelig godt forestille mig det.

    SvarSlet