21. aug. 2012

Helt ind til mor-benet


Der er dage, hvor ens mor-ben er polstret med blødt kød af forståelse og rummelighed. Andre dage løsner kødet sig, og benet er totalt blottet. Kødet hænger i laser om mit ben i disse dage, og det er lille M, der flænser og flår i det. Hun hiver al overskud ud af os og driver os til vanvid. Med hysteriske anfald, der kommer rullende ind som den ene tsunami efter den anden.
 Fra hun vågner, til hun sover.
Hvis jeg skal være helt ærligt, synes jeg, hun er et røvhul. En lille bestemmerøv. En bitch.
Hun er led ved sin bror og røvstædig over for os andre. Hun er en lille træls diva, der kun bliver glad, hvis hun får smarties eller lyserød neglelak på.
Lige efter tsunami #4 havde lagt sig i går, ringede J’s nye lærer så oven i købet.
B sagde, jeg så ud som om, der var en, der var død.
Men hvis der er noget, der (også) kan flå mit mor-kød af, er det voksne med meninger om mit barn -  i ikke så heldig retning.
Jeg bliver hudløs på et sekund.
Den virkelig søde lærer ringede for at sige, at hun synes, jeg har en skøn søn, men at hun var blevet lidt overrasket over noget, han havde sagt.
”Jeg skal pisse”
Havde han sagt.
Hun vil gerne have en god tone i klassen.
I en ruf var kødet tilbage på benet igen.
Tykt og lækkert.
Det skal nok gå alt sammen med ham.
Næ – det er mere den lille, der er tvivl om.
Hun er i hvert fald ikke ligefrem skarp, når hun forsøger at gemme sig for alt det, hun så hysterisk forsøger at undgå.
F.eks. tøj. 




16 kommentarer:

  1. Hæng på! Jeg siger ikke, at det går over. Men det retter sig ud. Har selv haft en yderst temperamentsfuld bestemme-madam. Kan selv- vil selv! Men husk nu på, din fine lille datter er i gang med en full blown selvstændighedsfase (det er vist det man kalder det nu. I gamle dage hed det trods-fasen). Hos os hjalp det, at vores datter fik hånd og halsret over områder, hun selv kunne styre, f.eks. sko: Sandaler eller gummistøvler. Hip som hap. Det var jo hende, der skulle leve med konsekvenserne af varme fødder eller våde sokker. Og det virkede! Efter en dag med våde kolde sokker, kunne hun godt se logikken selv. Tylsskørt og tiara. Fandme surt, når man hænger fast i alt og tiaraen knækker.

    Ren og rå praktisk anskuelighedslære!

    Man skal selvfølgelig bide noget forældrestolthed i sig, for hvad tænker pædagogerne? Men ellers. Pyt. Det er det store billede opdragelse handler om!

    Alt i alt: Hvis jeg var dig, ville jeg være hamrende stolt af min lille temperamentsfulde og selvstændige datter og gi' hende et ansvar hun kan overskue og bruge sit dejlige krudt på.

    Venlig hilsen Sigrid Riise - nå nej, bare en helt almindelig mor

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu skrev jeg jo også, at jeg synes hun er et røvhul, så jeg kommer nok til at fremstå temmelig vrissen. Men du må ikke tage fejl: jeg er virkelig stolt af og forelsket i hende, bare ikke så meget den der tordensky. Hysterianfald, der handler om at få is tilbage på en pind, efter at det er faldet af, fordi hun ikke gad spise den. Det får jeg utrolig lange løg af. Men du har ret. Vi må prøve at sige, at hun må bestemme et eller andet.

      Slet
  2. bare de har tøj på når det er koldt- så er jeg "næsten" ligeglad med resten.. min datter på 5½ har vist bestemt tøjet selv i 3 år- sådan føles det- hun finder dfet også frem- og det er herligt- det går bare langsomt- især de morgenener hvor jeg gerne vil på arbejde- og dem er der trods alt 5 af hver uge... i vinters frøs hun tæerne i gummistøvler- til trods for 3 par varme støvler at vælge imellem.. men en hystade det er hun hun fa'me. Gad i øvrigt vide hvor de lærer alle de ikke god tone bandeord.. forstår godt det gib det gav da læreren ringede.. og det lettelsens suk der kom på grund af problemets grovhed- eller manglen på samme :-) ja det lyder skidt- men kunne have været meget værre :-) pøj pøj med primadonnaen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Vi havde en god aften i går, hvor hun kun flejnede en gang. Det hjalp.

