6. jul. 2012

Jeg vil hellere undvære slik end bandeord


Vi var ved Bagsværd sø forleden. Der var mange løse hunde. Vi sad og spiste rugbrødsmadder, mens vi kiggede på folk i kajakker. Pludselig kom der er en stor våd golden retriever løbende, og før vi vidste af det, havde den spist lille Ms mad.
Lille M er nuttet, i sin mors øjne i hvert fald. Hun har krøller, brune øjne og en tendens til at ligne en lillebitte vildfaren turist. Denne dag havde hun selv sammensat sit out fit. Storblomstret kjole og småblomstrede solbriller. Hun manglede virkelig bare bæltetasken.
Det ville egentlig være på sin plads med et hysterisk anfald, synes jeg. Når en hund, der er tre gange så stor som en selv kommer løbende og æder ens mad.
Men lille M er sej, i sin mors øjne i hvert fald.
Hun rejste sig bare op og sagde i afdæmpet, lettere tørt tonefald:
”Fukcing lortehund”
J græd af grin.
Det gjorde jeg også.
Og derfor har jeg naturligvis fortalt historien til alle på min vej.
Nogle griner, når de hører det.
Andre griner slet, slet ikke.
De bliver helt flade og udtryksløse, og jeg kan se, at tankerne drøner rundt derinde. Den forargede slags.
Andre siger deres mening.
F.eks: Det er da en pæn måde, I taler på hjemme hos jer.
Hmhm.
Jeg har aldrig forstået det der med bandeord.
Er det bedre at græde, få et hysterisk anfald, blive angst for en hund? Hun kaldte den jo bare, hvad den var.
Og f-ordet har hun nok fra sin syvårige storebror, og bare rolig, han får ikke en tier, når han bruger det, men jeg kender heller ikke nogen 7årig, der ikke har taget det ord i sin mund en enkelt gang eller to.
Jeg kan godt virkelig godt lide bandeord.
Mit sprog er trimmet og ordentligt og måske kun krydret med fanme eller sgu, sådan normalt.
Men i en spidsbelastet situation tøver jeg ikke.
Det er f.eks. genialt at sige ’pikfisse’ spruttende og med sammenbidte tænder, når man (igen) støder ind i en dørkarm.
Eller hvisle ’lortenossetamtam,’  når man ikke kan få fat i den der alt for lille snip, man skal have fat i for at åbne røgetlakse-pakken.
Eller ’satansfissansrøvlortepikkatar,’ når man (igen) skraber skinnebenet op af den der metal-liste på bagtrappens trin.
Jeg gør det stille. For det meste. Og det hjælper.
Og jeg vil hellere have, at mine børn hører min beskidte kæft end, at de ser mig sidde og tude og råbe aaaaaav.
Sådan er det.
Fucking.

37 kommentarer:

  1. Lortepik!

    I´m with ya.

    SvarSlet
  2. Aaarhmen altså. Det er jo bare ord. Oooooord! Jeg taler vildt grimt. Altså, virkelig grimt og det bliver sikkert ikke meget anderledes når jeg engang får børn, selvom jeg vil prøve. Jeg behersker mig da i bestemte kontekster, f.eks. da jeg var kassedamme.. men der røg altså et "sgu" eller "fandme" ud engang imellem, hvilket næsten kunne gøre mig flov. Men altså.. det er bare ord. Jeg slog jo ikke kunderne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare ord, ja - men ord kan jo være ganske skarpe, ikke, og nogen synes åbenbart, man kan skære sig på bandeord.

      Slet
  3. Anonym7/06/2012

    Enig med Anne Mette. Det er bare ord! At gøre dem til tabu er at handicappe sig selv og sit sprog. De er altså ikke spor farlige. Mine børn skal lære alle de bandeord de kan - og gerne nogle kreative af slagsen. Til gengæld sætter jeg grænsen ved ord som luder og bøsserøv, der sætter en profession eller en sexuel orientering i bås som noget dårligt. Det synes jeg ikke er i orden. Men fx fuck og fucking er sådan nogle gode, alsidige ord. Dem ville jeg slet ikke kunne undvære.

    - Tanja

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg trækker også grænsen ved alt, hvad der bliver personligt og nedsættende på en uintelligent måde!
      Min far hørte jo engang en, der kaldte sin hun for 'skide neger,' og du kan være vis på, at hvis min datter havde gjort det, så havde hun fået alvorstalen krydret med et let pædagoggreb!

      Slet
  4. Jens B. Rasmussen7/06/2012

    tja hjemme i mit barndomshjem var det helt ok at bande når man vidste hvornår det var på sin plads - og hvornår det ikke var! man kan ikke sparke til et dørtrin i bare tæer og så sige "nå for den!" det gør jo ondt så et "for Fanden i hede hule helvede" på sin plads - Sgu!

