28. nov. 2012

November må have virkelig dårlig selvtillid

Da jeg var barn, og nogen var onde ved mig, sagde min mor altid til mig, at det var fordi, de havde dårlig selvtillid. Så må november sgu være på nippet til at begå selvmord, og det bliver ikke mig, der græder på fredag, når den dør.
Den strakte sine vamle fangarme ind i slutningen af oktober, hvor J havde hjernerystelse, og jeg nåede at blive nervøs for, om det var ved at blive kronisk.
Jeg havde glædet mig til at skrive på mit projekt i den sidste weekend af oktober, som længe havde været sat af til det. Men Lille M begyndte at brække sig og skide tyndt, og det blev hun ved med i to uger. Jeg nøjedes med én.
Den dag hun røg på Hvidovre efter lægens befaling, var jeg udtaget til en slags konkurrence og måtte skynde mig af sted i den ene retning, mens hun og B skyndte sig på sygehuset til tjek. Hun klarede den, og jeg klarede den og gik videre til finalen trods svedige håndflader af nervøsitet over, hvad der mon kunne være med min lille pige. Brugte en hel weekend på med bankende hjerte at forberede mig til finalen.
Og blev nummer pikke-to.
I går blev jeg så ringet op af børnehaven, for lille M var faldet og havde slået hovedet.
Jeg cyklede alt, hvad jeg kunne.
Hun havde blod i håret og på trøjen og derinde under hendes fine krøller var en flænge, så bred, at jeg stadig får svage led ved tanken.
Hun lugtede af kød og blod, og jeg havde meget svært ved ikke også at begynde at tude.
Det var jo meningen, at jeg skulle være den stærke moder, der beroligede hende, til B kom med bilen, og det var jeg også 70 pct. af tiden.
Men kvalmen og de svage led gjorde mig åbenbart momentant sindssyg, for jeg begyndte at stå og tage kopier af mit eget ansigt på det kontor, hvor vi ventede, fordi jeg tænkte, at hun så kunne få et billede med på hospitalet af mig, der kyssede hende.
What the fuck?
B tog skadestuetjansen af gode grunde.
Hvad fanden kunne jeg ikke have fundet på at gøre derude?
Han lå med hende på maven, mens hun fik fire sting i baghovedet.
Men det værste for hende var dog, at hun havde snotnæse.
Alt i alt; tak.
Tak november for alt dit affald.
Men også tak for de gode ting.
F.eks det, der skulle blive min redning.
Nemlig Efterklang-dokumentarfilmen, som jeg så sammen med mit livs Sara.
Ghost of Piramida.
Den var så fin, og der er stadig rester af den i min hjerne, selvom det er flere uger siden, vi så den.
Bagefter købte jeg albummet, og det har reddet mig op af mangt et fedtet novemberhul.  



7 kommentarer:

  1. Jeg DØR simpelthen over dig, du er verdens sødeste mor. Jo, du er. Jo, du er! Fotokopierer et kys. Er du svimmel.

    Du skulle have vundet den konkurrence!

    (indsæt kæmpekram)

    SvarSlet
  2. Enig med søde Sandra!

    SvarSlet
    Svar
    1. UR og Sandra, I er søde. Faktisk blev jeg selv ret flov. Fordi jeg satte hende på en stol helt alene for at stikke hovedet ind i en kopimaskine i et kontor med vinduer, hvor andre forældre og pædagoger kom forbi.
      Temmelig tåbeligt. Og overraskende, at jeg kunne blive andet end til grin!

      Slet
  3. Jeg griner lidt:) Mest at alt af dit fede sprog om at du ikke begræder at November dør:)
    Og tillykke med nr pikke 2. Det er da flot, altså medmindre i kun var 2. Og øv for lille pomfritten. Har prøvet præcis det samme med min yngste ( og ældste, for den sags skyld). Faren mente i dette tilfælde ikke at det skulle sys, selvom hun havde knaldet baghovedet ned i en radiator. Tak gode mor, for en gangs skyd, at tænke " argggg" tror sgu lige vi smutter fordi det der hispital". 4 sting senere og ret så meget gråd ( fra begge parter) hjem igen.
    Glæd dig til december med julegodter og vino:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var ikke 2 men 190, men jeg er stadig fornærmet over pikkeandenpladsen.Jeg fatter ikke, at det er min datter, der skulle syes. Det er aldrig sket for min søn, og han er meget mere heftig.Men 7-9-13 håber jeg aldrig, det sker. Jeg glæder mig virkelig til december. Jeg skal ligge i vinlage!

      Slet
  4. ÅH!

    November skal dø en lang og pinefuld død!

    Jeg har haft den mest vanvittige uge i mit liv her i november som også generelt har været travlere end travl. Jeg brugte uger på at planlægge og koordinere med børnehentning og pasning fordi jeg skulle på studiet i to dage og min mand skulle på kursus de samme to dage selvfølgelig og i øjeblikket hvor jeg begiver mig afsted til studiet så ringer børnehaven at Max har flækket hagen og skal syes eller noget... PIS! Afsted, stort åbent hul ind til fedtvæv og ting og jeg var lige ved at falde om af synet. Ventetid for evigt ved lægen, farvel studiedag...
    Og dagene efter endte i det helt store bræk og feberhelvede samtidig med at lillebror fik tyndskide overalt. Min mand kom hjem og lagde sig syg og nårh ja... fødselsdag for den mindste oveni det hele...

    Jeg glæder mig så fucking meget til fredag aften/nat klokken 00.00 så skal jeg fandeme sparke november hårdt i nosseværket og råbe "so long sucker"

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh nej, svage led igen. Fedtvæv ARGH! Okay. Din november stikker faktisk min i røvhulsopførsel. Troede ikke, det var muligt. Vi griner i morgen, du.

      Slet