24. okt. 2012

Skærmalderen

Når vi - eller de - engang ser tilbage på den periode, vi befinder os i lige nu, bliver den med sikkerhed navngivet ’skærmalderen.’ Jeg er bare ikke sikker på, hvordan jeg har det med det.

Nogle gange ser jeg min familie udefra, og så virker det temmelig absurd. I sofaen sidder først lille M med vores iPad, som hun bruger så hjemmevant, at det er underholdende. De små fede fingre, der klikker på ’cancel’ eller lynhurtigt trækker lås op-knappen til side. Så kommer jeg. Jeg sidder med min iPhone dybt begravet i enten blogs, nyheder, twitter eller quiz battle og lad mig bare være ærlig og sige, at det ikke er nyhederne, der optager det meste af min tid. Dernæst har vi B. Han sidder med sin iPhone helt oppe i ansigtet og har stramme koncentrationslæber, fordi han spiller et meget vigtigt spil med nogen, der skal dø eller hvad fanden, de nu skal. Sidst har vi J, der sidder i sækkestolen ca. 2 cm fra fjernsynet og ser BaybladeBaybladeBayblade på det netflix, vi netop har skaffet.

På mit job sidder jeg foran en skærm 80 pct. af tiden, og det afholder mig altså ikke fra at kaste mig over skærmen derhjemme. Både telefon, iPad og computer er en vigtig del af min aftenunderholdning de aftener, hvor jeg er hjemme. For jeg bevæger mig da stadig ud i virkeligheden bevares. Ser veninder. Hvor man jo også altid lige involverer telefonen på en eller anden måde. Og i fitness på løbebåndet. Hvor jeg både hører musik fra min iPod og glor på tv.

Man kan jo indvende mod min oplistning, at sådan er virkeligheden nu engang og et oprør mod det er reaktionært og fremtidsangst. Og det er der, jeg ligger og rager rundt. I mellemrummet mellem bare at acceptere og tage mig sammen til at gøre noget ved det. For jeg synes min afhængighed minder mig om dengang, jeg røg.
Det er en manisk brug af skærme, jeg er ude i. Jeg er f.eks nødt til at lade min telefon blive hjemme, når jeg tager i skoven eller på andre udflugter med min familie, hvor jeg gerne vil mobilisere et vist nærvær, for ellers ved jeg, at jeg hele tiden vil tænke i at fordoble min oplevelse ud i de sociale medier i stedet for bare at være i den.
Det synes jeg stinker lidt.
Nuvel – jeg tror også mit afhængighedsgen er ekstra veludviklet, men jeg forestiller mig alligevel, at andre har det på samme måde.

Det huer mig heller ikke, at min skærmafhængighed har påvirket mængden af litteratur, jeg konsumerer. For det svarer jo til at æde mere og mere junkfood og skære ned på det mad, man bliver stærk og klog af.
Hvor frelst, vil nogen tænke. Go with the skærm-flow, vil andre sige. Og det er jo netop også det, jeg siger lidt til mig selv.
Men det føles forkert.
Så gør dog noget ved det. Frigør dig fra skærmen, tænker du.
Ja, jeg tror faktisk, jeg snart må gøre noget drastisk som dengang, jeg måtte sætte mit lillebitte tv på loftet, fordi jeg blev sygeligt afhængig af at se Big Brother.

Men er det ikke lidt langt ude generelt, at vi er blevet så maniskafhængige af at få eller give underholdning i små candyfloss-bidder på skærme?
Jeg har sådan en fornemmelse af, at alle sidder og er lidt småflove over deres forbrug, men vi snakker ikke om det, fordi vi er så langt inde i vores afhængighed, at vi ikke har nerver til at sætte vores skærmtid på spil.

 Men det kan jo også være, at det bare er mig?

15 kommentarer:

  1. Jeg har det præcis på samme måde - og er flov. Heldigvis har jeg ikke fjernsyn - hvis jeg havde ville jeg aldrig få læst en bog igen i mit liv - og jeg er litteraturhistoriker...

    SvarSlet
  2. Jeg sidder også latterligt meget tid foran computeren. Noget af det får jeg virkelig meget ud af - andet er bare junk. Jeg har besluttet, at jeg ikke skal have en smart phone; jeg tror simpelthen ikke, at jeg ville kunne administrere det...

