28. aug. 2012

Alt for actionpacked


Nej, nej, nej, nu må den her dag gerne rette sig ud og blive normal, hvis den kun har action med et absurd twist at tilbyde mig. Stryg dig selv dag, jeg kan ikke klare flere afvigelser fra normen, med mindre du virkelig svirper mig væk i stedet for kun at give mig lunkne lussinger.
Det startede sent i aftes.
Jeg skrev sms’er med Dorthe og Katrine fra min folkeskole, for vi er inviteret til 20 års jubilæum for hele årgangen i Ulkebølhallen. Vi er ved at lure stemningen. Det er en stor hal, hvis vi kun bliver ti.
Katrine talte og dissekerede facebooksiden og vendte tilbage med vigtige oplysninger. F.eks. om Hans Jørgen fra b-klassen, som hun ikke kunne huske, hvem var. Jeg skal også selv virkelig anstrenge mig for at se ham for mig. Det var et eksotisk navn allerede dengang. Han var lille og fregnet, og af den type, der hiver sine – ofte sandfarvede – bukser helt op over navlen. Jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har hørt ham sige noget.
”Hans Jørgen kan ikke komme, for han skal i fængsel, ” skrev Katrine.
Jeg græd af grin.
Mest fordi vi jo stadig er børn, Hans Jørgen er stadig max. 15, og jeg forestillede mig, at det stod i hans kontaktbog. Hans Jørgen kommer ikke i skole i morgen, for han skal i fængsel. Og man kan da ikke komme i fængsel, når man ikke siger noget og er lille med bukserne helt oppe?
Det er for absurd, det forrykker mit verdensbillede. Måske er det derfor min nat blev frynset.
Jeg sov i ryk.
Og vågnede med bankende hjerte, fordi jeg drømte, at DE havde fundet et hul i loven, så de kunne henrette J ved pistolskud, fordi han havde sagt noget grimt i skolen. Jeg skubbede  det væk – i drømmen – men var så til et redaktionsmøde på arbejdet, hvor de bekræftede det, og jeg løb uden for og brølede samme slags brøl, som da jeg fødte ham.
Da vi vågnede, sagde J, at han havde drømt, at han sad fast i en masse tornegrene, og så kom der zombier efter ham.
Jeg turde ikke fortælle om min drøm.
Og nu har jeg lige været ude og hente et glas iskoldt vand til at dulme mit brudte verdensbillede, og hvad ser jeg så?
En håndværker med grove hænder, lederattitude og læderbælte OG stemte s’er på den måde, hvor man ikke er i tvivl. Det er noget med den måde læberne bliver bevæget på.
I kan da ikke også begynde at udfordre mine fordomme, nej nu står verden ikke længere.
Der er ikke noget, der kan overraske mig nogensinde igen.

2 kommentarer:

  1. Anonym8/29/2012

    Ved du, hvad han skal i fængsel for? Det er jo lidt af en cliffhanger...

    SvarSlet
  2. Anonym8/29/2012

    Åh, for satan du er sjov, Maria! Det er bare så rigtigt det der med læberne! Spørg lige din håndværkermand om han kan fløjte:-)
    Og god jubilæumsfest - glæder mig til at læse dit referat af den fest!

    SvarSlet