10. okt. 2012

Jeg savner middelvejen


Der lå et lille brev fra bestyrelsen i min datters garderobe i børnehaven forleden. Der stod, at det var blevet besluttet, at også dette sted skulle være absolut sukkerfrit. I må IKKE servere kage, is, slik etc. til fødselsdag. Der findes masser af opskrifter på snacks, hygge og sunde lækkerier.
Jeg bliver så harmdirrende hidsig.
Over den løftede pegefingre, og den der besserwisser-formaning om opskrifter på snacks og hygge, SNACKS? HYGGE? (Opkast og minder om 80erne).

Jeg kan godt se, at forældrerådet bliver nødt til at tage beslutningen for ikke at blive lynchet af en masse forældre.
Men for helvede, hvor får jeg lange nosser af al den hykleri og dobbeltmoral.
Hvorfor ikke lære børnene, at det er fint at spise sukker med måde?

Hvorfor skal børnene ikke lære at være en del af den kultur, vi andre er en del af? På en arbejdsplads bliver man jo nærmest hyldet som månedens kollega, hvis man har hjemmebagt kage med, og der er altid snak i hjørnerne om, skal vi ikke have noget lækkert, hvem løber ned til bageren, hey du har ferie, du skal give kage. Man bliver nærmest stemplet som en sur og kristen og hellig idiot, hvis man ikke spiser med ved fredagsmorgenmaden, hvor der er hvidt brød og pålægschokolade på bordet.

Hvis man derimod tager hvidt brød og pålægschokolade og hjemmebagt kage med i børnehaven, bliver man derimod stenet til døde eller henrettet ved hængning i lillebitte garderobe.
Alle mennesker har lyst til noget sødt engang i mellem. Noget, der ikke tager 50 minutter at tygge, noget der spreder glæde og livsnydelse på tungen. Er det ikke vores job at lære vores børn, at det er ok – men at det ikke er en god idé at overdrive?
Hvor blev mellemvejen af? Behøver vi vælge mellem tørre hessianklumper og syntetisk vingummi? Hvad med nogle boller? Noget chokoladekage? Hvorfor skal der være grus i fastelavnstønden og rosiner? Hvorfor ikke bare en enkelt karamel til hver?
Hva?

Når lille M har fødselsdag, vil jeg bage stenhårde rugbrødsboller, og når de så tager den første bid, så WUPS hopper der en lille neonfarvet vingummi-fuckfinger op af bollen og lige ind i munden på det lille henrykte barn.

17 kommentarer:

  1. Ha ha... Jeg er med dig. Jeg synes, man skal lære at omgås sukker på en fornuftig måde. Men jeg er også splittet.... Som skolelærer har jeg oplevet, hvordan fødselsdagene sommetider ligger i klaser, og når der er 30 børn i en klasse er det immervæk tit, der kommer sukker frem, ud over det, man får andre steder og på andre tidspunkter. Det kan måske være svært at styre? MEN når det er sagt, har vi i min datters børnehave en sukkerpolitik, jeg synes holder!!! Til fødselsdage må der serveres to sukkerholdige dele, fx kage og saft. Eller slikposer og is. Eller? Man vælger selv hvilke to. Og to gange om året holder børnehaven gammelbørnsdag, hvor gamle børn kommer på besøg, og det er en kageorgiedag! Uden pis. Og ungerne må æde til de revner. De står i kø, får et stykke kage og går i kø igen. Og de elsker det. Sådanne tiltag skal der sgu også være plads til!!!

    Og giv mig så noget kage, for pokker!

    SvarSlet
  2. Herhjemme er der fri adgang til slikskabet. Hvilket har bevirket at børn (4 og 6 år) samt voksne faktisk ikke synes det er interessant. Og når vi så napser et stykke, så bliver det netop kun til et stykke, måske netop fordi der ikke er begrænsning.
    Enkelte gange æder vi os også bevidstløse i sukker - bare fordi vi kan! : )
    I vores børnehave er der også en sukkerpolitik. Men jeg har ikke læst den og kan derfor desværre ikke følge/forholde mig til den...

