27. aug. 2012

Hvornår sprænger politiskkorrekthed-boblen?

Der må da komme en modreaktion. Det kan da ikke passe. Nu er jeg måske også lidt hidsig fra morgenstunden, men jeg savner ballade. Generelt.
I lørdags var jeg i godt selskab, og vi kom til at snakke om barndom. Et par af mændene udvekslede fritidshjemsanekdoter. De lavede kastestjerner i smug og brændte hjemmebyggede træhuse af i hjørnerne og lavede fine rækker med frøer på spyd, og jeg siger ikke, at det er gode, sunde idéer. Men da J og hans venner legede rygebod på fritten forleden med smøger af papir, blev jeg bare så lettet. Yes, de lavede noget lidt fordækt, ukorrekt, men hvad skete der så? Pædagogerne stoppede det. Tog papirsmøgerne fra dem og smed dem væk.
I går spurgte jeg min yndlingspædagog, hvorfor.
Fordi de store børn stjæler vaskepulver og salt og leger pushere nede i kælderen, og jeg kan da måske godt se problemet, men hvad nu hvis det er gennem leg, at man fatter, hvad det er? Vi bor immervæk på Vesterbro. Er der virkelig nogen, der tror på, at der er en lige linje mellem det, man leger og det, man bliver til?
Så ville jeg satme være langt ude i dag.
Jeg legede rigtig meget krig, f.eks. Og arkæolog. Vi tog passere og stiftblyanter og gravede os ind i klasselokalets væg. Når frikvarteret kom trak vi en reol hen og skjulte det for læreren. Det er noget af det sjoveste, jeg har været med til. Jeg legede også, at jeg havde en hest. Jeg forestillede mig simpelthen, at jeg havde en hest. Det har hverken gjort mig til hestepige eller til en psykisk ustabil person, der ser ting, der ikke er der.
Måske er det endda alle de her underlige lege, der har hjulpet mig til at finde ud af, hvad jeg ville og ikke ville være, rent karrieremæssigt.
Eller, okay.
Men for helvede.
Jeg er træt af spejderdengse-forbud, og jeg er træt af, at tendensen ikke bare er noget, jeg kan betragte og grine af, for den sidder jo også i mig. Jeg overvåger jo også mine børn meget mere, end jeg nogensinde selv blev overvåget, og jeg er sgu lidt bange for, at det er nogle trælse individer, der kommer ud af det. Eller, at det er dem, der pludselig punkterer boblen med en kæmpe modreaktion.
Heldigvis har B's fritidshjemserfaringer hærdet ham. Det var ham, der brændte husene af. Han gjorde også mange andre spændende ting. Heldigvis gør det, at han ikke er helt så besudlet som jeg, ud i kontrol og overvågning.
"De skal også have lov til at skeje lidt ud, siger han."
Det er nemlig det, de skal.
Og det, vi skal.
OPRØR og RØV [3] til regler.

13 kommentarer:

  1. Du har ret. Vi har en regel, som ganske simpelt går ud på, at inden vi siger nej, spørger vi "hvorfor ikke?" Og hvis lykkeværdien er større for barnet, end det er besværligt for den voksne at rydde op, bliver det et ja.

    SvarSlet
    Svar
    1. Husmoder- hold fast hvor velovervejet- hatten af for at I kan efterleve den regel :-)

      Slet
    2. det kan vi jo heller ikke altid. For det er jo ikke altid at barnet får lov, fordi energiniveauet ikke er til at rydde op. men det betyder, at man på en god dag godt må kaste med vand i køkkenet for eksempel:)

      Slet
  2. Wow. Vi var da på smuglerløb hele tiden til spejder! Vi elskede det! Men tiderne har jo nok ændret sig...

    SvarSlet
  3. Det er fanme sørgeligt. Må man nu ikke engang deale lidt pulver og ryge sig en smøg i fritteren? ;-)

    Du har så ret. Min far fortæller også altid om, hvordan de kastede snebolde efter de mænd, der stod bag på ladvognen og dryssede sand på vejene, når der var sne. Bagefter fejede hans far, altså min farfar, og de andre fædre sandet væk, mens ungerne hældte vand på. De fik de vildeste kælke/is-bakker ud af det, og så satte man da lige nogle halmballer op for enden af vejen. Bum, ha' det sjovt unger. Det havde jeg dælme ikke givet mine unger lov til, men er det ikke ærgerligt, at vi sådan begrænser børnenes udfoldelse?

    Altså, jeg ser jo helst at mine børn er hele og i live, og den slags. Men jeg håber altså, jeg også formår at lade dem skeje ud.... Bare lidt

    SvarSlet
  4. Jeg har ikke forstand på børn, men kan i hvert fald ikke forstå, hvorfor voksne ikke må lege.

    Men jo, jeg er for røvere og indianere, stjæle æbler fra nabotræet, lave røgbomber. Som du siger: det er jo måden, man lærer, hvad der er alvor, og hvad der ikke er.

