27. aug. 2012

Måske er jeg blevet voksen?


Det er ikke så godt, at min referenceramme, når jeg skal forklare mig, for tiden begrænser sig til Shaka Loveless’ Tomgang. Men vi hører den hele tiden.
Her til morgen lagde jeg min telefon ind på kommoden i børneværelset, tunet ind på sangen.  I stedet for vrisne mandagsgrynt, resulterede det i to børn, der kom gående ud i gåsegang, med rokkende hoveder og vrikkende numser, mens de sang ”Parkeringspladsen, den er stadig tom, så jeg henter en omgang, og tømmer flasken. For her på pladsen vil jeg falde om….”
Et andet sted i teksten synger han : ”Snoren den sprang, og vi var spændt for hårdt.” Selvom J insisterer på at synge: ”Jorden den sprang, da vi var fem år”, dukkede billedet op – i en lidt anden form i går.
I mit søndagshoved.
Vi tog i skoven.
I bilen var det som om, der netop var en lille stærkt udspændt snor, der sprang i min hjerne.  ’Def’ sagde det. Og så tænkte jeg: Jeg tror sgu, jeg er færdig med at være utilfreds med alting.
Snoren var en udspændt utilfredshed, eller konstant tænksomhed, et eksistentielt limbo, der var spændt ud tværs gennem min hjerne. Og  ’Def,’ så sprang den.
Der i bilen.
Måske er jeg blevet voksen?
Er det sådan det føles?
’Def’?
Senere, midt i skoven, sagde J: ”Jeg er lykkelig, som jeg er.”
Måske er der bare nogen, der har puttet noget i vores drinks.

2 kommentarer:

  1. Måske. Eller måske har I røg på hjernen (har hørt ovre i nyhederne, at pusherne har frit spil på Vesterbro i øjeblikket)? Det lyder i hvert fald meget dejligt (altså med lykke og tilfredshed - ikke med pushere).

    SvarSlet
  2. Hold kæft, det er altså go karma det der! Lykkerus og tomgang og kærlighed og kildevand...sådan skal det være! Tager hatten af for at du hørte "DEF´fet" lige dér i bilen. Midt i børn og tomgangs reggae rytmer...jeg tror mange oplever "DEF´fet". Men ikke alle hører det.
    Du gjorde:-) Tillykke:-)
    Kh. Malene

    SvarSlet