    SvarSlet
  3. Jeg er så enig med dig, Maria! Det er bedre at lære dem at spise slik med måde - alle har brug for noget sødt engang imellem! De kan kun lære at styre det, hvis de lærer at spise det hvor der er nogen til at bestemme hvornår og hvor meget. Men nul-sukker politikken er latterlig og jeg tror det eneste der sker er, at børnene går amok i slik, når de så bliver teenagere. Jeg underviser på et fritidsforløb om onsdagen og i går var der en lille pige (12 år) der skrev til mig, at hun desværre ikke kunne komme. "Det var ærgerligt" svarede jeg "så går du jo glip af flødebollerne". "Det er da lige meget" skrev hun "Jeg køber bare noget lækkert selv".

    SvarSlet
  4. Maria, du er min helt. Sådan, så er det sagt!

    Hilsen hende som ikke har et normalt forhold til sukker.

    SvarSlet
  5. Yes yes yes!
    flippede fuldstændig ud da min datters børnehave annoncerede samme. Ja, og at fødselsdagen var lige om hjørnet gjorde mig endnu mere rødglødende, meeen en lærer på skolen (ja!) kom med en glimrende idé. Frugtspyd i en vandmelon med en p....provokerende skumfidus i toppen. Aaah, den tog trykket af mit raseri - og det bedste! man kan ikke pakke de der frugtspyd ind, så man retter ryggen og nakken og bærer hele herligheden hen i børnehaven under STOR opmærksomhed - ha!

    SvarSlet
  6. Halleluja. Jeg sender straks et link til min svigerinde, som overvejer at stille op til bestyrelse i børnehaven - alene for at modarbejde den slags frelste forslag. Tak. Maria!

    SvarSlet
  7. Ej, men jeez altså.. Jeg tror sgu, jeg emmigrerer, når jeg får børn. Magter ikke at leve i sådan et big-mother-samfund, hvor der skal lovgives om alting for ”alles bedste”..
    Og jo flere regler, vi fabrikerer, jo større behov får vi for at kontrollere ting. For reglerne gør jo, at folk ikke behøver at tænke selv, og når folk ikke længere skal vurdere selvstændigt, hvad der er smart og mindre smart, så er det FØRST, det begynder at gå galt, og et nyt behov for regler opstår - i en skrue uden ende.
    Og det er ikke et forsvar for sukker i øvrigt. Jeg er totalt græsk katolsk ifht. sukker. Jeg mener, at hvis der er brug for vejledning, så kan man i stedet for at råbe "VERBOTEN!" jo henstille til at forældrene prøver at variere deres fødselsdagsmad - og så i øvrigt lade det være op til dem selv at vurdere, hvordan de til imødekomme det forslag.
    Bliver sgu næsten liberal af den her kontroltyranni.

    SvarSlet
  8. HAHAAAAAAH, Maria, nu griner jeg lige op i luften - IGEN!

    '...eller henrettet ved hængning i en lillebitte garderobe.'
    Hold nu kæft, du laver de sjoveste billeder i mit hovede!

    Og godt jeg ikke har børn i skole, det er sgudda ikke til at holde ud, det dér sukkernazisme.

    Kh
    Lene K

    SvarSlet
  9. Maria for President, hep hep

    SvarSlet
  10. Arhmen hvad så hvis man er helt vildt uenig i den nyindførte nul-sukker politik? Kan man så bede om at få en plads i en anden børnehave?
    Jeg blir arrig af den slags formynderi, hvad blev der af tilliden til almindelig sund fornuft?!

    SvarSlet
  11. Åhh, hvor har du ret. I min datters børnehave blev et tilsvarende forbud indført - helt derud hvor man ikke engang måtte putte glasur på bollerne til sommerfesten eller saftevand i glassene. Til gengæld var det helt okay at stopfordre ungerne med tørret frugt i alle afskygninger (selvom frugtsukker påvirker blodsukker, vægt og koncentration lige så meget som "tilsat sukker") og popkorn fra pose med kolossale mængder salt. Man kan undre sig over hvilket formål "politikken" skal tjene? Formynderi - og oven i købet af den ubegavede slags!