    SvarSlet
  3. Åh, jeg kender det. Vi nøjagtigt lige sådan. Med iphones, ipad, netflix osv. Og ja, jeg er dybt afhængig. Man den er sjovt nok ikke så afhængig... Det er vist bare mig. Jeg er egentlig ikke flov over det. Men jeg er bevidst om det. Det skræmmer mig ikke.... Men ja. Jeg kender det!

    SvarSlet
  4. Jeg har det på samme måde. ind i mellem siger min mand, at nu skal jeg altså lægge den telefon.. Og jeg øver mig at se tv eller film og kun gøre det.

    Men:

    Der er jo også en masse kvalitet at få til skærmene... Kender du Zite til IPad? Sorterede nyheder:) Og så er jeg begyndt at læse bøger fra biblo på min telefon; e-reolen.dk - Den duer også til IPad.

    SvarSlet
  5. Jeg har det på samme måde. Det er skræmmende. Og ynkeligt.

    SvarSlet
  6. Jeg hopper med på den afhængighed... det er værre end dengang hvor man røg...
    Det første jeg gør om morgenen er at tjekke FB via mobilen og så et par blogs og en debatside... så står jeg op og tænder pc. Jeg studerer hjemmefra via nettet, men det kombineres jo med besøg på sociale medier og andre steder. Jeg tjekker sågar nogle gange FB og instagram når jeg henter ungerne... altså imens den store lige tager sine sko på.
    Hjem igen og tjekke løbende mens man laver aftensmad og jeg kan da også lige tage mobilen med ned på gulvet mellem LEGOklodserne og børnene... billeder tages og deles med instagram... og jeg skal da også lige tjekke inden jeg falder i søvn om aftenen...

    Det er for meget... hvad gør man? Jeg kan jo ikke undvære netforbindelsen for mit studie går den vej... men jeg ville fandeme gerne lære at droppe omkring 50% af min skærmtid!

    SvarSlet
  7. MetteG.10/25/2012

    Jep, kender det! ser også hele familien med hver sin skærm på stribe i sofaen - helst mens TV'et også kører.

    Men jeg har altid haft det sådan, at jeg ikke kan lave én ting af gangen eller bare sidde stille uden at lave noget. Jeg læser ofte når jeg ser TV, helt sikkert når jeg spiser (det er ofte en pine at spise sammen med datteren, hvor vi jo lægger bog og skærm væk - jeg er i tankerne midt i et kapitel eller afsnit). Jeg vågner om natten og tænker på hvad der mon nu sker i den serie jeg er ved at se eller den bog jeg er ved at læse og tænker på hvordan personerne (de er jo f****** fiktive!) klarer udfordringerne. Har jeg ½ minut hvor jeg ikke er optaget af andet tjekker jeg nyheder, spiller et spil eller læser en e-bog.

    Jeg læser e-bøger på Ipad (virkelig ærgerligt at e-reolen ikke kunne blive enige med de store forlag - det er ellers genialt) så på den måde er mit litteraturforbrug ikke nedsat. Læser stadig 3 - 4 bøger om ugen.

    Jeg har dog dårlig samvittighed. Når jeg endnu engang sender datteren ud for at børste tænderne lidt længere fordi jeg så lige kan nå at spille et spil færdig. Når jeg lyver om at det er sengetid fordi jeg ikke kan vente på at læse videre og blive færdig så jeg kan downloade en ny bog. Når jeg kører ned i Blockbuster kl. 22.55 for at købe næste sæson af Sons of Anarchy fordi jeg ikke kan vente en uge til jeg kan streame den osv. Men jeg tror den dårlige samvittighed er mit tænkte problem or vi laver masser af ting sammen hvor skærmene er involveret og som vi alle tre nyder. Jeg tror ikke man skal se det som et stort problem, bare finde en måde hvor man ikke hele tiden isolerer sig alene med sin skærm.

    SvarSlet
  8. Jeg har det også sådan. Forleden dag kom jeg hjem til en Halloween-overraskelse: Min kæreste havde slukket alt lyset og tændt levende lys i hele lejligheden, sat uhyggeligt musik på og sat en gryde hyldebærsaft over blusset, der kogte på livet løs som en anden heksegryde. Midt på spisebordet stod et stort græskar med en kæmpe kniv i. Vi skulle lave en græskarlygte og hygge med varm saft osv.