      Slet
  3. Håber dæleme Sigrid har ret i, at det bliver bedre!
    Min datter er et pragteksemplar af arten "Hysteria selvstændighed"... Kender alt til tsunamier af bestemmerhysteri og bitches! Hun slår max ud på alle skalaer - fra den sødeste, cuteste, dygtigste, fantastiske til rendyrket monsterhelvedesprimadonna *suk*
    Lige nu er mit morben vist ok intakt. Vi har lige fået en lur.

    Håber, M viser den anden overvældende gode side, disse børn også har, snart (nu/lige om lidt/i morgen ...)

    SvarSlet
    Svar
    1. @ Bettina, ved ikke om jeg har ret - og det er bestemt heller ikke min mening at lave Maskinrummets fine blog om til en gang gode råd fra Sigrid Riise. Jeg er bare en helt almindelig mor, som har gennemlevet og har overlevet mine ungers første år. Har såmænd også gennemlevet teenagealderen - og den er dobbelt op! Desværre. Kan sagtens huske, hvordan det var at stå der med alle mine bekymringer. Og den helt igennem infame træthed helt ind til benet. For ved siden af at opdrage gode verdensborgere, sku' man jo også lige tjene penge, holde huset rent, være en god kone osv. osv. osv.

      Kæft, hvor ku' jeg godt ha' brugt nogle gode konstruktive råd, der ikke enten kammede over i hippie laizzes faire eller småborgerlig kæft trit og retning. Men den gang havde man jo ikke blogs. Så derfor. Men stop mig endelig, hvis det bliver for meget.

      Kærligst

      Slet
    2. Bettina: Lyder nøjagtig som min. Hun var heldigvis i fantastisk humør i går, så jeg krammede hende så meget som muligt for at have lidt på kontoen :-) Der er ingen kram til mor her, når den stride M er på besøg. JEG VIL IKKE SNAKKE MED DIG, råber hun.

      Susling: det bliver ikke for meget.Det er dejligt at få nogle ord fra en, der ser det hele lidt på afstand. Jeg har altid ønsket mig en storesøster (Ikke som erstatning for dig, lillesøs), der kunne guide mig, og det får jeg et par snaser af her.

      Slet
  4. Pyh ja... synes også tiden nu trækker tænder ud. Er det børnehaven? Post-ferie? Eller den forklaring, man altid tyer til: en fase?
    Skal virkelig tage mig sammen nogle gange for ikke selv at råbe og slå. Heldigvis er faren på dette område for alvor min bedre halvdel, så det trøster mig lidt oven i træthed og den dårlige samvittighed.
    Tak til S. for perspektivet.
    Måske lige dramatisk nok med et lærertelefonopkald for at berette om dengsens ytring, som i mine øjne ikke engang kan kategoriseres som et bandeord ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. En fase. Ja, måske. Vi synes ikke, vi kan huske J var SÅ svær at forhandle med, så måske vi to bare har produceret et par stride kællinger? De kommer til styre Børnehaven med hård hånd og vælte ledelsen!
      Og nu må du have mig undskyldt, for jeg skal fanme pisse.

      Slet
  5. Er jeg den eneste der godt kan hidse mig lidt op over den der lærer? Jeg kunne forstå hvis han havde sagt noget grimt om et af de andre børn eller hvis han havde stillet sig til at pisse i klasseværelset, men fordi han siger 'pisse'? Jeeeezuz jeg håber ikke min søns kommende lærere er så nærtagende *hrrrrmmmmmmmm* ...
    I øvrigt tak for skøn blog som, når jeg kigger forbi, altid får mig til at grine :o)
    Lene

    SvarSlet
  6. hidse sig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dine søde ord. Jeg har tænkt rigtig meget over den opringning. Vi kom nok mere til at fnise lidt, men det er også fordi, hun er virkelig sød og virker ekstremt kompetent læreren, så jeg tænker, at hun må have en pointe. Måske noget med at få etableret en bevidsthed hos eleverne om, at der er direkte kommunikation mellem hende og os. Hvis han havde sagt 'fuck dig' eller 'luder', havde jeg taget det seriøst, og det sagde jeg også til hende. Og så snakkede vi med J om, at der er nogle ting, det er ok at sige hjemme og ikke i skolen eller på arbejde, og det er jo en udmærket lektie at lære. Specielt, fordi vi nok hører til i den ret så frisindede del af sprogbrugerne.