    SvarSlet
  12. Hahahaha -You make my day.. Bare vent til de kommer i de lidt større klasser, så indføres der kageordninger en gang om ugen og oveni kommer der alle fødselsdage osv. Alt serveres selvfølgelig inden frokost, så der er virkelig lagt i ovnen til ugidelige præteenagere, der ikke kan koncentrere sig en skid.. Virkelig paradoksalt at se på, når jeg kommer lige fra børnehaven, hvor den yngste ikke engang må tænke på noget sødt.. Dette gør mig til en sukkersherif i skolen der forgæves har snakket mådehold, og til et sukkersvin i børnehaven, der ligeså forgæves har snakket mådehold med mådeholdet.

    SvarSlet
  13. Ajj altsaa....Jeg bor i Frankrig og i mine ungers skole og boernehave, faar man "gouter" klokken 16 hver dag, det bestaar af hvidt broed, kage, chokolade, juice og andet soedt maaske lidt frugt ogsaa nogengange, men det er kun som ekstra,hernede er politikken at man skal have sukker hver dag (babyer faar stadig cacomoelk eller moelk med sukkker i , i sutteflasken ha ha jeg sys nu at det er klamt men fred voerre med det).I skolerne bruger loerer slik som bestikkelse og guleroed(helt aabenlyst og med god samvittighed)William havde ogsaa engang en loerer som havde en floejte om halsen, som han brugte til at skabe ro i klassen med (helt anden historie). Syntes det maa voerre haardt at voere foroeldre i DK med alle de regler og fastelavnskostumer, foedselsdags tema fester, troelegetoej, sunde boller og frugt i tide og utide......hernede aner ingen om parabene, alle elsker plastik, kager er en del af husholdningen ligesom moelk, foedselsdage er nemme for man koeber bare en marmorkage og smoerer den over med nutella pynter med masser af slik laver slikposer til alle unger og saa faar de masser af sodavand.....godt jeg slipper for at skulle lave en spiederman lagkage .....Hav en dejlig dag mojn

    SvarSlet
  14. Kan da godt forstå at der skal være mådehold, men altså hvor det smager af formynderi! Som på arbejdspladser der også gerne vil hvad de ansatte må spise.
    Og måden det bliver fremsat på er fandeme provokerende. Jeg er mor til tre (større) børn hvoraf det midterste er overvægtigt, så det er ikke fordi jeg ikke forstår problematikken - det er ikke morsomt kan jeg godt fortælle. Men det må være vores sag herhjemme og ikke noget der skal gå ud over de andre børn i skolen.

    SvarSlet
  15. Det er sjovt, at du skriver at man kan risikere "at blive stemplet som kristen".....

    SvarSlet
  16. Hahaha...I mine børns børnehave (nu er de i skole) var der 3 piger som aldrig (og som i HELT aldrig) måtte få sukker. Heller ikke nå de var UDE til fødselsdagsfest. Her havde de stakkels piger medbragte snacks (!) med. Når de var ude at handle med forældrene købte faren åbenlyst slik til sig selv...og i dag er han for evigt (af alle) døbt SUKKER-JENS. Så måske skulle begynde at hviske sukker-ord efter bestyrelsen.

    SvarSlet
  17. (Sukker-)forskrækkede forældre må lære deres børn at sige nej tak når de bliver budt, for de kan alligevel aldrig få kontrol med hvad deres poder bliver budt på! Gælder jo også livets andre forhold - eksempelvis alkohol.

    Synes den der forældreansvarsforflygtigelse skal stoppe - forældre er for fucks sake selv ansvarlige for opdragelsen af deres børn (herunder passende indtagelse af sukker). Det er ikke samfundets ansvar. Slut.

    SvarSlet