6. sep. 2012

Bakterier og skorper

Der er to ting, jeg har tænkt på vedrørende KROP.

Nogle dage støder min toiletcyklus ind i en kollegas. En jeg bare er på hej med. Så står vi der side om side og vasker hænder. Jeg vil godt indrømme, at jeg altid vasker mine ekstra grundigt, når der står nogen  ved siden af, som kan dømme mig på, om jeg er hygiejnemæssigt stabil. Så jeg vasker og vasker og siger ikke noget, for jeg er ekstremt pertentlig, når det gælder om at undgå small talk. Men et sted skal mit blik jo vandre hen, og da er det, jeg ser det. Når hun har vasket sine hænder ekstremt grundigt, tager hun lige og klapper vandhanen ned med underarmen. Ikke hånden, som jeg gør.
Så er det, jeg tænker – hvorfor?
Er det mig, der er helt galt på den? Er det mere ulækkert at have andre menneskers bakterier på underarmen end på hånden, og er de virkelig så farlige de bakterier?
Jeg har heller aldrig forstået folk, der ikke vil tisse endsige skide på offentlige toiletter. Vist kan det være lidet lækkert at sætte sig på et fedtet og lunkent bræt, men det er ikke klamt nok til, at jeg gider gøre noget ved det. Andet end at skynde mig. Jeg forstår heller ikke det farlige ved dørhåndtag. Det der med at åbne det med hånden inde i trøjeærmet.
Måske er det bare mig, der er klam.
Måske er det derfor, jeg så tit har [problematisk mave]?

Så tænkte jeg på skorper. På kroppens udkantsområder. For er det ikke som om, vi alle er besat af et eller flere af dem? Nu f.eks. B. Han piller i neglerødder på en så insisterende måde, at det kan drive mig til vanvid. Han kan forsvinde helt ind i sig selv, hvis der lige er en genstridig flaps, der skal nappes af med det yderste af fortænderne. Spørger man ham, hvilke skorper, der fascinerer mig, vil han prompte svare: hår hud på fødderne. Og sår.
Jeg skal virkelig tøjle mig selv for ikke at kratte i børnenes sår.
Men igen.
Måske er det bare os, der er klamme.
Vi har også allesammen  [problematisk mave].

Bon appetit!

22 kommentarer:

  1. ha ha, jeg er klam sammen med jer så!

    SvarSlet
    Svar
    1. Er du så mest til neglerødder eller hård hud?

      Slet
  2. Åh ja, sår!!!
    Otto har lige haft øjenbetændelse. Det har været pisseirriterende og synd for ham. DOG har jeg haft glæde af at pille betændte skorper af hans øjenlåg og vipper, hver morgen i en uge... Hvad? Jeg elskede det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mums, jeg får vand i munden ved tanken...

      Slet
  3. Jeg elsker at pille død hud af når jeg har været solskoldet og er begyndt at skalle! Elsker også at gøre det på andre. Tror alle mennesker har et eller andet "klamt" de gør og jeg synes det er hysterisk at slukke for vandet med underarmen...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også, når jeg skaller!

      Slet
  4. Anonym9/06/2012

    Jeg er ambulatoriesygeplejerske, og piller i sår hele dagen lang - ja, man kan ligefrem tjene penge på skorpe-pilning:-)
    Er forresten enig i folks hysteriske bakterieangst på offentlige toiletter simpelthen tangerer sygelig neuroseligende tilstand!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har valgt den forkerte karriere. Havde jeg bare vist, at man kunne blive professionel sårpiller!

      Slet
  5. Jeg elskede da min dreng havde arp man kunne pille af. Desværre for ham har han vist arvet min dårlige hud. Elsker nemlig at pille mine tørre psoriasis-hudskorper af. Virkelig dumt og også ret klamt. Må lære at styre trangen i forhold til ham, man skal lade andres dårlige hud være i fred.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, men så kan jeg også godt indrømme det: Jeg elsker også, når mine unger har arp. Hvilket de stadig har. Tit.Jeg håber det bliver ved.

      Slet
  6. Anonym9/06/2012

    Rart at høre en sygeplejerske også synes der er noget hysteri omkring offentlige toiletter. Altså ok på visse offentlige toiletter tører jeg lige brættet af inden jeg sætter mig, men på arbejdspladser er der sgu tit lidt bakteriehysteri.
    Hvorfor er det at fremmede folks baller nok har flere utroligt farlige bakterier end dem man kenders baller?? Så det er mere farligt at sidde på et toiletbræt hvor fremmede folk har siddet end fx ens veninder. Og hvad sker der med det her anti-bakterie gel i kantinerne? Jeg tænker altid at hvis man bruger det, er det vel også lidt som at sige, at man ikke vaskede hænder sidst man var på tilettet eller gravee i jord. Hvorfor har folk ellers brug for det.?

