13. jul. 2012

Ud af kroppen-oplevelser

Kender du fornemmelsen af at have lyst til at give sig selv en high five? Mellem os sagt: jeg giver ganske tit mig selv en, når ingen kigger. Det er jo en ganske enkel bevægelse. Bare lige hoppe højt op og klappe hænderne mod hinanden et sted over hovedet.
Så er der den modsatte fornemmelse. Den, hvor man har lyst til at give sig selv en røvfuld. For mig sker det især i følgende situationer:

1) Når jeg er på stranden, og J har smidt sine badebukser i sandet, og vi skal hjem. Så bøjer jeg mig ned på den der måde med benet lidt bagud, og så tager jeg liiiige og ryster badebukserne. Grrrr. Det er en typisk morbevægelse. Jeg føler mig som én stor klump mor, og så er det jeg får lyst til at vappe mig selv ud af dén forbistrede morform.

2) Forleden morgen stod jeg og stenede i elevatoren på vej op til mit kontor. Som jeg altid gør. Denne morgen stod der en mand ved siden af mig, jeg ikke havde set før.
"Du tabte noget," sagde han.
Der lå et lilla frotté-hårelastik på gulvet.
"HAHAHAHAHA, det er min datters, MIN DATTERS hårelastik," sagde jeg så.
"Nå haha. Ja. (jeg er da komplet ligeglad,)" sagde han med lav stemme og steg ud på næste etage.
Røvfuld til mig.
Hvorfor kan jeg aldrig bevare bare en smule værdighed?

3) Jeg er storesøster, og det løber åbenbart i blodet, for sommetider tror jeg stadig, jeg er det. Nu bare med mine børn som små søskende.
Forleden skulle jeg give lille M tøj på, og så gik jeg ellers i gang:
"Du hedder Ingelise"
"Nahaj"
"Så hedder du Ejner"
"Nej, jeg gør ej."
"Jo. Du hedder Ejnar"
"Neeeeeej!"
(Her kunne jeg mærke, at det var bedst at stoppe. Hun grinede slet ikke)
"Så hedder du Poul-Erik"
"Nahaj"
"Så hedder du Britta"
"NEEEEEEEJ, jeg gør så ej"
"Så hedder du el Prebsi"
"NEJJJJ JEG HEDDER IKKE DEL FREBSI WAAAAAAAAAAA WAAAAA"
"Nej. Okay"
Bagefter kiggede B på mig med hvad fanden har du gang i-blikket. Jeg ville ikke være blevet overrasket, hvis jeg var blevet sendt ind på mit værelse.
Røvfuld til Maria 36.

18 kommentarer:

  1. Ha ha. Min kæreste laver også ret tit noget nummer tre-agtigt. Og han er storebror. Tak for forklaringen på, hvorfor han bliver ved!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak. Det kan godt være meget hårdt at være den ældste i en søskendeflok, så du må give ham lidt line og stryge ham med hårene!

      Slet
  2. Pille ca 31 år passer sine 3 jyske nevøer i fem dage. Det går strygende. Hun beslutter at lege en leg under aftensmaden, hvor hun bytter rundt på os alle 4's navne. Ingen af ungerne (knap 2 år + 2 1/2 + 4 år) synes det er særligt sjovt. De bliver lidt tavse. Mads vil Ikke hedde Rasmus. Sebastian vil ikke hedde Faster Pille osv.
    Efter lidt langsom tavshedsspisning siger ældste "må vi godt hedde vores rigtige navne nu?"
    Faster indser hun ikke er sjov og siger at selvfølgelig må alle det. Lettelsen er stor blandt de små.
    Jeg sendte mig selv ind på værelset.

    SvarSlet
    Svar
    1. De har sgu da ingen humor! Jeg hader, når børn får en til at føle sig dum og usjov. Det sker relativt tit for mig.

      Slet
  3. Den der mor-bevægelse! Kender det. Eller når man siger "aahhh...." når man sætter sig. Eller siger "Så.." når køkkenbordet er tørret af... (Ja, for mig er det mest ting man siger) men jeg kender det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuck, ja. Den der "så" med karkluden, den gør jeg også. Lille M siger "såååååådan der" til sin dukke - GAD vide, hvem hun har det fra!? Åh nej!

      Slet
    2. Troede ellers os gamle mænd havde patent på "Aaaaaahhhh...."-lyden, når man sætter sig. Ja, lige dér, lagde jeg 40 år oveni min alder!

      Men godt at høre, at I kvinder også kan være med...

      PS. "SÅ!" er fantastisk! Prøv lige at oversætte den til engelsk.

      Slet
    3. SO! Ja, det burde man (jeg)fanme kalde sig selv, hvis man (jeg)får husmoderorgasmer af en god frisk karklud, der liiiiiige klarer krummerne! Yirk.

      Slet
  4. Smack in my face! Er både mor-agtig, überforklarende på den uværdige måde og storesøster for ever.
    Bekender mig også til 'SÅ!' (Også selvom der ingen andre er i rummet)
    'Sååådan der' - er det ikke Mette Blomsterbergs skyld?
    Tak for selverkendelse på en ellers smuk dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes et slag i ansigtet er lige voldsomt nok. Jeg nøjes med at klappe mig selv kærligt på ballen.....Såååååådan der.
      Mellem os to: Jeg kan ikke døje hende der dessertdamen, så jeg ser det ikke.

      Slet
    2. Anonym7/13/2012

      (jeghviskerbareligeheltstilleatjeghellerikkekandøjedessertdamentroedesgujegvardenenesteiverden)

      Kh
      Lene K

      Slet
    3. Jeg kan heller ikke døje dessertdamen, men jeg kender en del børn, der er vilde med hende.. Og hun siger sådander hele tiden.

      Slet
    4. Nu bliver jeg nødt til at se det, så jeg kan høre det. Jeg er bange for hendes negle.

      Slet
  5. Genkender punkt nummer tre alt for godt. Er hverken mor eller storesøster, men har arbejdet med børn i SFO. Har sjældent følt mig så u-sjov som da. Føler med dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er som om, de slet ikke fatter ens genialiteter!

      Slet
  6. Ha ha ha ha...den der mor bevægelse med badebukserne i sandet...jeg kan SE det for mig...FORNEMME det...LUGTE saltvandet....MÆRKE sandet når jeg ryster bukserne!!! Det er SÅ meget en mor bevægelse, har aldrig tænkt over det før.
    Men nu kan jeg ikke tænke på andet næste gang vi skal til stranden. Jeg ryster INTET. Tager hellere 3 kg. sand med hjem i bagagerummet.
    Kh. Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske skulle man bare tage en pølsetang med og lige snupse dem med. Bare for at gøre noget nyt!?

      Slet
  7. Hahaha! Aah, på min hovedrengørings-dag hvor der står gulvvask og universalrengørings-midler på programmet var det her indlæg virkelig en opkvikker! El Prebsi.. Hahah!

    SvarSlet