20. nov. 2012

Tal

Min fine veninde er højgravid. I går gik det op for mig, at hvis hun - Gud forbyde det - går over tiden, kan hun faktisk gå så vidt som til at føde et barn med personnummeret 12.12.12.
Jeg blev helt tal-liderlig.
Selvom jeg godt kan have det lidt ambivalent med lige tal. De er så renskurede, så korrekte, så nærmest militante. Jeg identificerer mig nok mere med de ulige.
Men det vigtigste er til alle tider - sammensætningen.
Jeg er ikke tilfreds med hverken mit eget eller børnenes cpr-nummer.
Mit er 270376. De fire første er fine nok, for 3 går jo op i 27 via et ulige tal, nemlig 9. Men 76 stikker helt uden for. I hvert fald 6-tallet. Det står der som en mand med slips og alt for glat skjorte og rager uelegant op.
J var to timer fra at få 090405. Se, hvor smukt, trods firetallet - for 4 og 5 giver 9. Sikke en balance. Men næ nej, han satte sig fast i bækkenet, og ligegyldigt, hvor meget jeg pressede kunne jeg ikke holde mig på den rette side af midnat.
Lille M's er 160609. Det bedste ville have været 030609. Eller 090609 århårh!
Men B.
Han har det smukkeste nummer af dem alle.
141274. Se hvor rent. Her forsvinder 7-tallet ligesom ind mellem de andre, fordi det i sig selv er lidt militant, og fordi, det er det sidste tal, der er det dominerende. Basta. Og så er de sidste fire kun ulige.
Åh.
Det er GANGTRISSE derfor, jeg elsker ham så højt.
Jeg ved det.

42 kommentarer:

  1. Ha! Jeg tænker præcis på samme måde med tal. De ulige er bare sødere.
    Mit nr er 280182. Jeg kan godt lide at det er lidt palindrom-agtigt.

    SvarSlet
  2. Jeg ELSKER mit, som jeg også tit for komplimenter for i sundhedsvæsenet (faktisk) 101088. Men jeg identificerer mig nok også mest med de lige tal...

    SvarSlet
  3. Det er også meget, meget pænt. Tendens til lidt tunghed i enden, men pænt.

    SvarSlet
  4. Åh, nu spørger jeg nok meget dumt, men... er lille M og J født samme år??

    SvarSlet
  5. Næ. Det er mig, der har byttet om på nogle tal, fordi jeg er herredårlig til dem. Generelt. Tak. Retter.

    SvarSlet
  6. Ja jeg fik også lige lidt respekt for dig som fødte med to måneders mellemrum - men du har måske altid været hurtig i optrækket ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, nej, nej. Tænk at føde med to måneders mellemrum. jeg får ondt et vist sted bare ved tanken. Men jo. Hurtig i optrækket - det er heeeeelt sikkert lige mig!

      Slet
  7. Synes det var RIGELIGT at føde med 8 minutters mellemrum!! ;O)
    2 X 040590..

    SvarSlet
    Svar
    1. DU FIK 4+5=9! Heldige dig.

      Slet
  8. Så tjek lige den her:
    Mig: 040274
    Førstefødte: 040400
    Sidstfødte var lige ved at blive 041110, men han kom ud i Jylland og der skynder man sig ikke lige med at blive født.

    For at fuldende min tal-neurose kan jeg ikke k.l.a.r.e hvis volumen på bilradioen står på et ulige tal. 15 går lige an, men de andre ulige tal - brrr.

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh! Jeg får tal-orgasme! 040400!
      Jeg kan ikke spise, hvis skabslågerne står åbne, men det er jo en helt anden neurose-snak.

      Slet
  9. Jens Rasmussen11/21/2012

    ellers er dagen i dag jo også god 211112 nu vi er talnørder

    SvarSlet
    Svar
    1. årh ja, den havde jeg slet ikke tænkt på. Nu kan jeg lide i dag meget bedre!

      Slet
    2. Eller prøv at tænk på de børn, der er født : 101112. Håhå!

      Slet
    3. Jens Rasmussen11/26/2012

      Tænk på de børn der bliver født 07. september 2013 - 070913 må også være lidt cool :)

      Slet
    4. Wow ja, det gad jeg godt.

      Slet
  10. Du er virkelig talgal!

    SvarSlet
  11. Svar
    1. Misundelse. Tillykke med i lørdags!