    Jeg er bestemt ikke nogen hygiegnefreak, som du kan høre, og jeg har stort set aldrig bøvl med maven. Den skal vel have lidt at arbejde med, men jeg er måske også bare lidt klam.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de der dunke i kantinen lyser langt væk af: Mennesket er klamt. Der kommer andre mennesker, sprit det hele af!

      Slet
  7. Men mennesker (s efterladenskaber) ER klamme! Jeg åbner som regel wc-døren i IC3-toget med ærme og/eller papirserviet, og kan jeg komme til det, så tørrer jeg altid fremmed bræt af før kontakt med min nydelige mås. Til fremmed bræt-kategorien hører alle former for offentlige toiletter - trods alt ikke på job eller hos venner og bekendte. Aner jeg urinstænk fra forrige gæst, er jeg den der i en vis fart får tisset af og forladt rummet igen. Brune stænk fra fremmed udsætter som regel toilettrangen, hvis ikke der findes alternativt bræt + kumme i nærheden. For min skyld kunne der godt indføres en hidsig sprit-patrulje. Jep, sådan er jeg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, jo! Jeg er med på, at gule og brune efterladenskaber er klamme. Så er jeg også den, der er hurtig på aftrækkeren, so to speak. Men en vandhane? Jeg kan godt se, at det begynder at blive klamt, når man tænker, at den der sidst har rørt ved vandhanen måske lige havde tørret sig i røven og havde fået lortesnask på. Føj. Men den slags tanker orker jeg bare ikke. Jeg går kun efter det, øjet kan se. Måske du kan få sådan en slags patronbælte med en dunk Vanish, lidt sprit og en klud i? Og selvfølgelig en svensknøgle.

      Slet
  8. Jamen altså. Man kan jo ikke altid SE om dem, der har brugt toilettet før én har stænket på brættet med det ene eller det andet. Og det er bare megaklamt, at man måske sætter sig i andres afføring! Og slæber det med i sine bukser og hjem på lagenet om aftenen når man skal sove! Ad! Så jeg lægger toiletpapir dér hvor jeg skal sidde. (Også pga. den historie fra Superheltemor, om rengøringsdamen på hendes arbejde, der vaskede toiletbrættet af med vandet i kummen..)
    Ang. vandhanen: Nå man åbner vandhanen, har man jo lige tørret sig. "Det" sidder stadig på, når man lukker den igen. Og så kunne man næsten ligeså godt lade være, at vaske hænder.
    Håndtag har vist sig, at være et af de steder, der sidder allerflest bakterier. Også e-coli bakterier fra dem, der ikke vasker hænder efter toiletbesøg..
    Synes altså det er meget lækkert med håndsprit i kantinen. Især ved buffet'er.
    Bodil, som kun kan lide sine egen bakterier ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Set i dét lys er vandhaner LANGT VÆRRE end bræt og kumme!

      Slet
  9. Jeg er med dig hele vejen! Folk er hysteriske! Og jeg har endda hørt fra aldeles troværdige kilder (en eller anden ven, jeg ikke kan huske), at bakterier på fingrene vist nærmest er den primære årsag til, at ting som influenza o.l. spreder sig.

    Mht. at pille og kradse og bide og rive og flå, så er løbet vist kørt (er du klar over hvor svært det er at skille de der sorte plasticsushisoyaskåle ad, når man ikke har negle, og hvor pinligt det kan være, når der sidder en første date på den anden side af bordet?).

    SvarSlet
  10. Dørhåndtag og vandhaner er noget af det mest bakteriebefængte der findes. Og det tværer man så ud på sine hænder som man efterfølgende piller ved alt muligt andet med.
    Jeg prøvede en vinter at være lidt hysterisk med håndvask og undgår at røre vandhaner og håndtag så meget som muligt. Det var den eneste vinter i mit liv hvor jeg ikke var syg. Men det var lidt anstrengende, så jeg fik ikke rigtig holdt fast i det.

    SvarSlet
  11. Det der undrer mig mest er det der afspritningshalløj, som alle bruger!

    SvarSlet
  12. Anonym9/17/2012

    Der er undersøgelser som viser, at bus-sæder og biograf-sæder indeholder ligeså store mængder e-coli bakterier som toiletter.

    Hvorfor?

    Fordi unge piger går med nederdele og g-strenge om sommeren.

    Værd at tænke over...

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay. Der fik du mig. Det er fanme vold-klamt. Jeg skal kaste op.

      Slet
  13. Anonym9/19/2012

    Er så glad for jeg ikke læste indlæg og kommentarer mens jeg spiste frokost...kan lidt mærke kylling og ris komme op igen. føj føj føj (siger jeg mens jeg hidsigt piller negle...wtf sker der for det)

    SvarSlet