    Det var SÅ sødt, og jeg måtte virkelig holde mig i skindet for ikke at instagramme det hele med det samme. Selvom han ikke engang har en smartphone, er han vist også selv lidt digitalt afhængig, for efter et stykke tid spurgte han efter hvor mit kamera var, så vi alligevel fik taget billeder.

    Og nu kom jeg alligevel til at gengive det hele på de sociale medier - altså!

    Men det er værd at tænke over. Jeg prøver oftere og oftere at praktisere telefon på lydløs langt nede i tasken, og det er faktisk rigtig rart.

    SvarSlet
  9. Kender det og synes det er skræmmende så meget tid man bruger på de skærme! Og ja, er flov over det og lyver lidt for mig selv og andre om hvor meget det er. Øv. Hvad pokker gør vi så?

    Kh Mette

    SvarSlet
  10. Ja, ja og ja til det hele. Men hvad gør man? Jeg tror måske en del af afhængigheden også ligger i at alternativet ikke er specielt konkurrencedygtigt? Jeg mener - hvad skal man egentlig lave, når man sidder der om aftenen? Det kalder jo hurtigt på nogle aktivteter, der ikke giver een den afslapning som nettet eller smartphonen kan. Min iphone skal i øvrigt til reparation, hvilket jeg har stresset og febrilsk prøvet at forberede mig på siden i mandags.. Jeg ånder jo nærmest gennem den tingest?! Det er simpelthen ikke sundt..

    SvarSlet
  11. Stof til eftertanke...

    SvarSlet
  12. Oh Yes, det er vi helt sikkert mange der kender! Hjemme hos os har vi aftalt at mobilerne ligger stille, når vi har lagt os under dynen, og så snakker vi i stedet... i toget tvinger jeg også mig selv til at lade mobilen blive i tasken, og så kigger jeg på mennesker i stedet. Har bl.a. observeret at ca 50 % har ørebøffer i, og det er ikke længere forbeholdt de unge og hippe. Ellers kigger jeg på mænd og overvejer hvorvidt jeg gad knalde dem eller ej - også et godt alternativ til enerverende face....

    SvarSlet
  13. Du rammer virkelig plet med dette indlæg! Jeg tænker selv ofte over det.
    Hvorfor er det, at jeg har behov for at dele en skøn stund, en flot udsigt, en pæn gave med Instagram?
    Jeg er lidt af en foto-fugl, elsker at tage billeder og har altid gjort det, så derfor kribler det altid i fingrene når jeg kan se et smukt eller sjovt motiv - da jeg købte en iPhone havde jeg pludselig et kamere indenfor rækkevidde altid og det har resulteret i over 1300 billeder på 2 måneder. Da jeg så opdagede Instagram begyndte jeg self. at dele ud, men i moderate mængder om jeg så må sige.

    Jeg er studerende, og skriver speciale for tiden. Alene. Og det kræver altså en god portion selvdiciplin at motivere sig selv til. Og så ligger den der, det lille lækre, hvide apparat, som rummer så megen underholdning og kontakt!

    Jeg slapper mere af når jeg har glemt min tlf (det sker dog yderst slældent), men samtidig er jeg jo også så afhængig af den, at jeg ikke kan undvære den...

    What to do! Du er ikk alene, jeg tror minimum 50% af smartphone ejerne i DK vil give dig ret og 25% af de resterende, ville lyve hvis de ikke erklærede sig enige... Det er trist!

    Mette

    SvarSlet
  14. Efter jeg havde læst dette indlæg, slukkede jeg min telefon og tændte den først igen næsten 5 timer senere. For dælan hvor var jeg effektiv! Tak for inspirationen.

    SvarSlet
  15. Tak for alle jeres kommentarer! Det er meget rart at høre andres skærmhistorier, der er i sandhed tale om en tidsbetinget tendens! Det kræver viljestyrke, som jeg måske, måske ikke har at ændre på vanerne. Nogle er gode til det andre, er ikke. Det tog mig virkelig mange år at holde ordentligt op med at ryge. Mine odds er ikke gode i det her spil. Men det kan altså virkelig sætte nogle ting i perspektiv at slette de mest tidskrævende apps fra telefonen. Man kan bare sige til sig selv, at det er midlertidigt, jo. Så fatter man, hvor oppustet afhængigheden er. Eller jeg gjorde i hvert fald. KH Skærmnarkomanen.

    SvarSlet