28. okt. 2012

Skær ned på skærm, opskrift

Jeg kan efter sidste indlæg fornemme, at der er en del, der har det som mig med skærm. Jeg ligger jo naturligvis ikke inde med hverken sandheder eller genistreger i balanceringen mellem smart brug og afhængighed, men hvis du gerne vil skære drastisk ned på dit forbrug i en yderst hurtig vending, så gør som følger:

Få dit barn til at løbe ind i et bord og få en kæmpe bulelige inden efterårsferien. Det tænker du måske ikke nærmere over, fordi dit barn er af den type, der får buler hver dag. Men dagen efter ringer han for første gang nogen sinde fra fritidshjemmet og beder om at blive hentet trods legeaftale, fordi han har kvalme og hovedpine. Hjernerystelse, tænker du og faderen. Men så løber han rundt som han plejer hele efterårsferien uden at klage over andet end for lidt slik og for lidt skærm og for meget oprydning.
I løbet af den første uge efter ferien, begynder han så at klage over hovedpine, og du vender måske øjne indvendigt, fordi han er typen, der kan lyde som om, han får savet benene af, når man tørrer lidt tandpasta af hans overlæbe. Men han bliver ved, og I tænker briller, synsprøve. Du når måske endda at tænke, at så skal det fandengalemig ikke være der, hvor Susanne Bjerrehus hænger på plakater og ser liderlig og bebrillet ud, men så DING. Går det op for dig, at han jo slog hovedet, og endelig fredag morgen får du ringet til lægen, der bekræfter dine anelser om hjernerystelse, og siger, at det skal du tage alvorligt. Ellers kan det blive kronisk. Alt det tv, han har set, alt det parkour, han har lavet, alle de gange, du har ignoreret hans smerteklagen. Det hele ruller henover din indre skærm, og du pakker hurtigt dit habengut og siger til chefen, at det bliver du nok lige nødt til at tage dig af, og så spæner du ned af trappen med computertasken om halsen, og du bliver svedig, for nu skal han fandme hen på skolen inden idrætstimen og stakkels lille skat. Og du afbryder matematiktimen midt i en skideballe og får ham ud og ned på cyklen, hvor han græder lidt, og du forklarer, at den eneste medicin mod hans hovedpine er ro og nul skærm. Så græder han lidt mere. Men han mander sig op, og siger, at det kan han sagtens klare.
Senere finder du ud af, at han nærmest lider af abstinenser og græder lidt, hver gang vi IGEN siger, at der kun er en times skærm om dagen.
Du finder også ud af, at det faktisk bliver en helt vildt hyggelig weekend uden de skærme, som vi andre også pakker væk i sympati med patienten.

Altså: Giv dit barn hjernerystelse og tag en kold skærmtyrker. Det er virkelig lærerigt. I stedet for morgentv har vi hørt morgen-Harry Potter med dyner i sofaen, og børnene har fundet på en masse lege sammen, de aldrig plejer at lege. Fordi jeg ikke har haft min telefon i baghånden hele tiden, og han ikke har været opslugt af Ramasjang, har J og jeg lavet nye ting sammen. Tegninger og rebusser. Jeg har slettet Twitter fra min telefon, og det har virkelig sat i perspektiv, hvor uvigtigt, det er i det samlede perspektiv. At afhængigheden er lige så falsk og hul som den af cigaretter. Overvejer også at slette quizz battle. Men jeg skal lige tage mig sammen.
Jeg ved ikke, hvor længe vores skærmrestriktioner skal vare. Det kommer an på J's hoved. Men jeg håber vi kan holde lidt fast og ikke bare falde tilbage til hovedløst brug.

Hvis I laver 'hjernerystelsen' som kold tyrker, kan jeg anbefale jer, at lægge det i en weekend, hvor evt. andre børn er raske. Lille M har kastet op dag og nat, og vi har nossehud under øjnene af træthed. Det fungerer ikke skide godt sammen med skærmfri og en frisk, kreativ 'skal vi ikke spille et spil-steming.'

Hvis du ikke har et barn, der kan få hjernerystelse, kan du jo evt. bare selv få det.
Jeg fik det engang efter en brandert og mistede korttidshukommelsen et par uger, så jeg hele tiden sagde de samme sætninger. Det var ret underholdende i sig selv. Så vidt jeg husker, så jeg godt nok bare TV med solbriller på, men jeg var også ung og dum.

Og nu må jeg smutte.
Vores skærmtid er ved at være brugt op.

1 kommentar:

  1. SHIT!

    Og ja... jeg vil også skære ned... er bare lidt bange for der skal noget drastisk til a la hjernerystelse på en af børnene. Jeg ejer intet der lugter af selvdisciplin

    SvarSlet