      Slet
  12. Du er lige så gal som jeg er! HERLIGT :D

    Lige tal er klamme, så rigtige og korrekte og jeg kan ikke klare det :D


    Min store dreng er født 080209.... det har altid ærget mig med det ottetal som skulle have været et syvtal... Den lille er født 261111... 26 er helt igennem nederen men det går an med alle ettallerne...
    Mit eget... 290280 det er bare ikke sådan helt godt, så jeg trøster mig med at det kun er hvert 4. år den dato findes :D
    min mands er 180574 helt håbløst...

    Til gengæld er det virkelig syret... mine børns og min mands sidste 4 cifre er alle dannet af de samme 4 tal og minder utroligt meget om hinanden... det er lidt lækkert!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej. De er ikke gode, de første tal i jeres cpr-numre. Der er noget, der stikker. Ligesom i mit og mine børns. Godt, du har de der fire tal at læne dig op af - det lyder jo helt magisk. Misundelse.

      Slet
  13. De sidste fire numre i min brors cpr er mit fødselsår - det tror jeg min mor er ret tilfreds med (: jeg er gravid og har termin den 3/2. Det ville jo være smukt at føde dagen før! (Bedre end dagen efter, hvor min svigerfar selvfølgelig fylder 60...)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eller hvis du gik ti dage over tid - Gud forbyde det . og dit barn fik : 130213. ÅRH!

      Slet
  14. Nej nej nej. Det er lige tal, der er the shit!
    Men du går da helt op i limningen, når jeg afslører min fødselsdag 060676

    Ja, den med nul 6 hører jeg en del for-:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber ikke det er en selvopfyldende profeti! Dit nummer er fint. Især 7-tallet.

      Slet
  15. Meget enig med de ulige tal -jeg kan bedst lide 3, 5 og 7. 7 er nok det flotteste, men det har jeg ikke noget af, da min fødselsdato lyder 250385. Det er jeg egentlig ok tilfreds med, for det lige 8-tal kan godt lidt minde om et 3-tal (bilder jeg mig ind). Gad måske godt lige få et barn d. 07.09.13. Se dét er da flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, det er som ottetallet arter sig meget godt, når det er mast inde mellem 3 og 5!
      Jeg ville også godt have haft 030405 til min søn. ÅRH!

      Slet
  16. Min datter er født 080706, og det vilde er, at de sidste fire cifre i hendes personnummer følger ret godt med i den talrækkefølge. Nu vil jeg jo ikke skrive dem her, vel....
    Jeg kom først til at tænke over den fantastiske kombi, da jeg vågnede dagen efter hun var født, og så fes jeg ud af sengen, hentede det der hospitalsarmbånd hun havde haft på og vækkede min mand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, det er pænt. Gid det var et af mine børn. Jeg håber hun ved, hvor heldig hun er!

      Slet
  17. 311272
    Helt vildt godt tal og jeg kender ingen, der glemmer min fødselsdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Meget fint, og du bliver fejret med fest og fyrværkeri. Det må være fedt.

      Slet
  18. Min baby har fødselsdag 300912. Har ikke tænkt videre over det, men nu kan jeg jo se at det er 3+9=12. Det er da egentligt ret smart.
    Min fødselsdag er 291084, den er der ikke noget spændende ved :)

    SvarSlet
  19. Her har mindstemanden 090909 - den sidder bare lige i skabet ...

    SvarSlet
  20. Jeg er nu glad for mit 150586, det synger så fint, synes jeg :) Selvom du nok ikke er vild med endelsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt se det smukke - i de første fire. Men allermest blev jeg bare så glad, da jeg så, at du havde lagt besked nummer 36. Det er sådan et smukt tal, fordi 3 går op i 6. 37 er heldigvis også fint.

      Slet
  21. Undskyld men det gør lidt ondt i min symetritænkning at du har et problem med 270376. Prøv at hive 03 ud og se hvor fint 2776 står - det er lissom 2tallet og 6tallet læner sig op ad hindens ryg, som er 7tallerne. At 2x3 så er 6 gør det jo kun bedre.

    Aaaalt afhænger af øjenene der ser (synges på overspringshandlinger-måden inde i hovedet).

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg kan godt se det lidt, men jeg er ikke overbevist. Hvis det nu bare havde været 75 eller 77.....

      Slet
  22. Skriver lige en kommentar her, fordi 2 går op i 4, og det gør 1 ikke. Farvel.

    SvarSlet