22. aug. 2012

Dværg

”Hvad skal jeg skrive om på bloggen,” spurgte jeg henkastet B om forleden.
”Dværge,” sagde han.
”Nå, jeg spørger bare mig selv i stedet, ” sagde jeg og vendte øjne.
Men jeg kom alligevel til at tænke.
På dværge.
Må man overhovedet kalde dem det?
Ja, det må man, det kalder de sig selv.
 I mine ører lyder det også noget bedre end ’little people’ eller ’små mennesker.’ Det ville slet ikke leve op til den pondus, de tit udstråler.
Det var det, jeg kom til at tænke på.
Dværg-pondus.
Jeg skælver af nervøsitet og flovhed bare jeg har en bums i panden og åh ve og skræk skiller mig ud fra den pæne normalitet.
En dværg kommer rask gående og svinger sig op på en dertil indrettet cykel med en kraft og en udstråling, jeg kun kan blive misundelig på. 
 Eller løber af sted på et løbebånd med en arbejdshests vilje. 
Jeg har aldrig set en dværg, der ikke så målrettet og selvsikker ud, og det synes jeg er fascinerende.
Men jeg ved jo stadig ikke, hvor jeg skal kigge hen, når jeg passerer en.
Gad vide om Tyrion Lannister/Peter Dinklage fra Game Of Thrones  langsomt påvirker verdens syn på dværge?



2 kommentarer:

  1. Lsvane8/22/2012

    Fuck, lige så meget som jeg frygter dukker (ved jeg via Twitter at vi er enige om), lige så meget frygter jeg dværge! Siden jeg var ca 4 har jeg haft fæl fæl angst når jeg så en dværg... Takket være Peter Dinklage er det blevet bedre, nu er det kun dukker og klovne som får mig til at skide i seriøs grad i bukserne, dværge er kun semi

    Jep er bange for alt, indrømmer det gerne

    SvarSlet
    Svar
    1. BØH!
      Jeg er meget bange for katte.
      Men ikke dværge.

      Slet