17. jul. 2012

Penalhus

J er taget på ferie hos sin mormor og morfar.  Han fik sin spidermanpung med. I det ene rum er der lommepenge. I det andet er der nogle sedler pakket ind i et stykke papir.
På papiret står der ’penalhus.’
Han vil så gerne have et nyt penalhus, når han skal starte i første, for han er den ENESTE i klassen, der ikke har sådan et folde-ud-et, og det vil han bare EKSTREMUS (siges med øjnene knebet helt i) gerne have.
Og det skal han have.
Penalhuse er vigtige.
Det var ikke med min gode vilje, at jeg puttede de der penge ned i spidermanpungen.
Men jeg ved, at min mor elsker den slags.
Skriver jeg og føler mig ekstremt storsindet.
I går sendte en henkastet sms til hende:
”Nååååh, hvad har han så købt?”
”Trash Packs og penalhus,” svarede hun kortfattet.
Jeg modstod kun med nød og næppe min trang til at skrive: Hvilken slags? Hvad farve er det? Hvor mange rum er der i? Kan du ikke sende et billede?
Men trangen til at FÅ SVAR er ikke forsvundet.
Jeg ved ikke, hvad det er.
Måske er det, fordi penalhuset ligesom er det første rigtig vigtige, man ejer og skal passe på? Eller vigtigt og vigtigt, men jeg kan i hvert fald huske mange af mine.
Det første, jeg havde, fik jeg, inden jeg kom i skole. Det var af metal og nærmest bare en aflang æske. Uden på var der fisk.
Jeg bliver lykkelig og hidsig på en gang, når jeg tænker på det.
Lykkelig, fordi det var så smukt.
Hidsig fordi jeg ikke aner, hvor det er.
Siden fik jeg et rødt folde-ud-et.
Men det bedste var den aflange plastikæske i to etager og med hemmelige rum i, man ligesom kunne hive ud, og ovenpå var der noget blødt, rødt plastik.
Senere blev det pølse-versionen i ruskind og læder med bogstaver af slettelak og kuglepen.
Love 4 ever, Lenny Kravitz, Jakob, osv.
Lyden af kuglepenne og blyanter mod hinanden, når man stak fingrene ned for at finde det helt rette skriveredskab.
Måske skal jeg ringe og høre, hvordan han har det?
I det mindste for bare at få farven?
Eller også skal jeg bare gå ud og købe et til mig selv.
Ja, det tror jeg, jeg gør.
Vi vader jo rundt i løse kuglepenne herhjemme.

8 kommentarer:

  1. Er du så til Hello Kitty eller Spiderman penalhus?

    Mit første var lyse brunt og mørke brunt og kunne kun foldes ud en gang. var vildt glad for det ind til jeg begyndte i skole og så nogen af de andre havde de helt store med mega mange tusher.Men det var ok, for jeg havde den røde Piolet med grøn lomme og det var der ikke andre der havde og alle pigerne var enige om at min var den flotteste.

    SvarSlet
  2. Åh. Piolet. Jeg måtte ikke få en. Jeg havde en ergonomisk korrekt en med et kæmpe jernstativ. Måske var det også derfor, penalhuset var så vigtigt for mig! Jeg er hverken til spiderman eller hello tissekone-Kitty. Måske Klokkeblomst......eller nogle kæmpe hajer....

    SvarSlet
  3. Svar
    1. Har du også stadig et penalhus?

      Slet
  4. Ååååårh, hvor jeg bare kender følelsen! Altså ikke af at ha' et barn og give det penge til noget, men af at elske penalhuset! Jeg har altid ELSKET mine. Så meget, at folk ALDRIG måtte skrive på dem. Det, jeg har nu, blev købt, da jeg gik på HF tilbage i det gamle årtusind, og jeg knuselsker det stadig. Penalhuse er så megavigtige. Ekstremus vigtige, faktisk.

    SvarSlet
  5. Spot on, Maria! Jeg skulle helt op i syvende klasse, før jeg fik et af de smarte folde ud-penalhuse.

    Smider du ikke billeder her på bloggen, når du har set sønnikes penalhus?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det skal jeg da have gjort!

      Slet