    SvarSlet
  5. Opbakning til dit opråb.. der er n firkantet kasse at være rigtig familie på, "holde" børn på og lade dem udfolde sig- jeg voksede op på landet- uden børnehave og fritidshjem- når der blev ringet med gongongen var der mad... og ind imellem legede vi højt og lavt- mellem halmballer, i kornsiloer, mellem dyrene, ved bækken og fangede ål i vandhuller, gik med bare tæer i mudder huller osv .. vi drillede landsbytossen- og holdte de dumme, rødhårede og dem med briller udenfor :-) og cyklede på vejene udenfor den ikke eksisterende cykelsti- eller noget i den retning- og jeg ville ønske at mine børn kunne få den samme frihed- men det er ikke muligt- men jeg lader dem kede sig i weekenden- og satser på at de får noget andet og lærer at bruge deres kreativitet på en hel anden måde- og håber der ikke kommer små politibetjente ud i den anden ende der ved alt om hvad man ikke må... Fint indlæg!

    SvarSlet
  6. Superfint indlæg!Og en hamrende vigtig debat. Min mand futtede en hel plantage af, da han var barn og kørte på udborede knallerter. Selv tog jeg alene til Østrig som 12 årig, havde min diskodebut på Daddys Dancehall som 14 årig, blev punker som 15 årig og flyttede hjemmefra som 16 årig. (Jeg og han er her endnu og er ganske pæne og almindelige). Fattede i øvrigt også hurtigt, at det var bedre at lade faren stå for visse ting med mine unger, så jeg ikke klistrede dem til i mor-bekymring og gav dem livs-angst. Ikke at jeg har det selv, men mors lune vinge og alt det. F.eks. er jeg ikke særlig tryg ved heste og var slet ikke tryg ved at se min datter stå på ryggen af en kæmpehest og lave kunster eller lave westernridning. Den måtte faren tage, så min datter fik det luft under vingerne hun havde brug for. Senere er det blevet til Roskilde-festivaler, som heller ikke er helt ufarlige og så meget andet. De skal mærke verden lige så meget, som vi andre har gjort - uden pylren.

    PS. Vi bor på Christianshavn. Ungernes skole og siden gymnasium ligger lige op af Christiania. Det er heller ikke for sarte sjæle. Men så kan man jo dyrke noget anskuelighedslære og snakke om hash, stoffer, druk og den slags med sine aldeles velbegavede unger.

    SvarSlet
  7. Jeg forstår ikke helt, hvis de ikke tændte ild i de der papir cigaretter kan der da ikke være noget galt i dem? Det kan selvfølgelig ikke nytte noget at de sætter ild i hytten, men det er jo af nogen helt andre årsager at de ikke må lege med ild. Da jeg var barn - og jo det er altså nogen år siden - så kunne man købe lakrids cigaretter i en fin lille pakke. Med papir om og hele molevitten. Så fint og smart.
    Jeg er ikke blevet ryger, røg lidt en overgang men det var fordi jeg var i kibbutz og cigaretterne var en del af vores løn. I hvertfald ikke fordi jeg åd lakrids cigaretter og legede at jeg røg dem.
    Må de så heller ikke skyde hinanden med en pind for så vokser man op og bliver morder?

    SvarSlet
  8. Anonym8/29/2012

    Kan så afsløre, at de der spejdere slet ikke er så hellige. Jeg kender i hvert fald til en del historier fra den kant, og de er ikke artige. Så måske er det bare dét de skal ungerne: Finde en forening og i skjul af det give lods.

    Jeg vil da ikke sige, at jeg var uskyldig, men jeg håber da på, at evoloutionen kommer min søn til gode. Han behøver fx ikke at drikke sig hønefuld i påskebryg som 14-årig. Og den der idé med at komme brød og kakaomælk ind i et hul bordben i klasselokalet, så der tilsidst blev tilkaldt en skadedyrsbekæmper den var heller ikke topsmart...

    SvarSlet
  9. Anonym8/29/2012

    Åh ja, mimre, mimre. Kom lige i tanke om chokoladecigaretterne i folkeren. Helt ærligt, alle børn leger da rygere - om det så er med tusser, papir, lakrids- eller chokoladestænger.. Det er en ret forsimplet logik, der siger, at det man leger = det man bliver. De prøver grænser af og forestiller sig, udspiller scenarier, afprøver ting. Det er helt normalt. Det helt unormale dannes og sker, når man IKKE får lov til at gøre de ting. Selvom det selvfølgelig skal ske inden for nogle helt overordnede rammer af sikkerhed og logik. - Big Mother føles tæt på.

    SvarSlet
  10. Anonym8/30/2012

    Så kan en af de voksne på fritten da bage lege politi under-cover, og gi' den én på realismen. Leg fremmer forståelsen!

    SvarSlet
  11. Spejderdengse-forbud?
    Spørger man mine små spejdere, hvad der er det aller bedste ved at være til spejder, så er det at de må alt det, som de normalt ikke må for deres forældre. For deres forældre er pylrede og vil ikke lade dem lege med mel på græsplænen, fylde lommen med biller og snegle, bage pizza med skumfiduser og lagkager med brocolli eller klatre op i det regnvåde træ. Hvis dog bare alle børn fik de muligheder som spejderbørnene får, så ville vi komme rigtig langt.

    Hvis du altså spørger mig. Men jeg er nok også lidt farvet ;)

    SvarSlet