23. aug. 2012

Må jeg så bede om kammertonen

Nu skal jeg heller ikke gøre mig mere sprogligt frisindet, end jeg er. Jeg bryder mig faktisk slet ikke om, når folk taler i en vis tone til mig. Det gør mig sur, trodsig og meget lidt rummelig.

Der bor en dame i vores gård, som jeg i forvejen synes meget lidt godt om. For nu ikke at bruge stærke ord som 'hader', jeg forsøger jo at vare min mund.
Hun er en af de der damer, man bare kan se dårligdommen drive af. Råd. Mentalt råd. Hun kan helt sikkert ikke lide indvandrere og unge mennesker. Jeg er sikker på, at det var hende der væltede sin flæskede krop ud over altankanten og brølede: SÅ STOP DOG MED DET SKRIGERI, engang lille M faldt og slog sig nede i gården.
Hun er lille og firkantet, bevares, det er jeg også selv, men jeg som firkant kunne nok være inde i hende som firkant mindst otte gange.
Og så har hun en lille leopardplettet velour-taske til sin lille vanartede hund.
Vi har lige fået ny port ind til vores gård.
Men det er ikke alle nøgler, der passer.
Den anden dag, var jeg uheldig at passere hende i porten, og så begyndte hun at gø og knurre af mig som en lille hæslig pittbull terrier.
"Hvorfor er det ikke alle nøgler, der passer, ggrrrrrvrrrrf? Det er da noget SVINERI!"
Noget begyndte at rulle i mine ører, og mine øjne kneb sig sammen, som om jeg selv blev til en hund, parat til at slås med den grimme hundekvadrat, der stod og spyttede harme på mig. Jeg ville være gået efter struben.
I stedet sagde jeg : "Jeg har ikke haft noget med det at gøre," som den pæne pige, jeg er. Men jeg knurrede lidt, og det kunne hun godt mærke.
"Nå, nå. nå. nå," kunne jeg høre hende mumle, da jeg gik derfra med hadet dunkende i brystet.

En anden ting er breve fra biblioteket, når man ikke har betalt bøder. PÅ TRODS AF TIDLIGERE OPFORDRINGER, har du ikke betalt.
Slap dog af.
Hvem snakker overhovedet så emsigt nu til dags?
B var kommet til at smide brevet væk, vi får jo mange, forstår I, og desuden var det 60 kroner, det drejede sig om, mon ikke I lige kunne klare jer uden dem, indtil jeg nåede til jer på min alenlange liste af ting, der skal gøres?
Hva?
Kunne I ikke bare skrive:
"Kære Maria. Vi ved godt, at du sikkert har travlt med at få hverdagens svære kabale til at gå op. Vi håber dog, du får tid til at læse nogle af alle de gode bøger, vi har på hylderne. Det kunne også være rart, hvis du snart får betalt de penge, du skylder os. Bare så vi kan få det ud af verden. God læselyst, kærlig hilsen dit bibliotek."
Så ville jeg elske jer og frivilligt betale en tier ekstra i drikkepenge.

Og så min datter.
Vi var på skydebanen i går med min og hendes veninde, og så afbrød hun mig i en yderst vigtigt snak, fordi hun gerne ville tisse på toilettet, selvom bleen er røget tilbage på. Jeg greb hende og løb og satte hende meget pædagogisk og omsorgsfuldt på toilettet, og hvad er takken?
En sang, javel.
Med ordene:
"Lille fisse, lille fisse, mor du er en lille fisse."
Der sætter jeg simpelthen grænsen.
(Og fejer for egen mund.)

6 kommentarer:

  1. Jamen.. hvordan var melodien? Munter? Lille føl?

    Firkanten har måske glemt hvordan man taler normalt? Tænk hvis hun kun kan gø hidsigt. På en måde er det sjovt, uden at være det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Melodien var nok lidt hen af lille føl, ja. Sådan munter og lys i det, hun kunne egentlig ligså fint have sagt - mor du er så dejlig - som hun tit gør. Det valgte hun så bare ikke lige i det her tilfælde.

      Firkanten er en rasende terrier fra hud til knogle. Jeg knurrer af hende næste gang, jeg ser hende!

      Slet
  2. Åh, gud! Hvor helt igennem guddommeligt! "(...) parat til at slås med den grimme hundekvadrat, der stod og spyttede harme på mig." og

    "Lille fisse, lille fisse, mor du er en lille fisse."

    Kan du ikke selv se det? Æblet er faldet ret tæt på stammen!

    PS. Min (21 årige!) datter kalder mig konsekvent Mumiladen. Uhm, hvor føler jeg mig bare sexet. Lyder af noget med nogle meget store runde former og altid i klædt et forklæde. Tak, datter! Jeg kalder hende så for Fredeballade og Fortællefrikkadelen. Min 18-årige søn, med skæg og hår steder, man ikke troede ens afkom ku' få, hedder konsekvent Båthans. Faren til begge hedder HC. Far. Så'n har vi det sååå sjåwt hjemme hos os.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ. Nej, jeg kan faktisk ikke helt selv se det. Men det er sikkert rigtigt.

      Slet
  3. Vi kan alle mødes og træne olme blikke. Jeg kan få en hel soldaterdeling til at tie - skal vi øve?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har flere gange fået at vide, at folk bliver bange for mit gennemborende blik. Kunne være sjovt at eksperimentere lidt mere med øje-magt.

      Slet