      Slet
    2. Jeg har gået og tænkt lidt over det her indlæg, for jeg synes faktisk, at det er en svær diskussion, det der med, hvor man sætter den sproglige grænse for sine børn.

      Min overvejelse går på, at vi som voksne ved, hvordan vi bruger de forskellige sproglige registre, og dermed selv kan vælge at give den hele armen med havnetermerne, hvis vi har lyst til at dyrke den indre protelar - men børn er måske ikke helt så bevidste om, hvilke signaler de sender ud med det, de siger?

      Det nemmeste er vel at synes, at mennesker, der bliver stramme af ord som pis og lort, er nogle snerper, og ikke nogen, man har lyst til at omgåes. Men mit bud er, at vi alle har et eller andet, der får den indre fordomshammer til at falde, uanset om det er snavset tøj, hankam, håndbajere på gaden kl. 10 eller en kæft som en skraldespand.

      Måske lærerens bekymring gik på, at din bette kan risikere at blive sat i bås uden helt at forstå hvorfor?

      Under alle omstændigheder synes jeg, at det er supercool at I bruger situationen til at snakke om, at der er et ude- og et hjemmesprog. Det håber jeg også, at jeg kan få lært Anton, når vi engang når så langt.

      Tak for en god og tankevækkende blog.

      Kh

      Linda

      Slet
    3. Selvtak for tankevækkende blog, jeg er en meget fast læser af din. Og du har ret. Mht sprog. Og jeg tror også, det var hendes pointe. Jeg sagde til hende, at man nok har forskellige grænser, og hun forklarede, at han sagde det som en lastbilchauffør.

      Det skal heller ikke forstås sådan, at vi bare lader ham tale havnearbejdersk derhjemme, vi sætter helt sikker grænser, og personligt synes jeg faktisk også, at det lyder prollet at sige, jeg skal pisse.

      Jeg ville også syntes, det var meget mærkeligt, hvis hun ikke kommenterede det overfor ham. Jeg forstår nok bare ikke, hvorfor hun sætter tid af til at ringe hjem om det, men jeg er sikker på, hun må have en pointe med det. Hun virker som sådan en lærer, der altid er ti skridt fremme og har styr på det hele.

      Tak for dine tanker og din kommentar!

      Slet
  7. Åhh vi kæmper også...tsunami, jordskælv, vulkaner, orkaner - you name it! Oscar er 4½ og han er så pisse hamrende provokerende! Han lærer SÅ mange øv ord i den børnehave at jeg er ved at blive helt desperat...forleden sagde han "din pik" til mig. Og i sidste uge var det "din kælling". For satan hvor jeg blir vred - han ryger lige på hovedet i seng og i det sekund han har sagt det, tænker jeg "hvem fanden var den idiot der besluttede at man ikke må slå sine børn????" Og det mener jeg jo selvfølgelig kun i det split sekund han siger ordene...og så måske lige ca. 7-10 sekunder mere. Og nogle gange også 13 mere. Men så heller ik mer! Jeg elsker min dreng og ser alle de fantastiske sider og egenskaber han har, men for jävlan hvor er det anstrengende, at alle de grimme og grumme ting absolut skal prøves af på MIG?????

    Og det er jo så ik engang ovre med Oscar..for så kommer lille Viggo, som kun er 1½ og en smule, men som kopierer Oscar i ALT hvad han gør. Den lille laban kan ikke sige ret meget. Men jeg har fundet ud af at han kan sige "GUM. GUM Moar!" og række en knyttet hånd op imod mig, som om jeg lige kan få et Amager kys....

    SUUUUK!

    Sender et SUUUUK din vej også. Måske vi skal lave et sukke-kor. Eller en sukke-klub. Sådan en klub hvor man sukker i kor og bagefter vælter sig i iskold asti og drinks med kulørte parasoller??

    :-) Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. God idé! Alkohol er nødvendigt i disse tider!

      Slet