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis. Og dørtrin med bare tæer - det gør nallerfar!

      Slet
  5. Jeg er en af dem der griner :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg griner også stadig lidt selv.

      Slet
  6. Jeg har fundet at "i hede hule forpulede pikhylster" er temmelig effektivt når man trænger til en lille bander. Og tak for inspiration til nye ord, når jeg fortsætter mit liv bandende som en havnearbejder. For det gør jeg altså - specielt fordi jeg bor i udlandet og så er der ingen der kan forstå mig. Prøver dog at holde niveauet på et lille "lort" når børnene er tilstede.
    Hatten af for datteren og hun lærer nok hvornår det er passende at være nonne og hvornår det er bedre at være sømand....

    SvarSlet
    Svar
    1. uich den er god, den der med pikhylster! Tak

      Slet
  7. Fuldstændig freaking enig. Jeg har voksne børn. Og tre børnebørn, som jeg elsker at lære bandeord, når de får trang til at hyle.
    Ellers taler vi okay pænt det meste af tiden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig allerede til jeg får børnebørn. Jeg vil være den bedstemor der forkæler med bolcher og bandeord!

      Slet
  8. Jeg synes det er en virkelig sjov historie...jeg ville også have grinet, hvis det var min dreng, der havde sagt det...i situationen, altså.

    For jeg er altså lidt stram mht bandeord. Min dreng går i en børnehave, hvor sproget blandt drengene er virkelig hårdt. Det er bare ik fedt, når ens dreng bliver sur og kalder en for møgkælling, fordi han tror det er okay - det gør de andre drenge jo.

    Så selvom jeg sagtens kan komme til at bande selv, sådan i det små med et "lille for satan" eller for "helvede da også", så gør jeg mig umage med at begrænse det. Jeg vil SÅ gerne have, at mine børn skal kunne finde ud af at bruge sproget på en ordentlig måde.

    For jeg får helt ondt i maven, når jeg hører børns sprog i dag - altså de lidt større drenge, som synes det er ok at kalde pigerne for HO´s og ludere og bruger virkelig nedsættende og grimme ord som kælenavne til hinanden...

    Jeg er faktisk ret åben og meget rummelig overfor forskellighed og menneskers ret til selv at vælge, hvordan de vil leve, spise, tale og derudover gebærde sig.

    MEN jeg KAN bare ikke holde ud når mine små børn bruger så heftige ord. Specielt fordi de ikke aner hvad de betyder eller hvor meget de måske kan såre andre.

    Så jeg bliver den første til at komme med snerpe kommentaren...selvom jeg sikkert også selv havde grinet...i situationen:-)

    Knus Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Malene
      Jeg synes slet ikke, du er snerpet. For jeg har altså også selv mine grænser. J sad f.eks og sagde noget med bøsserøv i går ved aftensmaden, og så blev der en meget alvorlig stemning, for det vil vi slet slet ikke høre på. Men det betegner jeg nok ikke som et bandeord. Det er bare gemen dumhed, og den balance skal mine børn helt sikkert også lære.
      Og når min søn slynger 'fucking' ud derhjemme og f.eks kalder sin søster for fucking lort, så får han også at vide, at den ikke går.
      Jeg kan også blive forarget over børns sprogbrug og stejler helt, når jeg hører en dreng på syv råbe 'pikslikker' efter en anden. Det er grotesk.
      Men jeg synes bare heller ikke, der er nogen grund til at blive sprog-puritansk og trække alle bandeord ud, for de er jo med til at skabe nogle nuancer, kan fungere som ventiler og understregningsord, og det ville jeg ikke undvære.
      Knus
      Maria

      Slet
  9. Jeg synes selvfølgelige at det er HELT fantastisk, og jeg have også hylet af grin. Men der er helt klart forskel på bandeord, for jeg er også enig med Malene. Hvis jeg hørte en 7 årig dreng sige "luder" ville jeg nok blive stram i masken. Men det er jo også nedsættende om et andet menneske. Fucking pis nosse lort kan jeg sjovt nok godt leve med. Der ER altså forskel. Og hellere sige fucking lortehund end at internalisere det og opbygge hundeangst.

    Jeg tror at du har verdens sejeste børn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget enig, som du også kan læse ud af mit svar til Malene, som jeg må have publiceret samtidig med dig.
      Jeg har nogle seje børn, det har jeg.
      (Undertrykker her: 'men de kan fanme også være piner i røven' for ikke at blive dobbeltmoralsk i forhold til mit eget indlæg i går.)

