08/06/2012

Uanmeldt besøg

Jeg sad med høretelefoner på inde i stuen og så en meget vigtig og intellektuel serie, da jeg hørte det.
En svag lyd af viljestyrke og knofedt.
Af lige-om-lidt-får-jeg-ros-for-det her-energi.
Jeg gik ud for at lave mig en kop the.
Det var en pladespiller.
Fra storskrald.
Der blev renset og pudset.
B havde stjerner og lp-er i øjnene og fokuserede kraftigt på sit arbejde.
Og så var det, der kom et kæmpe stort svin af en møgkælling blæsende ind i køkkenet. Hun sparkede døren ind og stillede sig op med hænderne i siden og begyndte at råbe.
Bare uden videre.
”Nej, der sætter jeg grænsen racerbane, forstærkere, højttalere og og og kæmpestore ting fra storskrald du sætter – spyttefrådesavle – fandenpikkemig ikke den vamle pladespiller ind i stuen ikke om jeg vil se på det vamle apparat se lige hvor mange lorteapparater der står derinde i – spruttespytte – forvejen du kunne fanme godt have spurgt først ikke om jeg vil finde mig i det for helvede det kan du ikke være bekendt.”
Men så sagde vi til hende, at hun skulle skride.
UD af vores køkken, sagde vi til hende.
Hun ville ikke gå.
Så vrængede B af hende med en lys gnattestemme:
”Åhhh jeg er en tissekone, der kun vil have lyserøde ting, åh mænd er bare så dumme med deres store ting, jeg vil have små dimser, de SKAL være lyserøde”
Så skred hun.
Heldigvis.
For så kunne jeg slappe af og sætte mig ind med høretelefoner og se horisontudvidende serie.
Men jeg skruede lidt ned.
For der blev spillet gamle Gasolin-sange i stuen.
Hvor pladespilleren nu er på prøve.

9 kommentarer:

  1. Årh, jeg eeeelsker pladespillere! Da vi havde en kolo havde vi en oladespiller, hvor vi spillede Gasolin, Gnags og andet godt på hele tiden. Faktisk savner vi den så meget, at vi er nødt til at skaffe os en igen. Har stadig pladerne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes ikke, jeg fornemmer megen søstersolidaritet her? Nå. Okay. Ja, men så okay, de er hyggelige.

      Slet
    2. ha ha, sorry. My bad. Til gengæld er jeg med dig hele vejen når det gælder teknisk ragelse, der bare SKAL være i huset, fordi det kan NOGET, selvom det aldrig bliver brugt! Det hader jeg!

      Slet
  2. jamen hvordan kan man råbe af en maskineri, der har så meget hygge i sig?

    Godt den blev accepteret.

    (nÅ, jeg, jeg kan også godt være lidt klunser sur engang imellem jo, men jeg klunser jo også selv.. Jeg; et uuuutroligt komplekst individ)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen PILLE, det er princippet. Princippet!
      Og den er sølvfarvet. Og grim. Og fra storskrald.

      Slet
    2. Hahaha, ja, ok, min gule pladespiller vil nok vinde en skønhedskonkurrence så!

      Slet
  3. Men du kommer til at elske den! Og sige undskyld til den fordi du kom til at bedømme den på betrækket. Der opstår sådan en... syngen inde i knoglerne når en plade bliver sat på. Og jeg kommer til at grine af min egen forvænthed når den skal skiftes efter bare seks numre. Det er det hele værd. Godt reddet af ham din handymand.

    :-)

    SvarSlet
  4. Det er din Dion. Antiklunser-Dion. Jeg er født og opvokset med en far, der som regel kunne findes med benene stikkende op af den nærmeste container. Jeg har skullet sige pænt (og derpå højt og tit) nej tak til VIRKELIG meget crap, men har på den konto også fået en edderlækker gammel B&O pladespiller. Plader skal der altså være plads til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er nok min indre Dion. Eller Dionna. Jeg er vokset op med forældre, der havde en kasse i kælderen med en dymostrimmel med ordet 'kuriosa'. Det var ligesom det, der var af rod i dét hus. Og jeg har gjort op på mange fronter, men lider åbenbart selv af gammelt-lort-skræk.

      Slet