11. sep. 2012

Ondskaben selv

Jeg er opdraget til at være et godt menneske. Jeg har en relativt høj moral. Jeg råber vagt i gevær, når andre bliver behandlet dårligt. "Du er meget opmærksom på andre mennesker," siger man om mig.
Men hvis jeg er et godt menneske, hvordan kan det så være, at jeg synes dyrplageri er så underholdende?
Bevares, jeg grinede ikke, da Jan og Bo eksperimenterede med forskellige måder at dræbe hamstre på. De smurte et ind i benzin og antændte. Og havde en hamsterkirkegård i haven. Jeg grinede ikke dengang, for jeg syntes, det var ondt. Men jeg griner, når jeg tænker på det nu.
Og når jeg hører om en, der som barn fangede frøer og trak dem på spyd efter spyd langs søbredden.
Eller når jeg tænker på dengang på højskolen, hvor vi lightergassede fluer og så dem trimle rundt som fulde svin.
Eller når min far fortæller om dengang, han bandt benene sammen på sin puddelhund og brugte den som bowlingkugle i den glatte gang i barndomshjemmet.
Eller når min mor fortæller, hvordan hun og hendes storebror fangede skrubtudser og tvang dukketøj på dem.
Jeg kan under ingen omstændigheder lade være med at grine, så spyttet står.
Jeg har flere venner, der græder af grin over hjemmevideoer og mennesker, der kommer til skade. Det synes jeg til gengæld ikke er så sjovt.
Kun, når det er min søn.
Jeg er klart mest til dyr.

8 kommentarer:

  1. Fantastisk humor !!!
    - altså din ! ikke det med dyrene.
    Jeg er ny i blogverdenen og er lige stødt på din (den er nu havnet på min bloglist)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen i blogverdenen og tak for din kommentar!

      Slet
  2. Hvordan man overhovedet på noget tidspunkt kan grine af dyremishandling som fx. dyr der bliver sat ild i, er mig en stor gåde. Sikke dog en frastødende egenskab at have :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige her. Andet end, at jeg måske synes, du overser indlæggets præmis. Jeg undrer mig jo netop over min egen - og andres - tendens til at grine af bestemte temmelig ondskabsfulde ting. Jeg ville aldrig grine, hvis jeg stod ved siden af nogen, der brænde et hamster ihjel. Men jeg kan godt grine lidt af historien nu - på afstand - fordi det er så grotesk, at det nærmest er blevet fiktion i mit hoved. Du er måske en af dem, der kæmper for dyrs rettigheder. Men jeg vil vædde med, at du godt kan grine af andre - lidt ondskabsfulde ting. Ellers er du måske et utrolig rent væsen. Men så forstår jeg bare ikke, hvad du laver i Maskinrummet. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg sikkert på mange måder er frastødende. Det dyrker jeg endda, fordi jeg synes, det er sjovt. Og menneskeligt.

      Slet
  3. Det med puddelkuglen er ret sjovt.- Men jeg kan selvfølgelig heller ikke li hunde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan slet ikke lide dyr. Overhovedet. Tak fordi du indrømmede et grin. Det er jeg faktisk ret lettet over.

      Slet
  4. Jeg synes ofte Fritzl-agtige jokes om er ret sjove, men synes til gengæld ikke særlig tit dem om dyr er.

    De fleste af os har brug for at grine af det lort, der foregår i verden. Det gør dig ikke til et dårligt menneske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt, som man har forskellig smag i ondskab. For lidt onde er vi vel alle.

      Slet