9. nov. 2012

Papmaché


Se mor! Solen er der! 
Det råbte lille M til mig i morges med samme iver som, hvis hun havde fundet en skattekiste.
Og det er vel det, solen er. I disse dage. En sjælden og uopnåelig diamant.
I mere end en forstand.
Der er papmaché både ude og inde.
Tag dig nu sammen, tænker både du og jeg.
Så slemt er det jo heller ikke.
Men rent fysisk vil jeg faktisk hellere rammes af en kæmpe hammer i hovedet en enkelt gang og så rejse mig igen, end jeg vil drænes langsomt, langsomt for al saft og kraft.
I går røg lille M på Hvidovre til en masse undersøgelser. Og når lægen er bekymret, tredobles min bekymring så meget, at mit hjerte hamrer en tand hurtigere.
Lige nu ser det heldigvis ikke ud til, at det er særlig dramatisk.
Men vi er begge kommet bag ud på arbejdet af helvede til, og i går brændte B sammen i et minut.
Mens han skrev indkøbs-seddel.
Og jeg blev endnu mere bekymret, for han er sådan en, der tager alting roligt og ikke lader sig mærke med stres og pres, men i går blev det for meget, fordi han er så langt bagud med ting, andre er afhængige af, og han kunne ikke engang færdiggøre en skide indkøbs-seddel.
Jeg overtog og skred i brugsen, hvor jeg mest af alt fokuserede på at købe to af vores yndlings-øl.
Det bliver tradition nu.
En øl hver aften til at falde ned på.
Som en gylden, rislende og beroligende stråle midt i alt det gnattede, grå papmache.
Kald det selvmedicinering.
Indtil det her show med stakkels lille M er overstået.
(Please, please lad hende blive rask i løbet af weekenden.)
Heldigvis har jeg lige modtaget en reklamemail med et billede af det grimmeste barn, jeg i mit liv har lagt øjne på.
Det kan man jo altid godte sig lidt over i sin fedtede lille selvmedlidenheds- og medlidenhedsboble.

6 kommentarer:

  1. Uhm, yndlingsøl, det er en god tradition. Også selv om det er på en presset baggrund. Tror man blir nødt til at have den slags små iltlommer. Herhjemme er det mig der brænder sammen indimellem, og jeg ville blive så stjerneglad hvis min kæreste købte øl til mig.

    SvarSlet
  2. Øl er altid godt. Og øl kan rette op på utroligt mange ting. Men jeg håber saftsuseme alligevel, at lille M bliver rask i weekenden - og at I derefter beholder den ganske udmærkede tradition.

    SvarSlet
  3. Efter ugens skriverier fra dig bliver jeg lige nødt til at sende lidt "op med humøret" i jeres retning og samtidig krydser jeg fingre og tæer for snarlig bedring på alle de fronter der kæmpes med

    SvarSlet
  4. Det lyder som noget HØG. Hvad fejler hun - den lille. Ikke noget alvorligt forhåbentligt. Og sejt du taber dig. Jeg tager bare på - med alt det vino og maionaise:)

    SvarSlet
  5. Jeg hepper på Lille M. Stakkel. Stakler.

    Raskhed nu!

    SvarSlet
  6. Tak for kommentarer og hep. Lille M er endelig, endelig i børnehave i dag, og vi er alle forhåbentlig på vej mod normal hverdag igen!

    SvarSlet