4. sep. 2012

Ting, jeg ikke forstår

*Hvorfor DR1 ligefrem reklamerer med, at de sender Matador. Hvorfor overrasker kanalen mig kun positivt, når det gælder børnefjernsyn? Jeg føler mig i den grad talt ned til, når de med entusiastiske og mere og mere poppede stemmer fortæller mig, at jeg lørdag aften kan glæde mig til gulnede ting, man kan købe på dvd for 2 kr. Og så TVavisen, som jo ellers på en måde er sidste bastion. De pakker deres indslag ind i kække bemærkninger og stiller spørgsmål til interviewofrene, der får mig til at flå sofaens betræk op med det yderste af neglene. Så sluk dog, Maria, tænker du? Det gør jeg også meget hurtigt den ene gang om måneden, jeg bilder mig selv ind, at der måske kunne være noget spændende at hente for mine licenspenge. HAHAHAHA griner jeg af min egen dumhed, og så er der igen sort på den flade skærm i stuen.

* Hvor jeg henter den dybfølte ondskabsfuldhed fra, den sorte, gnækkende galde, der bobler op i mit svælg, når jeg hører nyheden om, at der er sket noget ret ubehageligt for ham, der gik fra mig for 13 år siden. Ondskaben løber parallelt med medfølelsen, bevares. Men alligevel.

* Hvorfor min datter altid lige har skidt i bleen, når jeg kommer og henter hende. Uanset tidspunktet.

*Hvordan andre mennesker formår at lave mad med deres børn uden at ende i totalt kaos. Jeg var alene hjemme i går, og så tænkte jeg, at jeg alligevel er så dårlig til at lave mad, at børnene lige så godt kunne være med. Det resulterede i spidskål overalt. På hele køkkenbordet, gulvet, i muffinforme, i hjørnerne, under kommoder, på vægge. Og i håndvasken på badeværelset. Jeg måtte endda have hin svupper frem, da jeg skulle børste tænder.

*Hvordan pivfulde mænd alligevel formår at opretholde en nøjagtig rutine. Hver gang de to aldrende - og ganske vamle - svirebrødre i gården har været på bodega, ender det med, at den tykkeste af dem står og pisser i risten til venstre for døren, mens den tynde forsøger at ramme nøglehullet. Det hele tager ca. ti minutter, fordi ingen af dem rigtig rammer, og fordi de skal snakke sammen på den der brølemumle-måde hele tiden. Det er som efter et manuskript. HVER gang. Måske man skulle filme det, måske er det kunst?

17 kommentarer:

  1. Hahahaha...
    jeg er også dårlig til at lave mad. :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Engang var jeg ok. Til at lave mad. Men nu er det B, der gør det hver dag, og når vi er alene, ungerne og jeg, siger J overdrevet høfligt: MMMMMMMMMMMMM det smager GODT, mor og skylder den brankede fiskefilet eller den sprukne pølle ned med fem slurke vand....sørgeligt.

      Slet
  2. Trine B9/04/2012

    Du behøver ikke at filme fuldebøtterne - du har beskrevet dem så fint, så jeg har allerede set dem - pivfulde og med tis på skoene. Tak for kikket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvtak, godt du ikke kunne høre og lugte dem, det er ikke rart.

      Slet
  3. Anonym9/04/2012

    Undersøgelser af "forbundethed" mellem kæledyr og deres ejere viser at kæledyr reagere i det øjeblik deres ejer begynder at vende hjem. Altså ikke når dyret hører ejeren eller på bestemte tidspunkter, men når ejeren mentalt vender hjemad.
    Måske kan børn det samme. Måske er det et ønske om at blive skiftet af sin mor :-)
    Skidt, men godt, so to speak :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Interessant! Den køber jeg.

      Slet
  4. Haha! Kan også se det hele helt tydeligt for mig! Forstår heller ikke det med DR...

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det kunne være rart med en lille snert af visioner og ambitioner og ikke kun kedelige krimier og madlavningsprogrammer.

      Slet
  5. Håber den tynde forsøger at ramme med nøglen og ikke med tis....

    SvarSlet
    Svar
    1. YIRK, jeg får vamle billeder. Og kan næsten mærke det fedtede lag pis på døren. Det er heldigivs nøglen. Forleden råbte jeg: lige lidt højere op - ud af vinduet, men det hjalp ikke.

      Slet
  6. Matador op i røven på alle dem på DR, bortset fra Ramasjangfolkene!

    Nu tror jeg godt nok lige at min den store dreng endelig har knækket koden mht at bruge toilettet, han vil i hvert fald ikke have ble på mere (HURRAAAAA), men ellers går ejg totalt med på den der med en lorteble LIGE når man henter... HVER GANG!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ramasjang rocks! Jeg er misundelige på det med bleen. Jeg ved ikke, hvornår min datter nogensinde knækker koden!

      Slet
    2. Før Max så smed den der ble... så de dage hvor jeg ikke fik æren af at skifte lorteble når jeg hentede ham i børnehaven, så sagde jeg altid til far, at jeg altså havde skiftet lorteble en gang i dag, når han kom hjem fra arbejde og der var lort... hold kæft mand mit barn har lavet lort mange gange om dagen hvis det passede hver gang!

      Slet
    3. Jeg vil også godt indrømme, at jeg kan 'lyve' lidt på den front. Men det er jo ikke rigtigt at lyve. OG det er også dumt af mig at skrive det her, nu når B sommetider læser med- men han er fatsvag, så han ser nok ikke det her. Plus, at jeg VED med sikkerhed, at han tit bare sover rævesøvn om natten, når lille M brøler: JEG VIL HA VAAAAAAAAAAAAAAND. Det ved jeg, for det gør jeg selv, så jeg kender udmærket tricket.

      Slet
  7. Anonym9/04/2012

    Jeg vil gerne se den film, kan du ikke filme bare en lille bitte smule og vise den her? Pleaaaassssssseeeeeeee :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne faktisk være ret sjovt. Jeg lover at gøre et forsøg.

      Slet
  8. Anonym9/26/2012

    Haha, læste det som om han virkelig stod og tissede i nøglehullet...Er lidt træt...Det var først, da jeg læste kommentaren gik det op for mig, hvordan det hang sammen.

    Men jeg har jo tidligere boet 11 år på Nørrebro, hvor anything goes, så var helt plausibelt i min verden.
    Vi havde flere gange nogle "herlige" drukskænderier/make-up/break-up/højlydte snakke udenfor soveværelsesvinduet af et topklasse grønlandsk kærestepar (desværre eksemplarer af den værste fordomsskuffe). Dét var barske sandheder - serveret med sløret tale - vi fik adgang til dér. Så lå man der i sengen og rallede LALALALALALA og holdt sig for ørerne og sendte en venlig tanke til det rare liv, man selv var blevet forundt.
    KH Charlotte
    - Behøver jeg sige, min dreng på 3 år er dybt mentalt forbundet med sin moder - eller også skider han bare ved det blotte syn af mig, når han skal hentes - HVER dag! Hey børnepsyk-typer...kom hither

    SvarSlet