25. sep. 2012

Fortider

Min mor er au pair hos os i disse dage. Jeg ville virkelig ønske, hun boede tættere på end fire timer væk. Men nu er hun her. Hun rydder op, lægger vasketøjet fint sammen, passer mine børn, der er vilde med hende og sidder der i sofaen og minder mig varmt om alle mulige fortider.
Vi gik på loftet i går. Jeg ledte efter en lammeskindsfrakke fra min farmor, jeg vidste jeg havde liggende i et af de to propfyldte rum deroppe. Hun ville lave en rollespilsdragt til J af den. Så fandt jeg en rød, blomstret kjole og viste hende den, og hun sagde; ”Neeej, den var du så smuk i, jeg kan huske, jeg tog et billede af dig i den under æbletræet.”
 Egentlig ville jeg tage den med ned og smide den ud, for hvorfor have gammelt tøj liggende, men så sagde hun det med æbletræet, og jeg kunne huske sommerdage i haven lige inden jeg fuld af forventninger flyttede hjemmefra, og så blev den til en lille flig af mig selv, som jeg nænsomt lagde ned i posen igen.
Jeg fandt jakken.
I lommen lå der en bon fra Irma på Østerbro, 1999. Det var der, jeg gik hen, når jeg var doven. Bonen fortalte, at jeg havde købt 20 blå Kings, Gordons Gin og Kongen af Danmark-bolcher. Sikke fint et liv, tænkte jeg og tænkte lidt dybere. Det var egentlig ikke så fint i 1999. Min ungdomskæreste forlod mig et sekund, inden vi skulle flytte sammen. Min søster blev syg. Jeg gik til psykolog en gang om ugen og hang i laser og røg virkelig mange cigaretter. Måske var det nærmere det sidste år, inden det hele blev godt. Jeg tog til Reykjavik et år og blev stærk i 2000. I 2001 kom B ind i mit liv, og alting faldt i hak.
Hun rykker mig tilbage gennem tiden og giver mig nye og gamle billeder af mig selv tilbage.
Jeg skændes tit med J om morgenen om tøj. Nu er vi begyndt at lægge frem om aftenen.
”Hold da op, hvor havde jeg også mange skænderier med dig, Maria”, sagde min mor ved morgenbordet.
”Vi blev også nødt til at lægge tøjet frem om aftenen og aftale, at så SKULLE du tage det på.”
J så helt lykkelig ud og sad og fnes hånligt, mens jeg mærkede den der varme tråd mellem mig, min mor og min søn.
Mellem mine fortider og min nutid.

15 kommentarer:

  1. Gu've' om jeg er PMS. For jeg er da helt tudevorn over minder og nutid hos dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror faktisk også, jeg selv var lidt pms, da jeg skrev det. Det er den tid på måneden, de mere sentimentale indlæg bliver skrevet....

      Slet
  2. Årh hvor er det smukt! Bliver sgu også helt nostalgisk nu - og savner min mor... Godt hun kun er en time væk! Vi skal være glade for vores mødre og vores fortider og nutider.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi skal. Det er bedst.

      Slet
  3. Fik lige lidt gåsehud. ..Og det var så ment som et kompliment.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak... godt det ikke var af væmmelse.

      Slet
  4. Hvor ville jeg ønske min mor boede mindre end to fly-timer og to bil/tog-timer væk. Og hvor er her rart at læse med. Alle gode ønsker til dig, din mor og din søn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Kan din mor finde ud af at Skype? Ej, det er alligevel ikke helt det samme, vel?

      Slet
    2. Skype: tjek (men nej... ikke det samme)

      Slet
  5. Anonym9/26/2012

    Hvor er det godt ramt - jeg er bare lige præcis det samme sted. Going full circle-agtigt med min mor og datter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et fint sted at være. Midt mellem ungdommens mor-irritationer og der, hvor ens mor er meget gammel. Jeg holder fast.

      Slet
  6. Anonym9/27/2012

    Skriv en bog. Vil du ikke godt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er faktisk ikke noget, jeg hellere vil. I hele verden.Og nu har jeg om muligt endnu mere lyst. Tak.

      Slet
  7. Og jeg ville ønske, at min mor ikke var død, når jeg læser så smukt et indlæg som dit. Det trak tårer. Tak for så fint et indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gisp. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre uden min. Jeg føler virkelig med dig; der må være et stort hul i dit liv, som forhåbentlig bliver mindre og mindre med tiden.

      Slet