      Slet
  10. Jens B. Rasmussen7/06/2012

    lad mig bidrage med en skøn og lang historie fra min farfar - han var møbelsnedker og arbejdede på B&W tilbage omkring 1935 har det vel været, den gang brugte man flydende bly til at tættne med og det blev smeltet på nogen centrale brændeovne så man skulle bære det igennem skibet, ved sådan en transport var der en arbejder som spildte en smule varm bly ned under skjorteflippen på en kollega det affødte "Min gode mand er de venlig at undlade den slags fremover" Min farfar mente det var verdens høfligste mand :)

    Men det er bare for at sige at der er forskel på et "sgu/av for satan" og så "Ho, møgluder, smatso" osv det første er et kraftudtryk og det andet går på en person det sidste bruger jeg aldrig det første ofte.

    SvarSlet
  11. Da min lille datte - ca. 2,5 år- ved en fejl var havnet i en meget puritansk småbørnsbørnehave blev vi indkaldt til individuel forældresamtale, fordi hun gik rundt og sagde: Av, for satan. Vores reaktion var, at lade hende indtale det, så det blev en fejlmeddelelse på vores computer. Kort efter gik hun rundt og sang nogle bedårende sjofle sange (noget med oppe i Norge og knaldrøde patter). Dem indspillede vi på bånd (ja, ja, det var tider den gang) og så flyttede vi hende til en anden børnehave, fandme sgu så.

    Til gengæld blev jeg lidt muggen, da min yngre bror lærte mine små blonde og bløde darlings at sige røvsnaps (adr!) Heldigvis fik han børn nogle år senere og så kunne jeg tage en grufuld hævn...gnæk...

    Mao. i min bog er det ok at bande lidt (som københavner er det næsten er naturlig del af mit vokabular), men når vi kommer til den slags, som skaber meget grimme billeder i mit sind, så melder jeg pas.

    PS. Ret sejt gået af din datter i øvrigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det på samme måde med bandeord. De skal bruges med kløgt og snilde,ellers tipper man over og lyder ekstremt uintelligent. Og ja hun er sej. Meget sejere, end jeg nogensinde har været.

      Slet
  12. Haha, datteren din er sjov. Hun lyder som mig. For dælen da jeg snakker grimt. Jeg kan ikke styre det og prøver vist heller ikke.

    Nå, men jeg siger for tiden der nærmest stue rene "pik og patter" når jeg slår mig. Det forarger mange ude i verden, mens jeg nærmest ikke selv opdager at jeg siger noget slemt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha. Jeg kan godt genkende mig selv der. Jeg sad en gang ved et bord i skolen, hvor nogen havde ridset: Pik og patter, det er noget, der batter. Den sætning, vil ikke rigtig forsvinde, og den er ekstra god på sønderjysk. Pæk og patte de nau dø batte.

      Slet
  13. Jeg grinede. I lang tid.

    SvarSlet
  14. Anonym7/07/2012

    Jeg ville ikke grine, men stå med et bøvet udtryk, MEN! det er da ikke pga sprogbruget, men fordi jeg selv er så pisse bange for løse hunde, at jeg ville være overvældet af det lille menneskes coolness!
    Godt gået af hende, jeg håber, I fik en kæmpe undskyldning af ejeren?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi fik en undskyldning. Jeg har en svaghed for golden retrievere, så jeg blev ikke så sur. Men hvis det havde været en rottweiler eller en bokser, så havde jeg rejst mig op og brølet!

      Slet
  15. Fandenihelvedepikkelorte! Det er mit yndlingsudtryk (i øvrigt opfundet af en 6-årig ;) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Uh ha, det er godt. Det er godt, når man taber et spil, tror jeg.

      Slet
  16. Vigtig detalje: Det er videnskabeligt bevist, at det mindsker smerte at bande sig ud af den. Det klynger jeg mig til. Der er jo altid lidt smerte et eller andet sted.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er der nemlig. For fanden. Jeg skulle have bandet meget mere, da jeg fødte. Måske man skulle skrive en bog: band dig ud af smertehelvedet?

      Slet
    2. Eller: band dig udenom. HAHAHAHAHA. Åh for satan, det er mandag.

      Slet
  17. Hahah, love it.

    SvarSlet
  18. Min datter på næsten 3 siger "for hævled" og "for satan", mens hun lægger puslespil. Aner ikke, hvor hun har det fra?!?!.......

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det var da spøjst. Da min søn gik i vuggestue kom han en dag hjem og hvislede: hvor fanden i helvede er mine hjemmesko?
      Der blev jeg godt nok lidt paf.Han kunne ikke engang sige 'alligevel'. Tror vi har visse talenter i familien!

      Slet