11. aug. 2012

Lowlights

Tre ugers sommerferie er ikke nok, det ved alle. Men hvilke tre uger, vi har haft. Først to på landet. Siden en spontan tur til Berlin, der var ekstra lækker, fordi den var spontan. Lejlighed booket mandag og afsted tirsdag morgen.
Men nu skal det jo ikke være lutter idyl det hele. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke lige kunne fremhæve sommerens lowlights:

*Døde mus. Da vi sad og spiste aftensmad på verandaen i Sverige, og lille M pludselig holdt inde med sin sædvanlige madsang, rykkede helt tæt på mig og pegede med opspilede øjne ned på gulvet. To cm fra min nøgne storetå lå en død mus. 

*Hjemmebag. Jo vist kan man få rugbrød i Sverige. Også uden sirup. Men jeg havde da rigtig nok skrevet en surdejsopskrift af hjemmefra, for jeg ville bage det brune brød selv for første gang, ville jeg. Nu skal I se kære familie, nu bager jeg liiiige vupti et rugbrød, så vi er godt forsynede her på landet. Det kommer til at smage drøngodt. 



* Sommerens soundtrack.  Vi har hørt Skæg med bogstaver og 'Tomgang' med Shaka Loveless til hudløshed. Jeg prøvede at list Beck og PJ Harvey ind, men selv lille M insisterede på at synge "Parkeringspladsen den er stadig tom, så jeg henter en omgang og tømmer flasken." Og når jeg vågnede i mine ferienætter for at lette min gamle kællingeblære, lød ordene straks fra min indre cd-afspiller. "Det er godt at være bille, man kan rulle eller trille..." 
Udskrabning er nødvendig.

* Poul og Inge. Jeg ved ikke, hvordan det startede. De blev til en slags usynlige syndebukke i vores famile. Man kunne tørre lorten af på dem i forskellige penible situationer, som hvem har ædt den sidste lakridspibe? Det må være Poul og Inge. 
Men nu er Lille M bange for dem. 

* Ble. Lille M har smidt bleen, og jeg er faktisk ret stolt af hende, for hun har længe været notorisk angst for toiletter. Med tis gik det fint. Jeg blev også snild til lige hurtigt at vippe den lille pølle ud af underbuksen og ned i toilettet uden selv at brække mig. Men da hun sked på den store sten i æbleplantagen og i søen med en masse badende børn om sig, følte jeg mig brunt udfordret.

*Rostock i går. Se en stor skorsten, sagde jeg til J, som jeg delte bagsæde med. Han kiggede på mig som om, jeg var åndssvag. Men så blev han ligesom skeløjet og bleg, og så spruttede det ellers brunt ned i den skål, jeg hurtigt formede med hænderne. Nu sad jeg der med en håndfuld brunhed, som jeg måtte balancere med, til B kunne holde ind. Hver gang, han tog et sving, sejlede det længere og længere op af mine arme. Det var egentlig et meget poetisk syn. Nøjagtig ligesom Rostock Havn, som vi brugte unødig lang tid i, fordi færgen var forsinket. 
Men heldigvis fik vi noget at bruge tiden på, for lille M sked i bukserne og pissede i sin autostol.
Bagefter lugtede der himmelsk i vores yndige Skoda.


* Færge. Sig ordet langsomt for dig selv. Det er ligeså grimt som at se det indre af egne tarme på et stort lærred. 

13 kommentarer:

  1. Det lyder hæsligt

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæsligt, ja. Men på en underholdende måde.

      Slet
    2. Ja, jeg forstiler mig at der var fuld af sjov i den lille Skoda.. Absurditet kan nu også være ret sjovt:)

      Slet
  2. Uh hu, ka du høre mig nuuuu.... Den cd er også ret meget Sound-tracket for vores ferie - sammen med Folk og Røvere i Kardemommeby. Er TRÆT af at høre dem råbe Hurraaaa til fucking alt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan du ikke sig uhuuu/ Lille Ville viking ville ikke være lille, Ville ville være voksen, ja han ville. Argh!
      Kardemommeby! Det orker jeg ikke, forstod den aldrig som barn heller.

      Slet
  3. Hos os var det Far til Fire. Uuuuha hvor er de dog kor-rek-te!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg ikke. Jeg ville komme til at sidde og sige meget grimme ting. Hatten af.

      Slet
  4. Alt i alt en skidegod ferie (pardon the pun).

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, du kan sagtens grine....

      Slet
  5. BTw er jeg holdt op med at være en af dine yndlingsblogs?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gider ikke fedte så meget rundt i den slags, min blogroll skifter lidt. Lige som mit humør.

      Slet
  6. Ikke fordi, at jeg skal udlevere min datter - hun er trods alt voksen - men sidste år, da vi havde forladt ferielejligheden i Berlin kl. 12.oo, havde set, det vi havde planlagt og begav os hen mod bilen, for at køre afsted mod Rostock og hjem, så sked hun tyndt i bukserne - med lugt og brunt langt ned af benene. Hun var 20 år og havde været i Barcelona lige før hun kom hjem og tog videre med os til Berlin (her må hun havde fået sig en virus med inkubationstid). På en måde havde det at hun sked i sine bukser sin egen indbyggede poesi, for de fire dage vi var sammen, var hun begyndt at kommentere på, at det var lissom at være lille igen sammen med os. Hun havde drukket igennem og været smart i Barcelona. Sammen med os drak hun sodavand og tiggede om is hele tiden og så sked hun selvfølgelig også i bukserne - præcis som da hun var lille. Det var helt nostalgisk! (Vi reddede den med at tyvelukke os ind i ferielejligheden, få hende bruset af, skiftet tøj og lagt resten i plastikposer, som osede så yndigt i Rostock og hele vejen hjem.) På en måde stopper det aldrig :-)

    SvarSlet