5. nov. 2012

Eksplosioner

1
Det var ikke bare min krop, der eksploderede i kaskader af bræk og lort i sidste uge. Også min hjernes folder blev skamskudt i laser i et kæmpe brag af en eksplosion i fredags. Jeg havde ladt op til den hele ugen, hvor jeg var lænket til sofaen med lille M, der kastede op igen og igen, og det skulle være ned i præcis DEN skål, og hun sked og skreg i smerte og sked og skreg i smerte, mens jeg selv lignede mere og mere et omvandrende lig. I fredags sad hun og skreg og pressede i lænestolen, og jeg gjorde klar til endnu en omgang. Det sprøjtede ud med lort, hun eksploderede skrigende ud i badeværelset og ned af mig, og jeg trak blusen af og fik det i ansigtet, og i blød med det hele og tørre op på gulvet, mens hun stod der og skreg, og det gjorde virkelig ondt på hende.
Da kneb jeg en lille udmattelseståre.


2
Efter eksplosion 1 var jeg tæt på at implodere. Jeg er ikke skabt til at være helt stille inden døre så længe. Kødet begyndte at slippe mine knogler og små neonhjul fistrede rundt i mine øjenæbler, mens jeg råbte SE EN RADIATOR!
Eller det var tæt på.
Men en forsigtig løbetur fik fæstnet kødet til de rette steder, og en festlig eksplosion af øl med dejlige bloggerdamer fik skiftet de døde sikringer ud i min hjerne.


3
Skal vi ikke tage ud og se en eksplosion i morgen, sagde B, og jeg sagde jo, og for børnenes skyld og så videre, mens en vis Kristoffer skrev sms’er om, at han var rigtig spændt, og jeg grinede lidt, men så stod vi der. Foran det kæmpe gastårn i Valby. En masse mennesker stod og snakkede, mens de ventede på det store brag, og så pludselig en hyletone. Så var der stille. Og jeg stirrede på tårnet. Det begyndte ligesom at skælve svagt, eller bare blive lidt utydelig i konturerne, og støv begyndte at vælte ud i sammenføjningerne og så BANG væltede det forover som et kæmpemæssigt dyr, og en dreng bag ved os sagde IGEN! IGEN!, og sådan havde jeg det også. Jeg ved ikke hvorfor, men det er noget af det mest fantastiske, jeg længe har været med til.
Måske bliver jeg sådan en, der rejser rundt i verden efter eksplosioner.
Måske.


4
Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen. Jeg elsker musik, men jeg er ikke særlig god til at gå til koncerter. Jeg var til Bon Iver i Forum i går sammen med mit livs Charlotte, og det var virkelig, virkelig fint, og jeg følte mig en lille smule lykkelig, da de spillede Skinny Love.
Det var meget mere skramlet og rocket, end jeg havde regnet med, og endnu bedre, end jeg overhovedet havde forestillet mig.
Men.
Andre mennesker.
Jeg brugte store dele af koncerten på at stå og drømme om, at det kun var mig og Charlotte, der stod der.
Så vader de i ølkrus, der larmer helt vildt meget, når de kvaser.
Så står de og synger helt vildt højt og forkert med på mit yndlingsnummer.
Så står de og petter to cm fra ens ansigt, og det er sgu da nærmest uappetitligt! Og så står de og vugger blidt sammen til musikken på en HELT vildt irriterende måde. Og nej, jeg kan ikke bare lade være med at kigge, for jeg er så lavt et lille køleskab, at det hele ligesom foregår i mit åsyn.
Der var særligt en.
Uha, jeg bliver helt hidsig ved tanken.
Han stod bag ved sin kæreste med hænderne på hendes skuldre, og så vuggede de sammen på en HELT VILDT Shubidua-agtig måde, og det var ikke det værste.
Hun havde garanteret overtalt ham til at komme med, og han gad ikke rigtig, sådan noget bøssemusik, lignede han en, der tænkte, og så lod han bare som om med sin vamle vuggen, men han kiggede slet ikke op på scenen. Næ nej. Han vendte hele tiden hovedet om og kiggede på hvad-ved-jeg, mens hans blik var tre cm fra mit, og til sidst var jeg ved at eksplodere og råbe SÅ VEND DIG DOG OM eller stikke ham en knytnæve i ansigtet.
”Jeg har nok en kende mere tålmodighed end dig”, sagde mit livs Charlotte nøgternt, da jeg brokkede mig højlydt til hende.
Kan være.
Men andre mennesker skal skride, når jeg hører min yndlingsmusik.
Næste gang tager jeg en høj taburet med for at undgå eksplosionsfare.

15 kommentarer:

  1. Shubidua-agtig vuggen burde medføre øjeblikkelig bortvisning.

    SvarSlet
  2. ... Og han spillede slet ikke 'En lille og krokodille'?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis det er en Shubiduasang kender jeg den ikke. Hader dem.

      Slet
  3. hahahahaha - kunne være skrevet af mig, det med Bon Iver. Bortset fra at det var to skrumlede Herlevpiger, der jingede frem og tilbage med armene om hinanden i deres små undertrøjer liiiiigee ved siden af mig, og jeg var ved at blive sindssyg og fik kvalme af alt det hud og al den jingen, lige midt i min yndlingsmusik. Og foran mig stod tre af verdens højeste mænd. De stod til gengæld bomstille, og der ønskede jeg egentlig, at de ville jinge lidt, for så ville jeg måske kunne se noget - andet end den menneskemur, de havde bygget op. Følte mig lidt færdig med koncert, da jeg gik hjem - andre mennesker er et helvede jo.

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske man skulle opfinde en form for koncertstylter for at komme det her til livs?

      Slet
  4. Det er 600% helvedesagtigt at gå til koncert, hvis man ikke mindst er 1,80. Der er vuggerne og snakkerne og dem, der tror de for evigt vil beholde de røv-elendige optagelser de laver på deres HTC-telefon. Og så er der dem, der prutter. Eller faktisk står der midt i menneskehavet og skider uden fyld.
    Vi to skal aldrig til koncert sammen. Nogen ville blive slået ihjel.

    SvarSlet
    Svar
    1. uha, de der telefonoptagelser. Hvad fanden skal det til for? Hvis der var nogen, der havde skidt uden fyld ved siden af mig, tror jeg simpelthen, jeg havde grædt lidt. Og du har ret. Os to til koncert ville i sandhed være sprængfarligt.

      Slet
  5. Min kæreste kalder den vuggen for Grøn Koncert-dansen. Jeg kan lige så godt indrømme, at jeg er stor fan. Men jeg bliver irriteret på alle de andre koncerttyper og går meget sjældent til dem, så bare rolig, der er ikke så stor risiko for, at jeg ødelægger jeres koncerter ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh hvor sejt at indrømme, at du er fan af den vuggen. Og bare rolig. Du får ikke mit dræberblik i nakken. Jeg er FÆRDIG med koncerter. Altså efter Depeche Mode til sommer.

      Slet
  6. Jeg er så meget med dig mht. det koncertvæsen. Jeg elsker egentlig at gå til koncerter, men åh gud hvor er alle andre end mig irriterende og/eller over 175 cm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og så måtte jeg ikke engang stille mig op på en trappe, så jeg kunne se en brøkdel af scenen. Jeg kunne godt tænke mig, at man fik lidt særbehandling, når man var under 166 og til koncert!

      Slet
  7. Det er eddermame nogle fine tekster, du der har skrevet om eksplosioner Bliver jeg lige nødt til at skyde ind.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes det helt samme som Dines.

      Slet