22. okt. 2012

Lysende røde æbler og en blå fuckfinger


Højdepunkter

  • Mit flittigt omtalte skolejubilæum, naturligvis. Det er de sjoveste timer, jeg længe har haft.
  • Lysende røde æbler i en plantage nær vores sommerhus. Efterårsfarver i det hele taget. Og bål i haven.Og ild i brændeovnen. Og slapt tøj, spil og godt selskab.
  • København. Han/hun er så fin om efteråret og vrimler med sjove ting, man kan lave. Ridderturnering, heksekattejagt på Rosenborg og den slags.
  • Bambaspil på iPaden. Pizza-bageri og is-produktion. Lille M har lavet ca. 700 is og råber nu BAMBAAAA jævnligt, og det var især virkelig rart, i de 400 døgn, det pissede ned, da vi var i Sverige.
  • Mine børn. Hold kæft, hvor er de underholdende selskab. Lille M er den mest nuttede, og J er blevet så stor. ”Wilhelm Marstrand var faktisk min lærers tipoldefar, og samtidig var han gode venner med Henri Matisse,” sagde han ved det lange bord i Sverige, mens hele familien måbede.
  • At gå sent i seng og sove længe. Børnene har sovet til 8.30 hele ferien.


Lavpunkter
  • Smerten i min langefinger, der stammer fra hin jubilæum og ligesom ikke vil forsvinde. Den er stadig blå. Jeg ved ikke, om det er min fortid, der prøver at sende et signal. I så fald, tak for lort. En blå fuckfinger?
  • Svenske dyr. Alt for mange hysteriske mus, der gnavede vores klapvogn i stykker om natten, kriblede i alle hjørner og dansede uden om fælderne under vasken. Fine fugle bevares, men hysterisk mange. Et minut stod bagagerummet åbent, før der var en forfløjen musvit dernede. Vildsvin, der mosede gennem alt. Der var spor efter dem alle steder. Naboens hund, der havde ræveskab, fordi nogle ræve havde lagt sig til at sove i dens kurv. Alt for meget natur. (Tak til Vesterbro, jeg elsker dig.)
  • Museer og børnearrangementer, der har PR-medarbejdere, der er så langt fremme i skoen, at selve PR-arbejdet har mere kvalitet end det, det reklamerer for. Blæst op er det. Og så føles selve oplevelsen sommetider ret slatten. Og arrangementer for børn, der har forældre med, men som er så discount-agtigt skruet sammen, at det er en pinsel for de voksne at være til stede. Og som nogle gange taler virkelig meget ned til de sagesløse børn.
  • Bamba-is. Lille M er ikke bare optaget, men besat. Hun vækker en om morgenen med råbehvisken i øret: Skal vi ikke lave is til miiiiiiig? Bambaa, Bambaaa, Bambaaaaaaa!!!!
  • Mine børn. J, der siger : ”HVORFOR er det altid MIIIIIG?”, bare man beder ham om at tage noget bestik i skuffen. I går bad jeg lille M om at rydde op i stuen, hvor der lå bøger alle vegne. Hun satte sig ned under spisebordet og svarede : Hold kæft.
    Den anden morgen vækkede hun mig ved at sige, at hun havde lavet lort, råbte ’JEG KOM FØRST,’ da vi kom ud til puslebordet og så: BAMBAAAAA, jeg vil lave is, jeg vil lave is, jeg vil lave is.
  • Mandag morgen efter ferien, og  vækkeuret ringede kl. 6:30. Jeg præsterede også at sprøjte allergi-næsespray op i min armhule. Jojo, jeg er helt klar til hverdagens spas.

1 kommentar:

  1. Hahaha! Man må jo tage det sure med det søde - det lyder som en gennemgående skøn efterårsferie!

    SvarSlet