27/11/2012

Mit liv som mor

Ja. Den overskrift er lige så kedelig som jeg føler mig, mens de sidste dage af november slæber sig af sted som groft sandpapir over mine gamle rygstykker.
Men jeg synes sommetider, det er lidt underligt at være mor.

 Det er ikke på den måde en statisk identitet, som jeg måske havde regnet med. Jeg kan være mor på lige så mange forskellige måder som jeg kan være kæreste, søster, veninde til forskellige tider.
Det kan også stadig overraske mig, når nogen taler til mig som en mor.
Som når J’s lærer trækker mig til side og siger: "Han var hele tiden på kant med tilværelsen i går, og til sidst måtte jeg virkelig skrue bissen på."
Så står jeg der, og jeg tror mit ansigtsudtryk nærmer sig en retarderets. For jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal sige.
Jeg er en følsom hønemor, der bliver bokbokbok-agtig, bare nogen siger det mindste kritiske om mine børn, og jeg lytter til, hvad hun siger og forholder mig til det.
Men samtidig er jeg jo også bare Maria, og jeg havde lyst til at sige, at ja – det er jeg sgu også i disse dage. På kant med tilværelsen. Har vi ikke alle sådan nogle dage?
Så somme tider føles mor-rollen påklistret. Som en udklædning, man fniser lidt af i kulisserne.
Andre gange kan jeg se, at den praktiske moder har sneget sig ud i mine knogler og sat sig fast.
Hver dag, når jeg skal hjem fra arbejde, bliver jeg f.eks. overrasket over at finde min hue i jakkeærmet. Hver dag. Det er blevet en automatisk bevægelse at gøre det, jeg gjorde oprør mod som 12-årig, hvor jeg fandme hellere ville æde min uldhue end være fornuftig-praktisk som min egen mor.
Eller når jeg rydder op. Før var jeg sådan en, der gjorde det, mens jeg tænkte på alt muligt andet, flagrende og uordentligt. Nu tænker jeg praktisk. Tager simpelthen opgaven fra en ende af og koncentrerer mig om at være til stede i selve oprydningen.
Det har jeg det lidt stramt med. Det er ikke den Maria, jeg kender.

Jeg kan til gengæld godt lide, når jeg er Maria og mor på en gang uden rigtig at tænke over det.
Som i går.
Jeg var alene hjemme med børnene og vi havde aftalt at lege bamsehospital, når vi kom hjem. Først og fremmest fordi der lå en stak bamser med fyldet rallende ud, som jeg havde lovet at reparere i flere år.
Det værste var, at det gik rent ind hos Maria 10 år, og jeg er lidt flov over at indrømme det, men jeg glædede mig virkelig og cyklede hurtigt hjem. Lavede bremsespor foran Matas og købte elastikbind og plaster i lange baner, så det kunne blive endnu sjovere.
J var operationslæge og lille M sørgede for plastre og suppe til alle patienterne.
Jeg syede snabelen på den elefant, jeg fik da min søster blev født i 1980 og nåede lige at tænke, at fyldet nok var temmelig klamt, men ellers var der ingen voksentanker involveret. Vi legede, og jeg elskede at være læge sammen med J, der gav indsprøjtninger og syede på livet løs. Det gav også sig selv, at jeg var med i legen på lige fod med ham, for jeg blev simpelthen så ovenud hidsig, som jeg altid gør, når jeg syer, så han måtte berolige mig, give mig en nål med et større øje og tage over. Så rev jeg fyld i små kugler for ham.
Den vigtigste patient var Cirkeline. Hans elskede sovedukke, som han fik, da han var ti måneder.
Hendes hoved var blevet så slapt, at det altid hang bagover, så den lille stive grønlænder så endnu mere apatisk ud. Hendes arme fik også en ordentlig omgang.
Vi var rigtig tilfredse med resultatet. Det er lige før, man slet ikke kan se, at hun er brugt, synes jeg.






14 kommentarer:

  1. Hun er blevet så pæn, at I næsten kunne forsøge at bytte hende til en ny!
    Lugter hun lige så grimt, som hun ser ud?
    Kh dukkeven

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kommer an på, hvor længe siden det er, hun har været i vaskemaskinen. Det har hun næsten lige været, så nu er det fint nok. Somme tider kan jeg godt kaste lidt op over lugten. Gammel hovedpude/ræv.

      Slet
  2. uh hu- mine tøser tuder over at få vasket dynebetræk... undtagen hvis det er blevet vådt af tis - så det- og deres bamser er dejligt bløde og karrygule i farven .-) fantastisk beskrivelse af #mor# rollen- havde de første mange år- ældste er 5½ ofte billeder i mit hovede af mig selv som en række grønne flasker - i starten lignede de mig- så stak der en arm og et ben ud- og den sidste i rækken lignede helt præcist en almindelig grøn tuborg- altså klemt ned i den sædvanlige "mor" skabelon... efterhånden tænker jeg det ikke så tit-- men håber at jeg en dag svupper ud af formen igen... fedt at du synes det er sjovt at lege hospital-

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror vi allesammen svupper lidt ind og ud af morformen, ikke? Jeg tror i hvert fald aldrig, jeg holder op med at synes, det er lidt underligt sommetider. At være mor. Som om, det ikke stemmer med resten af ens personlighed.

      Slet
  3. Det lyder fedt, når man kan være mor og sig selv på en gang. Jeg glæder mig! Og jeg glæder mig virkelig også til at lege igen. Legoalderen kan fx ikke komme hurtigt nok!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så fedt at lege. For det meste. Min datter hvisker bare med sine dukker, og hvis jeg spørger, om jeg må være med, hvæser hun bare: La mig være!
      Håber du får et barn, der gider lege.

      Slet
  4. Zombie-Cirkeline... KÆFT, hvor er den uhyggelig! Men alliwl sjov.
    Dejlig hospitalsleg I har der. Jeg er sikker på at dine børn vil huske det til de bliver 100 år.

    Kh
    Lene K

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er klam. Fuldstændig frygtelig klam. Men jeg græder også tit af grin, når J ikke er i nærheden, og jeg kommer se, hvor grotesk, den egentlig er.

      Slet
  5. Fed leg med børnene! <3

    Jeg elsker den der Cirkelinedukke... den er så tilpas forkert!

    Jeg tænkte meget på den, da jeg vaskede bræk af min store drengs kanindukke for 3. gang i sidste uge... Mon Nisu (det hedder kaninen) bliver lige så gnattet som Cirkeline, tænkte jeg...

    SvarSlet
    Svar
    1. Mon Nisu - fantastisk navn! J har en hund, der hedder Krani.... Nå - men jeg håber virkelig ikke, Mon Nisu bliver lige så gnattet.

      Slet
    2. Det er den på vej til at blive... jeg opdagede den i morges liggende OVENI resterne af leverpostejsmaden... og jeg har ham også mistænkt for at tørre mund i den stakkels bamse! Ækle barn! :D

      Slet
    3. jeg har også set J tørre sin næse i Sisser, som han kalder gnattedukken. Børn er SÅ uappetitlige!

      Slet
  6. Den er da ligeså god som ny!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep! Tænker også, jeg bare pakker den ind og giver ham den i julegave. Tadaaaaa!

      Slet