6. aug. 2012

Sommerhus #2

Det er så stort, vores sommerhus. Så firkantet, stort og trygt. Når vi kører op af bakken ser vi først Storegården. Der bor Janne og Kerstin. Vi køber æg af dem og hyldeblomst og nikker venligt uden helt at forstå deres sydsvenske. Siden ser man en stensøjle gemt i et hav af solbærbuske. Oven på søjlen ligger en mindre sten. En pyntesten. Måske lagde B den der, da han var 7, 10 eller 14.
Så rejser det sig for vores blikke, huset. Og størrelsen, formen, farven, de velkendte ting i vinduerne.  Mine skuldre sænker sig.
Hvis huset var en person, ville det være en mand. En svensk bedstefar med sømandssweater, pibe og smilerynker ved øjnene. Store barkede næver, der stryger én blidt ned over ryggen, mens man kigger på stjernehimlen sammen med ham.
Og hans kone befinder sig kun et stenkast væk.
Egentlig kan man kravle over stendiget, men det gør vi ikke, for der er fyldt med brandnælder.
I stedet går vi langs vejen, ind på græsset og forbi den store kastanie.
Man kan se, det er en kvinde, for huset og haven er mere ordnet, mindre frynset og støvet.
I huset bor vores venner.
Sommerferien ville være af en helt anden klasse uden de gnister og kalaser og snakke, der opstår mellem sømanden og den nydelige ældre dame.
Kød på Webergrillen hos hende, kød på den gamle rustne rist over åbent ild i haven hos ham.
Vores J og deres fine, hvidhårede datter I.
I år behøvede de os ikke.
De havde kun øjne for hinanden.
Og de voksnes små snakke i krogene, aldrig bare om vejret. Aldrig.
Og de små.
Deres lille ridder, der ville kysse og kramme og redde vores lille M fra alverdens ildebrande, og lille M, der nok selv skal styre, hvem der skal redde hende, og hun er så genert og kostbar, men hjemme i sømandens favn om aftenen hvisker hun om, hvor meget hun holder af os allesammen, også ridderen.
Og musenes trippen, fluernes summen, vildsvinenes gnøflen, tranernes knirken udgør lydtæppet om den gamle rød-frynnede mand, som lægger sine stærke arme om os om aftenen. I slagbænken, eller i den gamle seng af rå træ, under de tunge dyner, med blikket lykkeligt vendt mod tynde gardiner og træernes blade, der synes at hviske lidt uhyggeligt til os derude fra.

Optegnelse over observerede dyr, levende som døde:
Antal døde mus: 9 (8 fanget i fælden under køkkenvasken. Den sidste lå en mm fra min nøgne tå under verandabordet.)
Antal vildsvin: Uvist, men vi hørte dem gnøfle, mudre, grynte og grave højlydt en nat, vi gik hjem fra kalas hos naboen.
Antal myg myrdet: Uvist
Antal hvepse myrdet: Uvist
Antal fluer myrdet : Uvist
Antal hestebremser: Jeg hader dem. Nægter at tælle dem.
Antal døde slanger: 1
Antal døde (flade) frøer: 2
Antal døde muldvarper: 1
Antal ræve: 1 (den var tyk og busket og Disney-agtig, og vi så den på vej ud til det hemmelige badested)
Antal harer: 1 (Den var fuldfed og fin, og den hoppede over grusvejen, da vi kørte op til blodbjerget.)
Antal guldsmede: Ca 7 (B siger, de fulgte ham på cyklen som delfiner)
Antal rødlarver (Cossus Cossus): 1 (Den var lang, tyk og så ud som om, den var lavet af plastik. Den snappede efter vores pinde. Som en vagthund)
Antal heste: Ca 17
Antal køer: Ca. 20
Antal får: Ca. 25
Antal traner: Tre par. De fløj over vores hoveder om aftenen i haven, mens vi sad ved bålet.
Antal flagermus: Tre. De susede tæt forbi mit ansigt, når jeg stod ude i haven og kiggede på stjerner.
Antal sommerfulge: Ca. 13 hvide og 8 gule.

4 kommentarer:

  1. Åh det lyder som et lille stykke paradis!! Hjertet slår i en anden takt, i sådanne omgivelser.
    Håber at du nød det lige så meget, som stedet næsten kræver.

    :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde jeg, det lover jeg.

      Slet
  2. Lyder smukt og skønt. Længes ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og det var det, og jeg længes også allerede. Gid man havde to måneders sommerferie!

      Slet