9. jul. 2012

Date

Jeg kunne allerede lide hende, inden vi mødtes. Sofie. Med bloggen mandagsvoksen.
Vi skrev lidt frem og tilbage på mail, og så til sidst: skal vi mødes?
Og jeg forestiller mig, at det er sådan man gør, når man netdater.
Det har jeg aldrig prøvet. Jeg turde ikke, da jeg var single for mere end ti år siden.
Vi aftalte et sted.
Inden mødet sendte jeg et billede af mig selv og mit telefonnummer, for er det ikke sådan, man gør? Jeg tænkte, at en rød rose i reversen var gået lidt af mode.
Vi mødtes på Vesterbrogade, men den pågældende café var ferielukket, og jeg kunne høre min stemme udefra, mens vi gik videre til et nyt sted. Jeg følte mig som én med bukserne trukket helt op i armhulerne, selvom jeg havde brugt en del tid på at gøre mig selv i stand til dette første møde.
Det varede kun et par minutter.
For hun var ikke sådan en, der fandt sig i en akavet stemning, Sofie. Hun brød den bare ned og snakkede, og sekund for sekund faldt mine bukser ned mod deres rette plads.
Og vi fandt en ny café, og jeg spurgte og spurgte og spurgte, fordi hendes måde at skrive på, og hendes liv, på forhånd havde gjort mig nysgerrig. Hun fortalte. På en farverig, underholdende og virkelig ærlig måde, og jeg befandt mig godt i hendes fortællinger, selvom de bestemt ikke var lutter lagkage.
Det gav mig lyst til selv at fortælle.
Hun lyttede på den der måde, jeg godt kan lide.
Når man kan se, at den anden virkelig tygger på ens ord og forholder sig til dem.
Ikke bare venter på sin taletur.
Hun grinede meget, og vi snakkede om vores familier og om musik og teater. Jeg er ikke glad for teater. Jeg synes, de skaber sig alt for meget. Men Sofie sagde, at det også kan være godt, og hun vil gerne lave en liste til mig med forslag.
Forslag.
Jeg kan godt lide, når folk siger ’forslag’. I stedet for ’Hva’ har du ikke set det? Det skal du!’
Hvis jeg skulle beskrive Sofie, ville jeg sige, at hun har en fast kontur. Hun er skarpt optegnet men ikke med en hård uigennemtrængelig streg, nærmere en blød blyantsstreg. Inden for stregerne er der faste meninger, farvestrålende historier, labyrintiske vilkår og rummelighed.
Hvis jeg var en mand.
Jeg mener det.
Hvis jeg var en mand, ville jeg have sendt hende en sms med ordene: Jeg kunne virkelig godt lide dit selskab, skal vi ikke ses igen?
Men jeg er ikke en mand, så date-illusionen stopper her.
Men ved du hvad?
Hvis du er en mand, eller hvis du kender en mand, der gerne vil på date med en fantastisk Sofie, så synes jeg du skal skrive til mig: mariasmaskinrum@gmail.com eller direkte til hende: mandagsvoksen@gmail.com.

13 kommentarer:

  1. Hun lyder unægtelig som en god fangst. Og det lyder som en pokkers god date!

    SvarSlet
    Svar
    1. JA! Til begge dele! Kender du nogle søde mænd? Er der nogen på linjen?

      Slet
    2. Jeg kender mange søde mænd, men mange af dem har desværre søde damer... Og bor i Århus. Men mon ikke også de findes i København? Også dem, der ikke har søde damer (endnu)?!

      Slet
  2. Anonym7/09/2012

    Jeg har en svoger, som jeg ville elske at sætte op med Sofie. Jeg er bare bange for, at han ikke er god nok til hende. Jeg kan nemlig også godt lide hende, selvom jeg aldrig har mødt hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen hvis du også kan lide svogeren? Skal vi så ikke lade det komme an på en prøve?

      Slet
  3. Jeg kan helt klart anbefale hende, hun er et catch!

    SvarSlet
  4. Hun lyder da dejlig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Det er hun. Kender du nogle dejlige mænd?

      Slet
  5. Hvor er I søde! Hvad er der galt med svogeren? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvad er der galt med svogeren?

      Kom så ud af busken og hop med på vores lille sommerfling-projekt her! Hvor bliver I af?

      Hallo!

      Slet
  6. Anonym7/11/2012

    Haha, der er da ikke noget galt med ham! Jeg hører ham sgu lige ad - og hvis ikke han er frisk, kan jeg da tippe om, hvor han ofte kan træffes i det der natteliv...

    SvarSlet